Gratis fyraftensforedrag:
Om Rusland og Brasilien
mandag 2. februar 17-18.30
31.01.2015
.Ræson fortsætter rækken af gratis fyraftensforedrag i samarbejde med Hovedbiblioteket mandag d. 2. februar fra klokken 17.00 – denne gang under overskriften ‘VERDENS MAGTER’.
RÆSON har for nyligt udgivet en bog af samme navn, der hurtigt blev en af vores bestsellere. Bogen tegner et billede af gamle og nye økonomiske, diplomatiske og kulturelle nøglespillere i en globaliseret verden. Aftenens to kompetente oplægsholdere har begge bidraget med et af bogens kapitler. Programmet vil veksle mellem oplæg og spørgsmål fra og debat med publikum.
Marie Kolling, PhD-stipendiat med speciale i Brasilianske forhold, vil fortælle om Brasilien, landets potentiale og dets udfordringer – ikke mindst på den internationale scene.
Karsten Møller, gen.major og Ruslandsekspert ved DIIS, kaster lys på den russiske historie og de forhold, som efter mange års diplomatisk fred med Vesten har ført landet i unåde bl.a. hos EU.
Program:
17.00: Kort præsentation af RÆSON og arrangementet fra bladets Afrika-redaktør, Hanna Ohm Cleaver.
17.05: Marie Kolling om Brasilien.
17.25: Spørgsmål fra publikum
17.45: Karsten Møller om Rusland
18.05: Spørgsmål fra publikum
18.30: Tak for i aften.
Tilmelding er ikke nødvendig. For mere praktisk information, besøg Hovedbibliotekets hjemmeside
ILLUSTRATION: Københavns Hovedbibliotek