21.05.2015

Mange grækere er så fattige nu, at de har problemer med at betale for en kop kaffe, siger græsk antropolog i samtale med Ræson.

Af Ole Aabenhus, Ræsons EU-redaktør

”Der er rygter hver eneste dag om, at i næste måned skærer regeringen ned på lønningerne. Men det er ikke til at vide, om det er rigtigt. I de sidste 4-5 år har vi levet i en tilstand, hvor vi hele tiden taler om, hvad der måske vil ske”, siger socialantropologen Penelope Papailias fra universitet i Thessaly 300 km nord for Athen. Jeg har kontaktet hende, fordi hun for et par år siden skrev en opsigtsvækkende artikel – ”Vidner til krisen” – om, hvordan grækerne diskuterer krisen på Facebook og Twitter.

Ligesom andre offentlige institutioner har universitet, hvor hun arbejder, måtte placere sine reserver i den græske centralbank, for at regeringen kan betale afdrag til landets udenlandske kreditorer. ”Vi har ikke købt bøger i årevis. Jeg er bange for, at vi ikke har penge til el i næste måned”, siger hun. ”Man kan ikke altid se krisen. Men man skal passe på at sige til en kollega, ”Skal vi ikke ta’ en kop kaffe”, for mange føler, de ikke har råd”.

Jeg spørger Papailias, hvordan det kan gå til, at Tsipras fortsat har en tilslutning i meningsmålingerne på over 70 pct, selv om han og finansminister Varoufakis ikke har kunnet skaffe det gældsmoratorium [udsættelse af betalinger. red.], som de havde lovet befolkningen?

Papailias forklarer, at folk ikke længere er så optimistiske, som de var i starten. Men på den anden side anerkender de, at Tsipras gør, hvad han kan: Skatteskyldnere har fået muligheden for at betale af i små rater. De, der blev afskåret fra elektricitet under den tidligere regering, fordi de ikke havde betalt deres el-regering, får hjælp. Der er i hvert fald en oplevelse af, at den ny regering bekymrer sig om almindelige mennesker. Og de fleste er glade for, at den her regering står frem og taler trojkaen midt imod.

Skat
Men hvorfor er grækerne så meget imod at betale skat? Penelope Papailias forklarer, at for det første er skattesystemet sådan, at den rige del af befolkningen slipper urimelig billigt i skat. Alle almindelige mennesker har gæld, men alligevel er der kommet en hel serie af nye, ekstraordinære skatter.

En af de mest upopulære er en ny ejendomsskat. Folk kalder den xaratsi, med et udtryk fra dengang Grækenland var en del af det ottomanske rige. Det betyder egentlig, at nogen kommer og bare snupper noget fra én. ”Når man betaler skat i Danmark, er det fordi man kan se, man får noget igen: Adgang til skoler, universiteter, til sundhedssystemet. Jeg betaler ejendomsskat, men alligevel er der seks måneder imellem, at man fejer gaden, hvor jeg bor. For pengene bliver ikke brugt til andet end at afbetale på vores kæmpegæld ”.

Der er problemer med at inddrage moms’en. ”Folk synes at 20 pct. er rigtig meget, så man bliver hele tiden spurgt, om man har brug for en regning”. Regeringen har så forsøgt sig med forskellige kreative løsninger for at komme den sorte økonomi til livs. En af dem var, at alle betalinger over 70 euro skal ske med kreditkort. Og skal man dømme efter radioprogrammer, hvor folk kan ringe ind, er modstanden mod det ikke så stor”, siger Penelope Papailias.

Men hun finder det urimeligt, at hendes svigermor skal betale ejendomsskat. Hendes svigerforældre kom til Grækenland fra Tyrkiet. De byggede et hus med egne hænder, og nu sidder svigermoderen tilbage med en pension på 500 euro [3.500 kr.] om måneden. ”Det er mindre end 20 euro [150 kr.] om dagen. Hvordan skal man kunne leve på så lidt og så oven i købet betale ejendomskat?”

”Det er klart, at der skal reformer til. Pensionssystemet skal reformeres, men det er ikke det samme som bare at skære ned på pensionerne. På universiteterne er det nu sådan, at hvert universitet skal fyre så og så mange. Her på Thessaly fyrede de den person i det administrative personale, der holdt sammen på det hele – fordi hun manglede nogle uddannelsesbeviser. Der var ingen planer for en reform. Vore kreditorer er ligeglade. De skal bare have deres penge”.

Grexit?
Ifølge Penelope Papailias er der få eller slet ingen, der ser en tilbagevenden til drakmer som en løsning på krisen. ”Jeg har aldrig hørt nogen sige: ‚Lad os vende tilbage til drakmen‛, og der er i hvert fald enighed om, at en tilbagevenden til drakmen ikke var det, den nye regering blev valgt på i januar”.

Det handler ikke bare om økonomi, men også om identitet: ”Det at være en del af eurozonen er også en følelse af at være vestlig og moderne. Det går igen på hele Balkan: Vi vil ikke ses som fra orientalere, som præget af den civilisation, det ottomanske rige efterlod”. Men holdningen er dobbelt: ”Grækerne er skuffet over Europa. Vi har det ligesom stuepigen i den riges hus. Hun ser magten og undertrykkelsen på en anden måde end herrens familie. Og det Europa, vi ser, er ikke det, vi ønsker”.

Tysk invasion?
Jeg fortæller om et klip fra græsk presse, hvor en kvinde siger: “Vi ønsker at stoppe den tyske invasion og forhindre, at Grækenland bliver et protektorat”. Er det et udtryk, der går igen blandt grækerne? “Ikke ”invasion”. Men ord som “udbytning” og “afpresning”, går igen overalt i græsk presse. Også at vi bliver “tromlet”. Finansminister Varoufakis med samtlige ministre i EU imod sig – det er billede, der går igen i hovedet hos folk”.

Hvorfor er det så, at Grækenland ikke samarbejder? Sidst i april sagde EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker efter eurogruppens møde i Riga, at de tekniske hold, som skal indsamle oplysninger, ikke kan få adgang til ministerierne i Athen. “Det er ikke alene underligt, det er helt uacceptabelt”.

”Vi ser disse teknokrater på mellemniveau køre direkte fra lufthavnen til møde med finansministeren. En græsk embedsmand på samme niveau – ville han nogensinde kunne få en tilsvarende samtale med den tyske finansminister Schaüble? Det er disse teknokrater, der har udformet græsk politik. Helt skandaløst kunne man se omfattende lovkomplekser blive kørt igennem i Parlamentet på et par dage. Fyldt med dårlige oversættelser fra engelsk. De ministre, der forelagde dem, havde ikke engang altid læst, hvad der stod. I grækernes øjne var trojkaen ren kolonialisme”.

Varoufakis, kultfigur
Nu hedder det ikke trojka mere, og møderne foregår i Bruxelles, på et højere niveau [det hedder Bruxelles-gruppen, men deltagerne er fortsat Den europæiske Centralbank, Den internationale Valutafond og EU-kommissionen. red.]. Til gengæld har regeringschefen, Tsipras, sat sin finansminister fra forhandlingerne. Men straks efter hed det officielt, at Varoufakis fortsætter som finansminister og at han fortsat har det overordnede ansvar. Giver det mening?

”Folk ser det sådan, at vi nu er ved at rykke ind i kompromisernes zone, og at vi bliver kvast, fordi det øvrige Europa ikke kan acceptere en venstreorienteret regering. Varoufakis er en kultfigur, en kraft i sig selv. Når han tager med færgen ud til den ø, han har, er der ingen bodyguards med om bord. For nogen tid siden blev han passet op i et kvarter i Athen af en hætteklædt bande. I stedet for at lade sig afskrække, forklarede han dem, at han havde kendt det her kvarter siden før de blev født. Det endte med, at de tog hætterne af og bare snakkede med ham. Folk ser ham som mere vidende end hele euro-gruppen tilsammen, og som én, der er i stand til at tale magten imod”.

Reformer?
Der er ingen, der er i tvivl om, at Grækenland har brug for reformer, mener Penelope Papailias. Problemet et bare, at regeringen har brug for et pusterum for at kunne gennemføre de reformer, de er blevet valgt på: Immigration, indfødsret til 2. generations indvandrere, rettigheder til homoseksuelle, bedre fængsler – ”de er skrækkelige i dag” – og så en regulering af den græsk-ortodokse kirke forhold.

Kirken råder over enorme midler, men betaler ikke en euro i skat. Patriarken har på et tidspunkt talt om, at kirken kunne tage sig af landets gæld. Hun er ikke i tvivl om, at grækerne vil kunne omstrukturere. ”Se bare på de græske immigranter i Amerika. De klarer sig flot”.

Jo, det er rigtigt, at der er et system af vennetjenester i Grækenland, og du kan slippe for at blive sendt til grænsen som soldat, hvis din familie har forbindelser de rigtige steder. Men er det meget værre end i andre lande? Penelope Papailias mener nej og henviser til skandalesagen om Siemens [der betalte bestikkelse i for at få en kontrakt i forbindelse Olympiaden i 2004. red.]

Den gamle konflikt
Hvad ligger så bag de græske problemer? Krigen, siger hun. I Grækenland førte Anden Verdenskrig direkte over i den kolde krig. ”Min far var i den græske modstandsbevægelse og kæmpede mod nazismen. Men i 1944 skød britiske soldater pludselig på de græske partisaner – fordi partisanerne var kommunister. Det førte til en ødelæggende borgerkrig, som vi stadig ikke er kommet over. Det er én faktor. Men vi er også lidt af en bananrepublik, med nogle få rige familier, der kører tingene.

Der kom et boom med euroen. Folk følte, at endelig havde de penge på lommen, de kunne købe, de kunne rejse, og så vandt vi tilmed Europa Grand Prix i 2005. Der er mange, der gerne vil vende tilbage til den tid, men vi ved jo godt, at vi har brug for forandring”.

Højresving forude?
Gyldent Daggry? ”De venter i kulissen. De er ikke så fremtrædende lige nu, men de får støtte fra banker og fra medierne, hver gang der er valg. Det giver mig kuldegysninger at tænke på, hvad der vil ske, hvis Tsipras-regeringen falder. Vi har valgt en venstreorienteret regering, men falder den, risikerer vi at ende i et højreekstremt regime”.

Kan folk se en vej ud af tunnelen, spørger jeg? ”Folk tror ikke rigtigt på, der kan komme en ”grexit” [at Grækenland træder ud af euroen. red.], men snarere, at vi får et miserabelt kompromis. Det er lige som at leve i en film. Du venter på, at der snart må ske afgørende, også selv om det måske er barskt. Men det mest sandsynlige er nok, at vi bare halter videre”.

Ole Aabenhus er RÆSONs EU-redaktør. Han er tidligere DR-korrespondent i Bruxelles og før dette redaktør af programmet “Debat om EU” på P1. Ole arbejder som freelance journalist, konsulent og medietræner. oaa@openhousemedia.dk [Foto: Theophilos Papadopoulos]