12.03.2015

FRA RÆSON21: Interview af Simon Kærup og Troels Boldt Rømer

RÆSON: Hvad er den vigtigste mærkesag for Liberal Alliance i den kommende valgkamp?
At Danmark bør kunne gøre det lidt bedre. Vi har en drøm om et succesfuldt Danmark, hvor friheden har knap så stækkede vinger. Derfor går vi til valg på fire mærkesager: lavere skat, mere vækst, mere frihed og en mindre, men mere effektiv offentlig sektor.
RÆSON: Hvordan forestiller du dig et regeringssamarbejde efter valget?
Jeg tror på en pragmatisk tilgang. Hvis VKO har flertallet alene, får vi ingen indflydelse. Det bliver i stedet en gentagelse af 00’erne. De tre partier kommer til at diskutere størrelsen på håndværkerfradraget.
RÆSON: Så det er skræmmescenariet for jer?
Klart. Bedetæpperne vender i retning af dem, der har flertallet. De andre er rent ud sagt ligegyldige.
RÆSON: Vil du sige, at dansk politik er i en tillidskrise efter den nuværende regering?
Det ved jeg ikke. Vi vil stadig opleve, at 80-85 pct. af danskerne stemmer. Det vil sige, at alle danskere har en favorit, som de stoler på. Jeg tror, at der er en frustration, som godt kan resultere i et jordskredsvalg. Og det ligger lige under overfladen. Det kan vi se, når vi bliver nr. 3 ved ungdomsvalget i januar, og når nye medlemmer vælter ind, efter at Finansministeriet har gennemregnet vores forslag. Samtidig laver vi et markant hop i meningsmålingerne. På mange måder kan jeg mærke en bevægelse, som minder om det, vi oplevede, da vi dannede Ny Alliance.
Det er klart, at folk har skullet se os an. Og det er klart, at vi har fået en blåstempling af Finansministeriets gennemregning, som mange har ventet på. Du kan også se på bevægelsen omkring Alternativet. Ingen troede, at Alternativet ville nå at indsamle nok underskrifter, men nu ser det ud til, at de når i mål. Jeg vil sige det på den måde, at der ikke er nogen, som kan forudsige, hvordan det ender for de tre partier, der er størst netop nu i meningsmålingerne. Lars Løkke Rasmussen kan ikke nødvendigvis regne med 23 pct. af vælgerne. Opbakningen kan ende på 18 pct. Og det samme gælder for Dansk Folkeparti.
RÆSON: Venstre har slækket på sine krav. Udefra ser det ud, som om I vinder vælgere, men I taber terræn. Er du ikke bange for, at en stemme på Liberal Alliance bliver en spildt stemme?
Nej, det er jeg overhovedet ikke bange for. Jeg er opdraget af både Marianne Jelved og Pia Kjærsgaard. De har stået i situationer, hvor der ikke var meget medvind til det, de sagde. Dansk demokrati er så nydeligt indrettet, at man ikke skal have 90 mandater for at få sin vilje. Man skal bare have de afgørende mandater.
Det, der gør den store forskel, er på mange måder, at jeg ikke er i tvivl om, at både Søren Pape, Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl godt ved, at jeg har ret. De tør bare ikke sige det, fordi de appellerer til nogle andre vælgere – nemlig dem, der er i bevægelse hen over midten. De bekymrede og angste vælgere, som ønsker at høre, at vi vil bruge flere penge på velfærd, og som ikke er interesserede i, hvor pengene skal komme fra. Det er dem, de forsøger at fastholde. De ved selvfølgelig godt, at man skal følge Produktivitetskommissionens anbefalinger. De ved samtidig, at retorikken i det danske politiske miljø er vendt, lige siden Anders Fogh Rasmussen lavede sin transformation til at blive socialdemokrat. De Radikale ved det, Helle Thorning-Schmidt ved det, og Pia Olsen Dyhr lader, som om hun ikke ved, at vi har ret. Men da hun sad i regering, talte hun på en helt anden måde, end man er vant til fra SF’ere. Det er ikke, fordi det er dumme mennesker, der sidder herinde. De ved godt, at vores forslag selvfølgelig er en vej at gå, hvis man vil.
RÆSON: Hvordan ser en realistisk regeringssituation ud for Liberal Alliance?
Det er ikke noget jeg spekulerer i på nuværende tidspunkt. Lige nu kæmper jeg en hård kamp for at komme over målstregen. Jeg kæmper for, at overbevise Venstre- og Konservatives vælgere om, at det er ikke nok at håbe på, at der er mange der stemmer på Liberal Alliance. De skal også selv gøre det. Jeg møder mange der siger: ”Ja, mine børn de stemmer på dig, men jeg bliver ved med at stemme på Venstre. Men jeg håber, at i får de afgørende mandater.” Det er her min kamp står, og det er det jeg bruger min energi på. Ikke fiktive regeringskonstellationer.
RÆSON: Hvordan skal den offentlige sektor se ud?
Med vores økonomiske forslag går Danmark først og fremmest fra at have verdens 2.-største offentlige sektor til at have verdens 3.-største. Vi går fra at være det 4.-mest lige samfund i verden til at være det 8.-mest lige samfund i verden, men vi ville stadigvæk være mere lige end svenskerne. Hvis man gennemfører vores forslag, bliver det en sjovere offentlig sektor at arbejde i, for man kan kun hente de ti pct. ved at gøre det, som de bedste ledere i den offentlige sektor har gjort med fokus på tillid til medarbejderne.
RÆSON: Hvad er samfundskonsekvenserne af jeres nye jobplan? En af konsekvenserne er vel, at der bliver en mindre offentlig sektor?
Nej. Det er Helle Thorning-retorik. I dag har vi en situation, hvor socialrådgivere bruger op mod 80 pct. af deres tid på alt muligt andet end at være sammen med dem, de skal hjælpe. Hvis de kun skulle bruge 50 pct. af deres tid på alt muligt andet, ville der ikke komme dårligere service ud af det. I vores plan vil en institution for autister ikke skulle aflevere en 1.100 siders rapport til en anden offentlig styrelse. Der er jo ingen i denne verden, der læser den rapport, som de har brugt et mandeår på. Det er ikke ringere service, fordi man ikke har en medarbejder til at sidde og skrive den slags. Det er bedre service!
RÆSON: Men én ting er, at I har fremlagt en jobplan. Jobplanen møder derimod ikke meget opbakning.
Det er det samme svar hele vejen rundt. Det møder ingen opbakning.
RÆSON: Hvordan forholder du dig til det?
Kan I huske, da Joachim B. Olsen besøgte Fattigkarina? Man synliggjorde nogle problemer – og det betød, at alle andre partier hen over natten skiftede holdning, fra at vi ikke skulle gøre noget ved en kontanthjælpsreform, til at de blev enige om, at man skulle gøre noget. Selvom man ikke har de afgørende mandater, kan man få udstillet en systemfejl. Det betyder, at andre partier ændrer holdning, fordi folkeopfattelsen ændrer sig. Og partierne er nødt til at lytte til folket. Den anden mulighed, man har, er den, vi går efter nu.
RÆSON: Det ser ikke ud, som om det går den vej lige nu. Venstre har opgivet sit ultimative krav om nulvækst.
Jeg er helt enig. Jeg kunne godt have forudsagt, at de ville gøre det. Der sker det, at frem mod næste valg vil Socialdemokraterne og Venstre nærmest blive ét parti. Globaliseringen stopper ikke. De andre lande lægger sig ikke til at sove. Kina kommer ikke til at sende velfærd til os ganske gratis. De kommer til at kæmpe for at få del i den. Vi skal derfor gøre noget for at blive konkurrencedygtige – og rette op på skibet.
RÆSON: Du nævnte for nyligt, at jeres jobplan vil skabe en forbedring for folk på kontanthjælp. Men i vil skære det, der svarer til omkring 47.700 kr. fra en normal kontanthjælpsmodtager om året, samtidigt med at i vil give dem øgede muligheder for at tjene 12-24.000 kr. årligt ved siden af deres kontanthjælp. Er det ikke en netto-forværring af deres situation?
Jo. Men en kontanthjælpsydelse er midlertidig. Vi kommer tit til at gå ud fra, at man er kontanthjælpsmodtager hele sit liv. Men det er jo noget, man er på i en kort periode, og så kommer man i arbejde igen.
RÆSON: Hvad skal man gøre, hvis det viser sig, at det ikke sker – som følge af fx globale konjunkturer?
Alle dem under 30 rører jeg ikke ved. De har samme vilkår, som de har i dag. Men jeg giver dem en mulighed for at tjene lidt penge ved siden af, og jeg giver dem mulighed for at optjene et lån. Det er bedre vilkår. Dem over 30 ligestiller jeg nøjagtigt med de 29-årige. Jeg kan ikke se, hvorfor en 31-årig skal have bedre forhold end en 29-årig på kontanthjælp.
RÆSON: Produktivitetskommissionens rapport foreslår en øgning af skatterne på bolig og en øgning i grundskylden. Hvordan forholder Liberal Alliance sig til dette?
Vi freder boligejere, og det er et politisk valg. Et ideologisk valg.
RÆSON: Et ideologisk valg?
Yes.
RÆSON: Andre ville argumentere for, at man har mindre incitament til at arbejde, hvis man sidder i sit hus, og man kan tjene mange penge på at husets værdi stiger uden at det beskattes?
Men du har også et mindre incitament for at arbejde, hvis du får en skattelettelse på arbejde. Og det er der også nogle, der vælger at gøre. Der er familier, der ville vælge at sige: ”Så arbejder den ene af os kun 30 timer. Det har vi råd til nu, fordi vi har fået en lettelse i bunden.” 40.000 kr. til en familie.
RÆSON: Har Liberal Alliance en grænse for, hvor stor uligheden i Danmark må være?
Ja, absolut. Men jeg kan godt forsvare, hvis Danmark er på 8.-pladsen, og svenskerne er på 9.-pladsen. Jeg har ikke noget imod, at vi går fra 4.- til 8.-pladsen.
RÆSON: Hvor mange pladser må vi falde?
Det har jeg ikke noget bud på. Hvis vi gennemfører vores plan, har vi gjort det, der skal til, for at Danmark i fremtiden også er et rigt og velstående land.
RÆSON: Er du ikke nervøs for, at man under et forholdsvis spinkelt opsving, som vi ser i Danmark i øjeblikket, kvæler det rigtige opsving, hvis man skærer drastisk på de offentlige budgetter?
Ikke når hver eneste krone havner i private hænder.
RÆSON: I en krisetid vælger folk at spare op i stedet for at bruge dem?
Hvorfor gør de det?
RÆSON: Fordi de er nervøse for fremtiden.
Det er, fordi de ikke kan se, at der er en plan med det, regeringen foretager sig. Det kan jeg godt forstå. Hvis politikerne siger, at ”Løsningen på fremtidens problemer er håndværkerordningen”, ville jeg personligt også blive mere opmærksom på at spare op. Hvis politikerne i stedet siger, at de har en plan, som kan løse problemerne, får det en helt anden effekt.
Dit første spørgsmål var, hvad det er for et Danmark, vi ønsker. Det er et Danmark, der er revet ud af sin depression, hvor man tror på hinanden igen, hvor man tror på, at velstanden stiger, hvor man kan se, at der er flere muligheder for at vælge selv og for at tilrettelægge sit eget liv. Vi taler om en værdikamp. Det drejer sig om at flytte Danmark ud af en tilstand, hvor vi venter på, at tyskerne kommer op i gear – en tilstand, som vi har været i siden 1970’erne.
RÆSON: Men Finansministeriet peger også på, at der er meget i beregningerne, som de ikke har taget med, fx konsekvenserne af et lavere uddannelsesniveau.
Det er rigtigt, men vi har også tal, der viser, at når man fjerner topskatten, får man et højere uddannelsesniveau. Usikkerheden i beregningerne går begge veje. Men Finansministeriets beregninger er det bedste bud, der findes. Og ved du hvad? Hvis det ender med, at det ikke giver 124.000 flere beskæftigede, men kun 100.000, er det også okay. Den usikkerhed kan jeg godt leve med. Samtidig lever jeg også med den mulighed, at det faktisk ender på 150.000 flere beskæftigede.
Man burde spørge alle partierne, hvorfor de ikke får gennemregnet deres politik i Finansministeriet. Vi er de eneste, der kan det, fordi vi er de eneste, der har en politik. Venstre kan ikke få beregnet en nulvækst og en håndværkerordning, eftersom virkningen er meget lille. Socialdemokraterne ved ikke, hvad de går til valg på. Det kan man derfor heller ikke regne på. Der burde opstå et kolossalt pres på de andre partier. Hvad er deres planer? Når vi har gennemført vores reformer, er vi stadig verdens 8.-rigeste samfund med et skattetryk på 42 pct. Resten af verden ville kigge på Danmark og tænke, at det er socialisme. Og det har de også ret i.
RÆSON: Så jeres jobplan er socialistisk?
Man kan ikke påstå, at man har et liberalistisk samfund, hvis man har et skattetryk på 42 pct. Skattetrykket ville fortsat være der på trods af vores jobplan.
RÆSON: Tillid har noget med sammenhængskraft at gøre – og med en højere økonomisk ulighed kunne man godt forestille sig, at sammenhængskraften ødelægges?
Nej, det, der koster på sammenhængskraften, er, når man har en fornemmelse af, at der er for få, der skal bære, og for mange, som skal nyde, fordi man har bragt landet i en situation, hvor man ikke kan anvende den arbejdskraft, som Danmark har.
RÆSON: Det virker ikke, som om dine kolleger køber den her påstand. Hvordan vil du sælge det til dem?
Jeg synes, at det virker, som om de køber den. Det er derfor, at de ikke kan argumentere imod. Det er da derfor, at Corydon ved i sit baghoved, at jeg har ret. Hvis han mente, at jeg ikke havde ret, så havde han da argumenteret imod, men det kunne han jo ikke. […]
Stauning ville aldrig nogensinde acceptere, at man havde bragt sig selv i en situation, hvor man har en mio. på pension og 800.000 uden for arbejdsmarkedet. Stauning ville have været på mit hold i dag. […] Vi har de unge med os. På gymnasier og tekniske skoler, når vi kommer derud, så får vi 50 pct. af stemmerne. Det bør man ikke kunne få som lille parti – men det får vi. Vi fik 11 pct. ved det her Ungevalg, selvom vi kun var ude på 40 pct. af skolerne – vi havde jo fået 20 pct., hvis vi havde været ude på allesammen. Der er et ungdomsoprør i gang, som ikke vil finde sig i at have udsigt til en usikkerhed, fordi det er jo det, vi tilbyder dem i dag.
RÆSON: Hvordan er dine forventninger til det jordskredsvalg, du nævnte i begyndelsen af interviewet?
Jeg er forsigtig optimist. Men jeg har tidsånden med mig.
RÆSON: Men hvad betyder et jordskredsvalg?
Jeg siger bare, at der ligger noget og rumler. Og det kan godt være, at det ikke bliver forløst ved det kommende valg. Men der ligger noget under overfladen, som gør, at billedet af os som ’onde’ krakelerer. Vi er ikke onde. Vi har Thyra Frank i vores gruppe. Vi har Mette Bock, som har været direktør for Muskelsvindfonden. Jeg har selv arbejdet med døve og hørehæmmede arbejdsløse. Der er snart ikke en folketingsgruppe, som procentvis har flere, der har arbejdet med udsatte grupper, end os. Skulle vores mission være at slå dem, vi tidligere i vores arbejdsliv har forsøgt at hjælpe, i hovedet? Nej, vel!

ILLUSTRATION: Officielt pressefoto