01.05.2015

Morten Ryom – folketingskandidat for S, håndværker og vinder af DM i debat – langer nu hårdt ud efter sit eget parti i debatten om indvandring.

INTERVIEW af Mathias Terp

RÆSON: Dit parti Socialdemokraterne har kørt kampagnerne ”Kommer du til Danmark, skal du arbejde” og ”Stramme asylregler og flere krav til flygtninge”. Hvad synes du om de kampagner?
RYOM: Det politiske materiale, der ligger til grund for dem, er fornuftigt nok. Men selve tonen og ordlyden, specielt i ”Kommer du til Danmark, skal du arbejde”, er galt på den. Den bekræfter dem, der er gået fra os (Socialdemokraterne, red.) til Dansk Folkeparti, i deres syn på andre mennesker.

RÆSON: Skader den slags kampagner integrationen?
RYOM: Det gør de, fordi man er med til at bekræfte, at den her tone er okay. Jeg har kollegaer, der – når de har søgt lærerplads – ikke er blevet kaldt ind til samtale eller har fået smidt røret på, fordi de havde et udenlandsk klingende navn. Den tone, som har været der i lang tid, begynder nu at manifestere sig i handling, og det skader integrationen.

RÆSON: Men hvorfor er det konkret et problem at sige til flygtninge, at de også skal arbejde?
RYOM: Problematikken er, at vi giver afkald på vores egen ideologiske værdi om, at alle vil arbejde. Man ville aldrig lave en kampagne, der hed ”Når du bliver 18, skal du arbejde” – det ville være fuldstændig overflødigt. Det er langt ude, når man som socialdemokrat har en naturlig indstilling om, at alle gerne vil yde.

RÆSON: Men er det, man gør med de her kampagner, ikke bare at italesætte de problemer, der reelt er? Der er jo en stor mængde flygtninge, der ikke er i arbejde.
RYOM: Nu siger du, at der ikke er en stor mængde der er i arbejde, men det er jo forkert. Indvandring genererede ifølge en undersøgelse fra Rockwool Fonden et overskud på 1,7 milliarder kr. i 2008.

RÆSON: Men der er jo flere andre undersøgelser, bl.a. Rockwool Fondens undersøgelse fra i år, der viser, at ikke-vestlig indvandring er en nettoudgift for Danmark. Hvorfor mener du, at det er en økonomisk gevinst?
RYOM: Det gør jeg, fordi mange af dem, der kommer, faktisk er uddannede. Så skal de selvfølgelig omskoles, men faktum er, at de kommer med rigtig meget, som vi ellers skulle have betalt for, og det kan vi udnytte i samfundet. Hvis vi bare ser dem som en ressource i stedet for en udgift, så er vi allerede langt.

RÆSON: Betyder det, at der er en hetz mod indvandrere i Danmark?
RYOM: Ja, og mere specifikt imod alle, der ikke er etnisk-danske. Vi snakker ikke heksejagten i Salem eller jødehetzen under Anden Verdenskrig, men det er blevet okay at være skabsracist.

RÆSON: Og Socialdemokratierne har bidraget til det?
RYOM: Ja, det bidrager vi til, når kommer ud med en kampagne, der siger ”Kommer du til Danmark, skal du arbejde”.

RÆSON: Hvis vi gør, som du siger – dvs. modererer tonen og ikke siger nogle af de ting, vi gør i dag – kan det så ikke betyde, at der er en del af de her problemer som f.eks. overrepræsentation af indvandrere i fængslerne, som vi ikke blive taget op i debatten?
RYOM: Vi skal selvfølgelig tale om de problemer, der er med overrepræsentationen af indvandrere i fængsler. Men jeg kender intet andet land end Danmark, der bruger udtryk som anden- eller tredjegenerationsindvandrere. Danmark må være det eneste land i verden, der kategoriserer dig ud fra, hvor dine bedsteforældre kom fra.

RÆSON: Hvad er problemet i det?
RYOM: Det er, at man aldrig rigtig bliver integreret, hvis man konstant får at vide, at man er anden- eller tredjegenerationsindvandrer. Hvis der er en indvandrer, der får et barn her, så er det barn grundlæggende ligeså dansk som mig.

Flygtninge- og indvandrerpolitikken

RÆSON: Mener du, at vi skal tage imod flere bådflygtninge i Danmark end vi gør nu?
RYOM: Ja.

RÆSON: Men vi har ikke kapacitet til at tage imod dem?
RYOM: Det handler om, at vores kommunale systemer ikke er gearet til at tage imod flere flygtninge end vi gør nu. Det er vi ved at omstille os til nu, og derfor har vi sagt ”giv os lige 5 minutter til at trække vejret”.

RÆSON: Skal jeg forstå det sådan, at de her asylstramninger, som regeringen har indført, skal være midlertidige? Der skal lettes på dem så snart, at vi har fået gearet kommunerne til at tage flere?
RYOM: Ja, enten det eller når vi har fået en mere solidarisk fordeling af flygtningene i EU. Grunden til at der er så mange flere flygtninge der kommer herop, er, at når de kommer til Grækenland, så sylter grækerne deres asylansøgning. De kan ikke afvise dem alle sammen, for hvis de afviser dem, så er de afvist i hele EU. De flygtninge, hvis sager der bliver syltet, de kommer så videre nordpå, fordi her ikke er så mange og systemet fungerer.

RÆSON: Burde man have strammet familiesammenføringsreglerne sidste år?
RYOM: Jeg synes det er noget underligt noget. Dem, der kommer hertil og bliver familiesammenført, er kun nogle der har ressourcer, og de kan kun være et gode for landet. Man føler først for alvor, man bliver en del af landet, når man kan have kone og børn med. Jeg tror, at hvis man kigger familiesammenføringerne igennem, så er det promille der bliver misbrugt. Og når vi er så langt nede, ryger vi under min bagatelgrænse for, hvad jeg vil lave love omkring.

RÆSON: Så du vil stemme imod yderligere stramninger, hvis du bliver valgt ind?
RYOM: Nu kan man ikke gøre det så sort-hvidt. Det handler b.la. også om hvordan forslaget kommer til at lyde. Men umiddelbart ja, jeg ville stemme imod.

RÆSON: Svigter Danmark et ansvar ved ikke tage nok flygtninge?
RYOM: Det gør vi. Vi svigter lande som Italien og Grækenland. For hver dag der går, hvor vi ikke har et mere solidarisk flygtningesystem i EU, svigter vi vores græske og italienske kammerater. Det er deres offentlige system, der knækker.
Vi kan også se, at der er lande med en mere sammenlignelig økonomi end vores – Tyskland og Sverige – som alle sammen tager flere flygtninge end os.

RÆSON: Ville en fælles fordeling af flygtninge internt i EU ikke betyde, at man i praksis ville skulle opgive en betydelig grad af suverænitet over vores egen udlændinge- og asylpolitik ?
RYOM: Jo

RÆSON: Kan det ikke være potentielt skadeligt?
RYOM: Det tror jeg ikke. Vi bliver nødt til at se på det her, som et internationalt problem, der skal løses internationalt. Vi bliver bare nødt til at løse det her som EU, fordi vi har nogle lande der bliver betydeligt skadet økonomisk – det påvirker også os. Når det går skidt i Grækenland og Italien, så påvirker det os. Derfor er vi ikke tjent med, at et land bliver fuldstændig overrumplet. Derfor har jeg det sådan, at hvis det betyder vi skal opgive noget suverænitet for løse det, så skal jeg nok stemme ”ja” ved den folkeafstemning.

“Staten er racistisk”

RÆSON: Hvorfor har Socialdemokraterne bevæget sig i den her retning?
RYOM: Der er mennesker, der tænker ”er der råd til at jeg kan få behandling, hvis vi skal hjælpe alle de mennesker der kommer rendende?” Men det er ikke et enten-eller. Nogle af dem der kommer rendende er med til at betale for, at du kan blive behandlet. Fagbevægelsen har også glippet det her fuldstændig. Det har skabt den her skabsracisme som netop påvirker mange af fagbevægelsens medlemmer. Hele den etablerede venstrefløj – forstået som Socialdemokraterne, fagbevægelsen, og dele af SF – er gået fuldstændig baglæns ind i det her. Vi skal komme ud og snakke med vores kollegaer og sige ”hvis vi skal lege krigere og bekæmpe ISIS i Irak, så har vi også et ansvar for at hjælpe dem der flygter.” Og de flygter ikke til Danmark, fordi de vil på børnepenge eller SU.

RÆSON: Hvad mener du med, at der er blevet skabt en skabsracisme?
RYOM: Der er kommet et paradigmeskifte, hvor det er blevet okay for alle at være lidt racistiske. Og når det bliver okay for mennesker, bliver det okay for staten.

RÆSON: Er den danske stat racistisk?
RYOM: Ja. Det er den fordi staten udgøres af borgerne, og hvis borgerne er det, så bliver staten det også.

RÆSON: Men er der ikke en fornuft i at rykke sig på udlændingeområdet for Socialdemokratiet, hvis I kan se, at vælgerne bevæger sig mod Dansk Folkeparti og Venstre, som netop repræsenterer en strammere udlændingepolitik?
RYOM: Nej, det er ikke okay. Det strider grundlæggende mod vores ideologi. Vi har en grundlæggende ide om, at hvis folk gør deres pligt, så skal de kunne kræve deres ret.

RÆSON: Hvor bliver de reelt afvist når de kræver deres ret?
RYOM: Det er kommet frem, at nydanskere i gennemsnit skal sende 27 flere ansøgninger for at få bolig, end personer med et danskklingende navn. Det er et godt eksempel på mennesker, der kan have gjort deres pligt: de kan have taget deres uddannelse, de kan have taget arbejde, og nu vil de gerne ud og etablere sig. Men de bliver nægtet det fordi der er nogle personer der mener, at ”sådan nogle kan man ikke have boende hos sig”. Det er ikke nødvendigvis noget Socialdemokraterne har gjort, men det er noget Socialdemokraterne skal være bevidste om.

RÆSON: Er det din opfattelse, at der generelt er en skepsis i det socialdemokratiske bagland overfor den linje som ledelsen fører?
RYOM: På det her område, ja. Jeg har snakket med mange, både i partiet og hvad man ville kalde vores kernevælgere. De er ikke uenige i, at folk der kommer herop skal arbejde – de er uenige i tonen, der bliver anlagt. Langt hen ad vejen er det fornuftig politik der føres – vi skal også have systemet til at hænge sammen før vi kan behandle flygtningene ordentligt – men den tone, man er med til at skabe i de kampagner, den hælder bare vand på Dansk Folkepartis mølle.