09.09.2015

Frygten for at lukke terrorister ind i landet og den kraftige opposition mod immigranter har efterladt USA i et moralsk dilemma.

PERSPEKTIV af Rasmus Mouritsen

I ly af al polemik frem mod næste års amerikanske præsidentvalg, i skyggen af en international atomaftale med Iran – og henlagt bag den verserende debat om klimaforandringer gemmer historien om den syriske flygtningekrise sig.

Det skabte international forfærdelse, da billedet af liget af en kun tre år gammel dreng ramte verdens avisforsider i sidste uge. Sammen med sin familie havde den kurdiske dreng Aylan forsøgt at nå Europa med familiens flugt fra krigen i hjemlandet Syrien.

Europa var chokeret, men også i USA har billedet pustet liv i en ellers relativ lavmælt national debat. For hvad er USA’s engagement egentlig i forhold til den flygtningekrise, som Europa i øjeblikket står overfor?

Få syriske flygtninge kommer til USA
Siden den syriske borgerkrig brød ud i 2011, har USA taget imod mindre end 1.500 syriske flygtninge. Altså betydeligt færre end f.eks. de ca. 7.000 syriske flygtninge, der kom til Danmark alene i 2014 – og kun en brøkdel af de millioner af syrere, der lige nu er på flugt som konsekvens af en blodig borgerkrig og intense kampe mod Islamisk Stat i deres hjemland.

Med udsigten til, at konflikten i Syrien ikke synes at finde en snarlig løsning, opfordrer flere internationale støtteorganisationer til en øget økonomisk og organisatorisk hjælp i forsøget på at tage hånd om de mange syriske flygtninge.

Siden den syriske borgerkrig brød ud i 2011, har USA taget imod mindre end 1.500 syriske flygtninge. Altså betydeligt færre end f.eks. de ca. 7.000 syriske flygtninge, der kom til Danmark alene i 2014
____________________

 

På trods af, at USA står bag en stor del af verdens humanitære hjælp, blegner den amerikanske indsats dog over for den syriske flygtningekrise ved sammenligningen med et land som eksempelvis Tyskland. Her udtalte Angela Merkel for nylig udtalte, at man fra tysk side er parat til at tage imod 800.000 asylansøgere alene i dette år.

Onsdag i sidste uge opfordrede præsidenten for IRC (The International Rescue Committee), David Miliband, USA til at genhuse op mod 65.000 syriske flygtninge inden 2017. Samme antal har en gruppe bestående af 14 amerikanske senatorer fra Demokraterne tidligere i år foreslået – i et brev til præsident Obama – at USA bør tage ind i 2016.

Fra amerikansk side har man tidligere i år givet tilsagn om at modtage mellem 5.000 og 8.000 syriske flygtninge til næste år. Flere amerikanske kritikere peger dog på, at 8.000 er et alt for lavt tal og henviser til, at USA har både de fornødne ressourcer, størrelsen og evnerne til at tage imod og integrere langt flere flygtninge, alt imens de anklager USA for at forsømme sit moralske ansvar over for mennesker i nød foruden nationens europæiske allierede.

De politiske initiativer ændres ikke
Den offentlige politiske debat om den syriske flygtningekrise har dog været bemærkelsesværdigt stille i USA indtil videre. Når talen hidtil har omhandlet Syrien, har det som regel været i forlængelse af debatten om bekæmpelsen og tilstedeværelsen af Islamisk Stat i Mellemøsten.

En ny politisk stillingtagen ser da heller ikke ud til at være nært forestående fra amerikansk side. I torsdags udtalte talsmanden for Det Hvide Hus, Josh Earnest, at der ikke forelå umiddelbare politiske ændringer i den amerikanske indsats i forhold til at yde mere støtte, end man allerede gør, hvortil han proklamerede at ”der bestemt er kapacitet i Europa til at håndtere dette problem (den syriske flygtningekrise, red.)”.

USA har siden borgerkrigens udbrud i Syrien i 2011 samlet set bidraget med over fire milliarder dollar til humanitær assistance til Syrien, og da FN i marts bad verdens lande om et beløb på ca. otte milliarder dollar til at hjælpe syriske flygtninge i og uden for Syrien, lovede USA at bidrage med over en halv milliard dollar.

Selvom debatten om USA’s rolle og ansvar over for de syriske flygtninge er blusset op den seneste tid, så er modstanden mod, at USA åbner dets grænser for de mange flygtninge, stadig stor
____________________

 

USA’s store finansielle support står dog ikke til måls med, hvad landet burde være i stand til at tilbyde af hjælp, lyder kritikken. I deres brev til Obama argumenterede de 14 Demokratiske senatorer for, at USA bør lede som et eksempel for verdens øvrige lande i håndteringen af den enorme flygtningestrøm – og i højere grad hjælpe ved at tage imod flygtninge på egen grund. En stillingtagen, som flere og flere amerikanere bliver bevidste om og tilslutter sig.

Fremmedfrygt spiller en stor rolle
Men selvom debatten om USA’s rolle og ansvar over for de syriske flygtninge er blusset op den seneste tid, så er modstanden mod, at USA åbner dets grænser for de mange flygtninge, stadig stor.

USA’s manglende vilje til at modtage syriske flygtninge skal især forklares ved USA’s aktuelle forhold til immigranter. En stigende tendens til udpræget xenofobi har igennem den seneste tid bredt sig i det amerikanske samfund. De senere år har illegale immigranter, der har krydset den amerikansk-mexicanske grænse, været et omdrejningspunkt for stor debat og utilfredshed i den amerikanske befolkning. Anført af en bramfri Donald Trump og den yderste politiske højrefløj er tonen mod de illegale immigranter kun blevet betydelig grovere henover sommeren. Trump proklamerede dog tirsdag aften, at selvom han ikke brød sig om det, så er situationen så alvorlig og omfangsrig, at USA bør overveje, om flere syriske flygtninge skal tildeles ophold i USA.

Den Republikanske senator Rand Paul, der ligeledes stiller op til nomineringen som republikansk præsidentkandidat, forklarede endvidere til CNN i torsdags, at man ville løbe ind i problemer ved at tage for mange flygtninge ind i USA. Bekymringen hos Paul er, at man risikerer at tage de flygtninge, som skal kunne genopbygge Syrien, når konflikten er overstået. Han forklarer ligeledes, at han frygter at lukke potentielle terrorister og modstandere af USA ind i landet ved at tage imod for stort et antal flygtninge: ”Vi gjorde dette med Irak, hvor vi vandt krigen, men derefter accepterede vi 60.000 irakiske flygtninge i vort land, hvoraf nogle ønskede os ondt og prøvede at angribe os”.

Fåmælt Obama
Løsningen på problemet findes ikke ved at tage imod flere flygtninge, lød budskabet ligeledes fra den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, da han i sidste uge i et interview med Huffington Post om de syriske flygtninge, sagde, at ”Vi kan gøre meget mere for at beskytte de mennesker”. Kerry mente ikke, at USA skulle tage imod flere flygtninge. I stedet skulle USA fokusere på at hjælpe i nærområderne ved at assistere yderligere i de store flygtningelejre i Syriens nabolande.

Frygten for at lukke terrorister ind i landet og den kraftige opposition mod immigranter har efterladt USA i et moralsk dilemma. For mens flygtningestrømmen fortsætter med at skylle ind over Europa, har amerikanerne svært ved at beslutte, hvordan situationen skal håndteres. I USA breder der sig en holdning af, at fordi USA er en nation, der i historisk perspektiv er opbygget af immigranter, har over 300 millioner borgere, er en af verdens stærkeste økonomier og opfatter sig selv som ”the land of the free and the home of the brave” – så virker det ansvarsløst og moralsk forkert, når man afstår fra at ville hjælpe de nødlidende syriske krigsflygtninge. USA bør påtage sig et større ansvar, mener stadig flere amerikanere.

Og hvad så med Barack Obama? Præsidenten har været særdeles fåmælt om situationen. Mens flygtningekrisen øges, så rettes ikke kun de amerikanske, men også et hårdt presset Europas, øjne nu mod Obama for at få en afklaring. Vil præsidenten tage et større ansvar for den alvorlige flygtningekrise eller ej? Hvad gør USA? ◼

Rasmus Mouritsen (f. 1990) er kandidatstuderende i Historie og Medievidenskab ved SDU. Han har tidligere været i praktik hos DR Nyhederne, og har i 2014, fra Washington D.C. og Virginia, dækket det amerikanske midtvejsvalg for hjemmesiden Midtvejsvalg.dk, som han selv stod bag. Han arbejder nu som freelancejournalist i DR.

(ILLUSTRATION: Præsident Obama taler ved en mindehøjtidelighed i Texas, november 2009. Foto: The U.S. Army via Flickr)