11.09.2015

Færøerne skal have en ny lagmand. Kaj Leo Holm Johannesen har trukket sig fra posten, og nu tyder alt på, at Republikanerne kommer i regering. Det kan medføre rystelser i Rigsfællesskabet.

PERSPEKTIV af Uni Holm Johannesen

Han er ikke en kraftfuld frontfigur – den 42-årige Aksel V. Johannesen. Ikke desto mindre tyder alt på, at den ydmyge socialdemokratiske formand skal være lagmand på Færøerne. Han blev den store vinder ved lagtingsvalget i tsidste uge og satte færøsk rekord med 2.405 personlige stemmer. Men valgresultatet kommer efter alt til at dømme at udfordre Rigsfællesskabet, som vi kender i dag.

Valgresultat sidste tirsdag var en klar afvisning af den borgerlige politik med skattelettelser og en begrænset offentlig sektor, der er blevet ført på Færøerne i de sidste fire år. Regeringspartierne Sambandspartiet og Folkeflokken med Kaj Leo Holm Johannesen i spidsen gik således stærkt tilbage fra 20 til 14 mandater. Lagmanden har trukket sig tilbage efter et katastrofevalg: Han måtte nøjes med kun 603 personlige stemmer, mens han ved valget i 2011 fik 1.974 stemmer.

”Valgresultatet viser, at det færøske folk vil have en anden politisk kurs, og det må vi acceptere,” var Kaj Leo Holm Johannesens første reaktion i færøske medier efter valgnederlaget.

Nu vil Aksel V. Johannesen sidde for bordenden i Tinganes – den ældste bydel i hovedstaden Tórshavn. Det er her, at lagmanden har sit kontor.

Juristuddannede Aksel V. Johannesen har gjort en politisk lynkarriere på de nordatlantiske øer. Ministersønnen blev formand for Javnaðarflokkurin – det færøske Socialdemokrati – uden at være valgt i Lagtinget i 2011. Han overtog et parti med historisk lav opbakning i meningsmålinger, men nu er Javnaðarflokkurin for første gang i 25 år det største parti på Færøerne med otte mandater.

“Færøerne har brug for en mere solidarisk økonomisk politik, og vi kommer under ingen omstændigheder at vige fra vores socialdemokratiske grundsynspunkt”, siger han til RÆSON.

Men han vil ikke sige, hvor meget han vil vige fra sit grundsynspunkt om Rigsfællesskabet.

Ændringer på vej
På Færøerne har den følelsesladede debat om Rigsfællesskabet kørt i mere end 100 år. Færingerne har altid været splittede omkring spørgsmålet om selvstændighed. På øerne vil færingerne klare sig selv, men man er samtidig bange for, at levestandarden falder, hvis bloktilskuddet fra Danmark ryger.

Den nu tidligere koalition mellem Sambandspartiet, Folkeflokken og Centrumpartiet gik ind for samarbejde med Danmark. Socialdemokratiske Aksel V. Johannesen har også været fortaler for Rigsfællesskabet. Men han vil i første omgang prøve at danne regering med det andet store oppositionsparti, Republikanerne, der ønsker at oprette Færøerne som selvstændig stat.

“Det betyder ikke, at Færøerne trækker sig ud af Rigsfællesskabet, men færingerne kommer nok til at tage nogle skridt den vej,” siger Eirikur Lindenskov, chefredaktør for avisen Sosialurin.

Lykkes det Javnaðarflokkurin og Republikanerne at danne koalition, kommer det formentlige til at betyde, at der kommer et forslag til en ny færøsk forfatningslov. Formanden for Republikanerne, Høgni Hoydal, har i hvert fald været fortaler for en lov, der fastsætter, at Færøerne er ét land, at færingerne er en nation, og al magt i landet tilhører det færøske folk.

“Danmark vinder hver gang interessekonflikterne mellem Christiansborg og Lagtinget, fordi Danmark tager sig den politiske magt og retten til at afgøre Færøernes udenrigspolitiske handlinger,” siger Høgni Hoydal, der vil hjemtage hele ansvaret for Færøerne.

“Vi skal bevæge os fra det, der minder om et forældre-barn-forhold til en søskenderelation,” siger han til RÆSON – velvidende at alle forfatningsændringer skal ske i respekt for Grundloven.

Kontroversiel skattereform
Men færøsk politik handler ikke kun om Rigsfællesskabet.

Den nu tidligere lagmand Kaj Leo Holm Johannesen udskrev valget på den færøske nationaldag den 29. juni – nogle få måneder før tid. Grunden var, at en undersøgelse lavet af Folketingets tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen konkluderede, at lagmanden forsætligt havde talt usandt for Lagtinget vedrørende en undersøisk tunnel.

Det blev afslutningen på en turbulent valgperiode på Færøerne.
I 2011 indførte den borgerlige koalition mellem Sambandspartiet, Folkeflokken, Centrumpartiet og Nyt Selvstyre en skattereform, der nedsatte skatten på arbejde markant. Finansieringen blev hentet ved at straksbeskatte pensionsopsparinger, og hovedparten af skattelettelsen gik til de mest velhavende færinger. Skattesystemet blev en såkaldt flad skat, hvor alle betaler samme andel af deres arbejdsindkomst, dog med en lille progressivitet.

Dengang sad den ellers rolige socialdemokratiske oppositionsleder, Aksel V. Johannesen, og rasede mod regeringen i Lagtinget. Han kritiserede, at de lavtlønnede ikke fik del i skattelettelsen og betegnede forslaget som et frontalangreb på den færøske velfærdsstat. Aksel V. Johannesen stillede sig med det samme i skarp kontrast til regeringen, fordi der officielt er 1.555 færinger, heraf 500 børn, der lever under fattigdomsgrænsen.

Den kontroversielle skattereform er en afgørende forklaring på den klare valgsejr til de færøske socialdemokrater, mener Sveinur Tróndarsson, chefredaktør for avisen Dimmalætting:

“Det kostede popularitet hos den daværende regering. At regeringen straksbeskattede pensionerne, bekymrede flere færinger, fordi de mente, at pensionskronerne burde gemmes til hårde tider,” forklarer han.

Fiskeriet i fremgang
Færøerne har ellers haft stor økonomisk fremgang de sidste fire år. Hovedårsagen er, at det går godt for fiskeriet. Det russiske importforbud har været en succes for den sårbare færøske økonomi, fordi Færøerne kan eksportere til Rusland som hidtil. Sanktionerne, som Rusland har indført over for de lande, der har indført sanktioner mod landet i kølvandet på krisen mellem Rusland og Ukraine, gælder ikke for Færøerne, fordi færingerne ikke er en del af EU. Det har man udnyttet på øerne, og russiske købmænd i massevis rejser således til Færøerne at købe fisk.

Problemet er dog, at pengene ikke kommer i omløb i samfundet, mener Aksel V. Johannesen. Det skyldes først og fremmest, at den daværende fiskeriminister har udleveret gratis fiskerirettigheder til politisk udvalgte redere, der kan sælge tilladelsen videre til Spanien eller Holland og tjene en masse penge.

“Når der handles fiskerirettigheder, skal det komme alle til gode. Det er Færøernes befolkning, der ejer fiskerne i den færøske flåde – ikke enkelte private aktører. Pengene skal ikke koncentreres hos nogle få selskaber,” siger Aksel V. Johannesen til RÆSON.

Handlen med fiskerirettigheder samtidig har skabt en stigende ulighed i det færøske samfund, mener det nye stjerneskud i færøsk politik, socialdemokratiske Sonja Jógvansdóttir. Hun fik enorm opbakning ved lagtingsvalget med sine 1.020 personlige stemmer og er det første homoseksuelle lagtingsmedlem:

“Vores vigtigste opgave er at sørge for en ny skattereform, og at de stigende indtægter fra fiskeriet kommer til gavne alle færinger,” siger hun til RÆSON.

Men hvis socialdemokraterne vil have en skatte- og fiskerireform, kræver det, at partiet lægger stemmer til mere uafhængighed, netop fordi de danner koalition med Republikanerne. Spørgsmålet er derfor, hvor meget Javnaðarflokkurin vil give efter for Republikanernes ønske om selvstyre i forhandlingerne, nu hvor partierne har sat sig sammen for at tale om samarbejde.

På mandag ved vi mere, lover Aksel V. Johannesen, der nu er ny i magtens øverste lag på Færøerne.

Uni Holm Johannesen (f. 1990) studerer statskundskab ved Syddansk Universitet. Han har arbejdet som journalist og tv-vært på Færøerne i mange år.

(Foto: Arne List via Flickr)