15.06.2015

I april brød forhandlingerne om fremtidens gymnasier sammen efter store uenigheder om adgangskrav. Nu skal regeringen til valg uden en reform af gymnasierne, som var sidste led i en række reformer, der bl.a. talte folkeskolereformen og en ændring af erhvervsskolerne. Hvordan vil det påvirke gymnasiet og sammenhængen i reformeringsprocessen?

Af Malthe W. Gronert

Den nuværende SR-regering har kaldt sig selv en ”uddannelsesregering”, og har fastholdt målsætningen om, at 95 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I december 2014 fremlagde Christine Antorini (S) et udspil til en justering af den nuværende gymnasiereform fra 2005. Udspillet skulle, ifølge undervisningsministeren, ses i sammenhæng med de andre uddannelsesreformer herunder folkeskolereformen og reformeringen af erhvervsskolerne, og samlet set skulle reformerne være med til at skabe ”den dygtigste generation i danmarkshistorien”. I januar startede regeringen og Folketingets resterende partier forhandlinger om fremtidens gymnasier. I starten af april brød forhandlingerne sammen som følge af uenigheder om adgangskrav. Derfor må SR-regeringen nu gå til valg uden en justering af gymnasierne. RÆSON har spurgt lektor i uddannelsesvidenskab på Syddansk Universitet, Steen Beck, og lektor i anvendt filosofi og uddannelsesekspert, Michael Paulsen, fra Aalborg Universitet, hvad det kommer til at betyde for gymnasierne og sammenhængen i reformeringsprocessen.

RÆSON: Hvad skal der ske med gymnasierne, når nu området ikke kommer til at indgå i regeringens øvrige uddannelsesreformer? Kan der skabes sammenhæng?
Paulsen: Det afhænger af valget. Denne her justering af gymnasiet var tænkt i sammenhæng med de andre reformer, og på den måde mangler der en puslebrik.
Beck: Ungdomsuddannelserne befinder sig i lidt af en krise i øjeblikket, fordi man har lavet erhvervsskolereformen som implementeres pr. 1. august i år. Det har gået ud på, at man gerne vil trække flere unge over på erhvervsuddannelserne. I første omgang er det overhovedet ikke lykkedes. Der er kommet tal for søgeprocenter — og de unge søger stadig gymnasiet. Der er faktisk endnu flere, der søger gymnasiet, og endnu færre, der søger erhvervsuddannelserne. Hvis det, man ville, var at motivere flere unge til at søge over på erhvervsuddannelserne, ser det ikke ud til at være lykkedes.

RÆSON: Kan der skabes sammenhæng, hvis den ene reform mangler?
Paulsen: Det, regeringen har lagt op til, er på mange måder strukturreformer. Der er i virkeligheden meget lidt indhold. Den reform, der er lavet af gymnasiet i 2005, var på mange måder en indholdsreform, der indførte nye fag, og som forsøgte at opdatere gymnasiet til videnssamfundet. Der lå en vision for at ændre gymnasiet. Det gør der ikke her – der er ingen vision overhovedet. Det eneste formål har været at trimme undervisningens-maskinen. At få folk til at gå mere effektivt igennem og komme ind på de videregående uddannelser på en mere økonomisk effektiv måde.
Beck: Man kan sige, at problemet med den her diskussion er, at de blå vil tvinge de unge over på erhvervsuddannelserne, mens venstrefløjen vil motivere dem til erhvervsuddannelserne. Hvis man vil tvinge de unge over på erhvervsuddannelserne, så er spørgsmålet, hvordan man vil løse de motivationskriser, der vil opstå. Der vil være en masse unge på erhvervsuddannelserne, som ikke gider at være der. Derfor er det ikke engang sikkert, hvis man lavede en reform, at det ville skabe den sammenhæng, man ønsker. Politikerne kommer ikke ind under huden på de virkelige problemer. De forstår sig meget lidt på ungdomspsykologi.

RÆSON: Hvad skal der så gøres for, at politikerne ”kommer ind under huden” på problemerne?
Beck: Man burde lukke en meget stor del af en ungdomsgeneration ind på gymnasierne, men oprette nogle spor, der er mere praktiske. Så kunne man starte med noget gymnasieuddannelse og i løbet af nogle år specialisere sig. Nogle vil specialisere sig i retning af noget håndværksmæssigt. Derudover skulle man have nogle større campusser, hvor de unge med forskellige uddannelser kunne få lov til at have samme ungdomskultur.

RÆSON: Hvordan vil forhandlingerne om fremtidens gymnasier påvirkes, hvis det er en blå regering, der skal føre forhandlingerne efter valget?
Paulsen: Hvis det bliver en blå regering, er der lagt op til, at der bliver et skærpet karakterkrav. Der kan ske det, at rigtig mange af dem, der optages på gymnasiet nu, ikke vil kunne komme ind længere. De gymnasiale retninger vil få en anden betydning, når langt færre vil komme ind. Man vil gå væk fra den vision, som man havde i 2005: At vi er på vej ind i et videnssamfund, hvor flere og flere faktisk får brug for nogle almene kompetencer i forhold til at være vidensprofiterende. Og det uanset, om man skal arbejde på et plejehjem eller et automobilværksted. Det var meningen, at mange flere skulle gå i gymnasiet. Lad os sige, at der kommer 20-30 pct. færre ind, så vil man jo gå tilbage til før 2005. Man vil simpelthen ændre kurs.

RÆSON: Hvis vi kigger frem til efter valget – hvordan kan man definere gymnasiets rolle ved forhandlingsbordet på en måde, så der skabes en sammenhæng mellem reformerne?
Beck: Hvis jeg var politiker, ville jeg gå efter at skabe nogle uddannelser, der kombinerer noget praktisk og teoretisk. Vi skal bryde op med ideen om, at vi har de praktiske erhvervsuddannelser eller de teoretiske gymnasieuddannelser. Samtidigt skal de unge, der virkelig buldrer derudad teoretisk også have lov til det. Alle skal ikke have det samme. Man kunne lægge noget erhvervsfagligt ind i nogle af de praktiske spor. Det vil give noget prestige til det praktiske arbejde. Vi lever i en kultur, hvor åndens arbejde bliver vægtet alt for højt i forhold til håndens arbejde – og der er også meget ånd i håndens arbejde. Det er sådan nogle problemstillinger politikerne bliver nødt til at sande og se i øjnene. Det virker ikke på mig, som om de gør det for øjeblikket.

Malthe W. Gronert går til daglig på Silkeborg Gymnasium. [Foto: Stockfoto]