07.01.2015

RÆSON: Mandag faldt den amerikanske børs, tirsdag morgen er Asien fulgt med. Bør verden frygte en ny global nedtur eller opbremsning? Hvis ja, hvorfor nu?
HENRIK DRUSEBERG (chefstrateg hos Carnegie Investment Bank): Nej, det mener jeg ikke, den bør. Vi ser aktiekursfaldene som: 1) en naturlig reaktion på pæne stigninger i 2014; 2) Momentum-trades; 3) Usikkerhed omkring Grækenland og 4) væksten globalt set (ikke mindst i Kina og Europa), samt 5) usikkerhed om, hvad de lavere oliepriser kan betyde for bl.a. Rusland. Vi mener fortsat de store energiprisfald netto er positive for verdensøkonomien, men vi mangler endnu at se væksten globalt set tage til, for at det kan hjælpe med til at stabilisere markederne. Vi forventer, at det kommer i de kommende måneder. Usikkerheden om Grækenland, som mange mener er overgjort (et syn, vi ikke deler), vil dog fortsat hænge over markederne.

RÆSON: ECB-chef Draghi har i sidste uge signaleret, at banken måske allerede i januar vil trykke penge for at købe finansielle produkter, og dermed sætte gang i den sløve europæiske økonomi (quantitative easing). Markederne regner med at det finder sted. Men den tyske Bundesbankchef Jens Weidmann har i december offentligt sat spørgsmålstegn ved effekten af et sådant indgreb og talt frygten for deflation ned. Hvem har ret – Draghi eller Weidmann?
DRUSEBERG: Det regner vi med, at Draghi har, og dagens inflationstal er med til at bekræfte den holdning. Afgørende for de finansielle markeder bliver i høj grad, hvor meget Draghi er i stand til at levere på mødet den 22. januar, for finansmarkederne har allerede indregnet en del. I takt med at konflikten mellem Rusland og resten af verden varer ved, er Tyskland et af de europæiske lande, der vækstmæssigt rammes hårdest. Og det vil medvirke til at bevæge den tyske holdning i forhold til QE.

RÆSON: Er ECB’s optakt til quantitative easing beviset på, at EU’s austerity-politik har slået fejl?
DRUSEBERG: Nej, det mener jeg ikke. Den stramme finanspolitik var og er forsat en nødvendighed i Europa, hvor gælden stadig er voksende. Den demografiske udvikling i Europa betyder, at vi strukturelt skal forandre udgifterne i forhold til indtægterne. Øget gældsætning vil blot udskyde en voldsom økonomisk katastrofe.

RÆSON: Den nye EU-kommission lancerede i slutningen af 2014 en storstilet vækstpakke. Hvis væksten fortsat skuffer, er det utænkeligt at der enten på fælleseuropæisk eller nationalt niveau vil blive eksperimenteret med alternativer til austerity?
DRUSEBERG: Nej, det er desværre ikke utænkeligt, at politikerne i nogen lande vil være fristet til at forlade den stramme finanspolitik. Men det vil som sagt føre væsentligt større problemer med sig på sigt.

RÆSON: En unavngiven kilde i den tyske regering signalerede forleden til Der Spiegel, at Tyskland nu mener Euroen kan overleve en græsk exit. Hvad vil Grækenlands exit indebære? Hvorfor er situationen i givet fald anderledes idag end i 2012?
DRUSEBERG: Græsk exit vil sandsynligvis føre til en statsbankerot i Grækenland og en national økonomisk nedsmeltning. Det er naivt at bilde grækerne ind at dette er et alternativ i et land der i forvejen har en arbejdsløshed på knap 30 pct. Jeg er langt fra sikker på, at situationen er markant anderledes i dag i forhold til 2012. Det væsentlige spørgsmål i den sammenhæng er, om Grexit skyldes uansvarlige politikere i Grækenland eller EU/Euroens konstruktion. Det er for tidligt at konkludere og afhænger meget af, hvorledes en ny græsk regering vil agere efter valget.

RÆSON: Lederen af venstrefløjspartiet Syriza, Alexis Tsipras, lover vælgerne at han kan genforhandle kravene fra den såkaldte Trojka. Det nye spanske parti Podemos (Vi kan, red.) protesterer også mod nedskæringspolitikken. Vil der være nogen forståelse hos EU (Tyskland?) for ønsket om at moderere reformerne?
DRUSEBERG: Der er muligvis plads til MEGET små lempelser, men det vil være utroværdigt at lave større ændringer oven på de lempelser, de allerede har fået. Det er heller ikke sandsynligt, at Syriza får magt og mandat til at gøre dette alene.

RÆSON: Hvordan er de økonomiske udsigter i 2015 i Europa?
DRUSEBERG: Væksten vil i hele Europa forsat være meget svag, om end en svækkelse af euroen og betydeligt lavere energipriser vil bidrage positivt. Men stort set alle europæiske lande er nødt til forsat at gennemføre reformer og besparelser, som vil hæmme væksten.

RÆSON: I Storbritannien forventer et massivt flertal af økonomer fortsat (omend lavere) vækst i 2015. Er det rigtigt, at briterne har klaret krisen markant bedre end kontinentet? Hvis ja, hvorfor?
DRUSEBERG: Briterne var i stand til hurtigt at gennemføre omfattende reformer og besparelser, som har genrejst tilliden og erhvervslivets vilje og evne til at investere og dermed skabe jobs og vækst.