13.07.2015

“Dansk Folkeparti er et klassisk højrepopulistisk parti. Sammenlignet med lignende partier har de haft en forbavsende succes – og der er jo ikke nogen tegn på tilbagegang. Jeg vurderer at de ikke har nået deres fulde potentiale endnu”, siger historiker Chris Holmsted Larsen (RUC), i et interview om DF’s succes ved folketingsvalget, og om de øvrige partiers svar.

Interview af Edith Lauglo Endsjø

RÆSON: Er der et mønster i tilslutning til konservative og højrepopulistiske partier i økonomiske kriser?
HOLMSTED LARSEN: Som historiker ser jeg tilbage på lignende dynamikker, og når det går skidt i Europa med dårlig økonomi og politisk krise, så kommer der vokseværk på de politiske yderfløje. Ikke mindst den yderste højrefløj, men også den yderste venstrefløj vokser i disse år – det ser vi blandt andet i Grækenland med den krise, der udspiller sig der lige nu. Og de historiske erfaringer viser, at der er en sammenhæng mellem de ekstreme og radikale protestpartiers fremgang, og at det går dårligt i vores samfund. Først og fremmest er det proteststemmer fra grupper af borgere, der mener, at det er problemer med fordelingen af samfundsressourcerne. De leder efter alternativer, og da står partierne på yderfløjen på spring til at love løsninger på politiske problemer, som når det kommer til stykket, ofte er meget komplekse, og ikke så nemme at løse som nogle af disse partier giver udtryk for. I den forbindelse er det lige meget om man er i Grækenland eller Danmark.

RÆSON: Er det dermed også en rimelig analyse at se en sammenhæng mellem Dansk Folkepartis store fremgang ved valget, og den økonomiske krise vi har været igennem?
HOLMSTED LARSEN: Ja, det kan man godt. Men det er naturligvis vigtigt at bemærke at vi ikke har haft den samme økonomiske krise i Danmark som i de sydeuropæiske lande, herunder Grækenland – men de fleste danskere har en bevidsthed om, at der er en krise i Europa og vi har også mærket den herhjemme. Det er ikke tvivl om at det har påvirket den almindelige danskers mentalitet, og at det også har givet en større frygt for det europæiske projekt. Flygtningestrømmen fra Syrien har gjort det klart at Danmark ikke er et lille lukket samfund, men at det er en stor global verden derude med mekanismer, som vi politisk set ikke er herre over. Dette til trods for at nogle politikere, herunder Dansk Folkeparti, giver udtryk for at det bør og kan vi være.

RÆSON: Med denne sammenhæng i betragtning, burde vi så have kunnet forudsige fremgangen til Dansk Folkeparti?
HOLMSTED LARSEN: Det er aldrig til at forudsige hvilken form protestbevægelserne får. Den udemokratiske ekstreme højrefløj, der ligger til højre for Dansk Folkeparti, har jo ikke haft vind i sejlerne. Hverken det nynazistiske parti ’Danskernes Parti’, det anti-islamistiske parti ’Dansk Samling’ eller ’Stop Islamiseringen af Danmark’ har haft held med at udfordre Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti har haft succes med at monopolisere proteststemmerne, politikerleden og frygten for den store omverden, som vi har set komme til udtryk ved dette Folketingsvalg.

Dansk Folkeparti har haft succes med at monopolisere proteststemmerne, politikerleden og frygten for den store omverden, som vi har set komme til udtryk ved dette Folketingsvalg
____________________

 

RÆSON: Det vil sige at Dansk Folkeparti er repræsentanterne for det højrepopulistiske i Danmark?
HOLMSTED LARSEN: Ja, Dansk Folkeparti har med stor succes formået at mobilisere denne højrepopulistiske bevægelse – en bevægelse, som vi også ser i resten af Europa, men som får forskelligt udtryk, alt efter hvilket europæisk land man befinder sig i. Men man skal heller ikke være blind for at den yderste venstrefløj også har formået at absorbere noget af borgernes utilfredshed – Enhedslisten har haft en historisk succes.

RÆSON: Hvor vil du placere Dansk Folkeparti på en højre-venstre skala?
HOLMSTED LARSEN: Dansk Folkeparti er et klassisk højrepopulistisk parti, som vi også har set vokse frem i mange andre europæiske lande […] De har, sammenlignet med lignende partier, haft en forbavsende succes – og der er jo ikke nogen tegn på tilbagegang. Jeg vurderer, at de ikke har nået deres fulde potentiale endnu.

RÆSON: Dansk Folkeparti er jo kendt for at have en social profil, og i den forbindelse ligner de Socialdemokraterne. Så hvad er kernen i det højrepopulistiske?
HOLMSTED LARSEN: Det højrepopulistiske projekt i Danske Folkeparti er deres skarpe udlændingepolitik. Det er dér, de markerer sig markant anderledes, og hvor de er markant mere ekstreme end andre partier. Indenfor de seneste år har de andre partier forsøgt at skærpe deres egen profil på udlændingeområdet, for at tilbageerobre stemmer fra Dansk Folkeparti. Men det er ingen tvivl om, at Dansk Folkeparti stadigvæk er det mest ekstreme parti i den parlamentariske sammenhæng herhjemme, når det kommer til deres syn på udlændinge og det internationale. Det er en bevægelse i retning af at lukke Danmark og vende tilbage til et nationalt lukket rum, og det er noget af en illusion i en global verden og økonomi.

RÆSON: Hvad er forskellen på Dansk Folkeparti og andre højrepopulistiske partier i Europa?
HOLMSTED LARSEN: I nordisk sammenhæng har vi set en betydelig fremgang for Sverigedemokraterne i Sverige, hvor det har skabt stor røre i det svenske samfund og en anden voldsom politisk modreaktion end det, vi har set i Danmark. I Norge gik Fremskridtspartiet i regering, og det samme har De Sande Finner gjort i Finland. Fremskridtpartiet i Norge mener, at Dansk Folkeparti er mere højreorienteret og ekstreme end de er. De vil ikke kendes ved hinanden, og har svært ved at samarbejde. Det, de har til fælles, er en betydelig skepsis overfor det europæiske projekt og EU i det hele taget, og en fælles agenda om at lukke grænserne og styrke nationalstaten. Samtidig lægger de også afstand til de mere ekstreme partier, som fx Front National i Frankrig og det antidemokratiske parti Gylden Daggry i Grækenland. Gylden Daggry samarbejder til gengæld med Danskernes Parti i Danmark, som jo ligger betydeligt meget mere til højre end Dansk Folkeparti gør.

RÆSON: Hvis denne krisebevidsthed fortsætter, kan vi så forvente at der bliver større tilslutning til højrepopulistiske både i Danmark og Europa i fremtiden?
HOLMSTED LARSEN: Det kan man sagtens frygte. Man skal være meget varsom med at konkludere, at de højrepopulistiske partier har nået deres maksimale potentiale og fremgang, bare fordi det går lidt bedre økonomisk […] Krisen i det europæiske projekt er så dyb, både økonomisk og politisk, at jeg ikke tror disse partiers succes har toppet.

RÆSON: Nu siger du ’frygte’ – men er det ikke et normativt udsagn? Det er jo mange borgere der er glade for fremgangen til Dansk Folkeparti, Sverigedemokraterne, Fremskridtpartiet og De Sande Finner?
HOLMSTED LARSEN: Det er klart, men man må også tage i betragtning at mange af de problemer vi har, både økonomisk og politisk, har udspring i den globale verden – og er ikke noget vi er i stand til at løse på nationalt plan. Og i den forbindelse kan jeg godt frygte at partiernes fremgang vil gøre problemerne sværere at løse. Det kan du godt kalde normativt, men du kan også betragte det som en anderkendelse af at vi har mange overnationale problemer, der kræver overnationale løsninger, og her har EU en stor udfordring.

RÆSON: Lever Dansk Folkeparti i en illusion, hvor de ikke forholder sig til at problemerne er globale, men insisterer på at de kan løses nationalt?
HOLMSTED LARSEN: Man kan i hvert fald konstatere at de højrepopulistiske partier, herunder Dansk Folkeparti, mener vi kan løse problemerne ved at lukke grænsen og ved at opsætte grænsebomme. Men flygtningestrømmen bliver ikke mindre af at lukke grænserne – så har man bare problemerne i andre lande i Europa, og så skaber det generel ustabilitet. På samme måde kan terror ikke bekæmpes nationalt, men det skal løses på overnationalt niveau […] Det er i hvert fald en forenkling at tro, at man udelukkende kan løse problemerne ved at vende tilbage til nationalstaten.

Ved dette valg har netop flygtningeproblematikken og strømmen fra Syrien været helt afgørende
____________________

 

RÆSON: Hvad er de vigtigste konsekvenser af valgresultatet og højredrejningen i dansk politik?
HOLMSTED LARSEN: Det mest iøjnefaldende er konsekvenserne omkring udlændinge- og flygtningepolitikken, og det er også det man fra udlandet holder mest øje med. Det er det vigtigste politiske punkt for Dansk Folkeparti – det har det været historisk, og det er det fortsat. Vi har jo allerede nu set den første meget hurtige stramning af adgangsmulighederne og overførselsindkomsterne til flygtninge. Traditionelt har det internationale ikke spillet en stor rolle i danske folketingsvalg, men ved dette valg har netop flygtningeproblematikken og strømmen fra Syrien været helt afgørende.

RÆSON: Hvilke udfordringer kan en strammere flygtninge- og asylpolitik give?
HOLMSTED LARSEN: Den danske udlændingepolitik er bundet op på en række internationale konventioner, og nu er der faktisk strammet så meget op, at man er på kanten af konventionerne allerede. Hvis den nye regering gør som de har lovet, altså strammer yderligere på udlændingeområdet, så kommer man med all sandsynlighed i karambolage med internationale konventioner – enten med FN’s flygtningekonvention, eller med de aftaler man har i EU-regi omkring flygtninge og indvandrere, og den fri bevægelighed i EU.

RÆSON: Hvordan vil valgresultatet påvirke Danmarks forhold til EU?
HOLMSTED LARSEN: Når man læser tyske og engelske aviser, så frygter de at valgets udfald vil få betydning for Danmarks forhold til udlandet, nu som et højrepopulistisk parti de facto er kommet til magten. Den magtbalance, der er i Folketinget nu, hvor Dansk Folkeparti er det største parti i blå blok, vil resultere i et betydeligt pres på Lars Løkke og Venstre-regeringen for at indføre stramninger på udlændinge- og EU-området. Og man må formode at det ikke bliver nok at stramme én gang, men at Dansk Folkeparti vil blive ved med at presse på for kontinuerlige stramninger […] En EU-skepsis vil manifestere sig i den nuværende regering.

RÆSON: Hvorfor valgte Dansk Folkeparti at stå udenfor regeringen?
HOLMSTED LARSEN: Hvor fristende det end har været for Dansk Folkeparti at gå i regering, så har de vurderet at de bedre indflydelse ved at stå udenfor. De kan bedre presse Venstres udlændingepolitik, men behøver ikke at tage ansvar for konsekvenserne. Det bliver Venstre, der kommer til at bøde for de politiske konsekvenser fra udlandet og fra vælgerne. Det er en meget usædvanlig situation.

Det har i hvert fald indtil nu været en strategi for Socialdemokraterne at forsøge at få alle de uhyggeligt mange vælgere, de har tabt til Dansk Folkeparti, tilbage, ved at lave en gradvis stramning på flygtningeområdet. Men spørgsmålet er hvor meget mere de kan stramme – jeg tror at partiet har nået en smertegrænse
____________________

 

RÆSON: Vil Socialdemokraterne trække mere mod højre, nu som Dansk Folkeparti er blevet så store?
HOLMSTED LARSEN: Det har i hvert fald indtil nu været en strategi for Socialdemokraterne at forsøge at få alle de uhyggeligt mange vælgere, de har tabt til Dansk Folkeparti, tilbage, ved at lave en gradvis stramning på flygtningeområdet. Men spørgsmålet er hvor meget mere de kan stramme – jeg tror at partiet har nået en smertegrænse […] Typisk er det sådan, at når Socialdemokraterne er i opposition, så vælger de en betydeligt mere venstreorienteret profil, end når de har regeringsmagten.

RÆSON: Hvordan vil Venstre håndtere Dansk Folkeparti som støtteparti?
HOLMSTED LARSEN: I det sidste årti har vi oplevet at S har haft det største problem med at miste vælgere til DF, men nu er det faktisk V, der i stor stil taber vælgere til DF. Lars Løkke har ikke samme problem som venstrefløjen, hvor der er en tradition for en betydelig større imødekommenhed for flygtningeproblematikken end på højrefløjen. Jeg vurderer, at det er plads til stramninger i Venstre. Det har vi jo allerede set med regeringens nye asyludspil, og ved udnævnelsen af en af de mest markante strammere og indvandrerkritiske venstreprofiler som integrationsminister, nemlig Inger Støjberg. Det er et tegn på at man vil give Dansk Folkeparti kamp til stregen på dette område.

Syriza stormede jo også ind på et populistisk grundlag, som har vist sig at være helt umuligt at realisere. På et tidspunkt bliver de populistiske partier holdt op på det de har lovet til vælgerne, og så mister de støtte
____________________

 

RÆSON: Efter valget har flere meningsdannere peget på at DFs fremgang ikke skyldes intolerante sønderjyder, men vælgere, der har en reel bekymring for EU, udfordringer med østeuropæisk arbejdskraft og kriminalitet og en asylboom. Har DF været bedre til at opsamle borgernes bekymringer for globaliseringens konsekvenser, end andre partier?
HOLMSTED LARSEN: Jo, Dansk Folkeparti er gode til at have den folkelige basis […] Det er jo heller ikke tilfældigt at fremgangen har været i netop Sønderjylland, som landfast er tættest på Europa, hvor man føler mest frygt og angst for globaliseringen, og den forandring som Danmark er inde i. Dansk Folkeparti har lavet en effektiv enkeltfortælling om at denne trussel handler om de fremmede der kommer til Danmark. I virkeligheden er det meget komplekse problemer, der ikke har nogle enkle løsninger, men hvor partiet leverer en enkelt forklaring på, at hvis man bare lukker ned for flygtningestrømme og østeuropæisk arbejdskraft, så kommer vi tilbage til de gode gamle dage.

RÆSON: Du siger at Dansk Folkeparti lover nemme løsninger på komplicerede globale problemer – vil det slå tilbage på dem i de kommende år, nu som de blevet så store og danskere i højere grad forventer konkrete løsninger?
HOLMSTED LARSEN: Ja, uden tvivl. Det er kommet meget fokus på at Dansk Folkeparti skal levere politisk. Det er jo der populistiske partier altid løber panden mod muren. […] Man kan lave en parallel til den populistiske venstrefløj i Grækenland. Syriza stormede jo også ind i det græske parlament på et populistisk grundlag, som har vist sig at være helt umuligt at realisere, fordi Grækenland er underlagt nogle internationale spilleregler og økonomiske strukturer, som de ikke kan ændre på, uanset hvor meget de vil. På et tidspunkt bliver de populistiske partier holdt op på det de har lovet til vælgerne, og så mister de støtte. ◼


Chris Holmsted Larsen (f.1973) forsker ved RUC i politisk ekstremisme og har bl.a. forfattet rapporten ‘Politisk ekstremisme i Danmark’ for Social- og Integrationsministeriet. Han arbejder på en biografisk-metodisk afhandling om kommunist og advokat Carl Madsen (1903-1978) med arbejdstitlen “Mellem individ og parti – det levede kommunistiske liv”.

ILLUSTRATION: Dronningerunde i regnvejr [foto: Polfoto]