13.01.2015

Da bølgerne efter Boko Harams kidnapning af over 200 skolepiger i april 2014 havde lagt sig, glemte Vesten hurtigt alt om den islamistiske terrorgruppe. Ude af vestlige mediers søgelys, begik gruppen i sidste uge en massakre i et større område med 16 landsbyer. Antallet af dræbte vurderes af uofficielle kilder til 2000. Hvad er Boko Harams endelige mål, og hvad kan det internationale samfund gøre for at hjælpe med bekæmpelsen af organisationen? RÆSON har talt med Senior Analyst for Nigeria i The International Crisis Group, Nnmadi Obasi.

INTERVIEW af Mikkel Kinch-Jensen

Den nigerianske terrorgruppe Boko Haram har i de seneste år erobret terræn og udvidet deres operationer særligt i det nordøstlige Nigeria. Gruppens besatte områder er vokset støt, og 2014 blev deres blodigste år hidtil. I sidste uge begik gruppen, i mediemæssigt ly af tragedien i Paris, en blodig massakre, hvis endelig omfang ikke er kendt endnu. ”Ikke meget bliver hørt fra de besatte områder” fortæller Nnmadi Obasi. ”Men dem, der undslipper, fortæller, hvordan civile bliver udsat for brutalitet, tortur, drab og amputationer.”

Regeringen har haft massive problemer med at bekæmpe Boko haram, som har oplevet stor tilslutning i det forgangne år. Det menes, at en stor del af gruppens medlemmer er unge mænd fra bushen i det nordøstlige Nigeria, som ikke har andre fremtidsudsigter eller alternativer. “Unge mænd konstituerer helt sikkert størstedelen af Boko Haram,” fortæller Obasi, ”men det er svært at sige, hvor mange af dem, der er drevet af utilfredshed med regeringen, og hvor mange er dem, der er drevet udelukkende af islamisk radikalisering og jihad-ideologi.”

Regeringen har formuleret et multisektor program under navnet PINE (Presidential Initiative for the North East) designet til at forbedre de sociale ydelser, ansættelsesmuligheder og infrastruktur i regionen. “Men fremskridt med initiativet går langsomt” fortæller Obasi, “og selv med de bedste intentioner vil initiativet være svært at implementere, medmindre volden stopper eller bliver reduceret signifikant”.

Korruption

Korruptionen i det nigerianske samfund og i hæren er udbredt. Når ekstrabevillinger endelig finder vej til hæren, forsvinder pengene ofte ned i generalernes lommer, og kun forsvindende lidt finder vej til soldaterne på frontlinjen. ”Militæret er dårligt udrustet” siger Obasi, ”delvist på grund af korruption og mismanagement, specielt i forsvarsindkøb. De mangler nødvendige logistiske midler, blandt andet helikoptere til hurtig evakuering og fremsendelse af forstærkninger i afsidesliggende områder.”
Samtidig menes militæret at være infiltreret af Boko Haram-støtter. ”Sabotage er en del af problemet” fortæller Obasi. ”Militærets bestræbelser bliver undermineret af muldvarpe og sabotører. Med disse og andre problemer er moralen hos tropperne lav i modsætning til et højt-motiveret Boko Haram. I nogle tilfælde har tropper simpelthen modsat sig ordre om at kæmpe.”

Det forestående valg

Officielt er det en af regeringens største prioriteter at bekæmpe Boko Haram. Men den nigerianske regering er fokuseret på valget i næste måned, og meget tyder på, at regeringen er mere opsat på at vinde valget, end på at sørge for indbyggernes sikkerhed i det nordøstlige Nigeria. Den nigerianske præsident Jonathan Goodluck har officielt kondoleret Frankrig med deres tab under attentatet mod Charlie Hebdo, hvorimod han ikke officielt har udtalt sig om den langt større massakre i hans eget land – potentielt et forsøg på at tale negative begivenheder ned under valgkampen.

Nye tider, nye taktikker

Samtidig med, at gruppens medlemsskare er vokset, har Boko Haram udvist en nådesløs evne til at forny deres taktikker, hvilket har gjort det svært for hæren at vinde terræn,. Obasi fortæller:
”Deres taktik har udviklet sig. Fra at anvende små angrebsgrupper til nu at anvende formationer af regiment-størrelser i mere konventionelle militære operationer. Samtidig har deres strategi udviklet sig fra ’smash-and-dash’ angreb til nu at erobre og beholde territorium. Gruppen er også gået fra at bruge rifler til at anvende armerede personvogne og, i et enkelt tilfælde, sågar en tank.”

Samtidig er Boko Haram begyndt at anvende en ny uhyrlig taktik. De spænder bomber fast til, oftest intetanende, små piger. Senest blev en kun 10-årig pige brugt som ‚selvmords’bomber i et angreb på et marked i byen Maiduguri. ”I det nigerianske samfund antages piger generelt for at være mindre voldelig end mænd og er derfor mindre suspekte. Der er også folk, der mener, at analfabetiske piger er lettere at hjernevaske og dermed lettere at overtale til selvmordsmissioner”

En rolle for Vesten?

Obasi mener, at Vesten kan spille en væsentlig rolle i bekæmpelsen af Boko Haram, og at Vesten bør presse den nigerianske regering til at anvende en multifacetteret tilgang til Boko Haram. Vesten bør ”kraftigt tilråde den nigerianske regering at fremskynde fremlæggelsen af PINE,” siger Obasi, og samtidigt ”opfordre til respekt for borgernes rettigheder i konfliktzonerne, mens de assisterer den nigerianske regering med at organisere deres militære operationer mere professionelt”.

Vestlige ledere bør ligeledes opfordre den nigerianske regering til at involvere naboerne mere. ”En hovedprioritet bør være at opfordre til bedre kommunikation, udveksling af efterretning og koordination mellem Nigeria og dets naboer. Derudover bør de støtte en hurtig etablering af den multinationale styrke, bestående af tropper fra Nigeria, Cameroun, Chad og Niger, som blev aftalt i juli 2014.”

På vej mod et kalifat?

Obasi mener, at Boko Harams mål er mere ambitiøst end først antaget. Hvis ikke direkte vejledt, så er gruppen i hvert fald inspireret af ISIS, og „deres krav har udviklet sig i takt med deres succes‟, siger Obasi. ”Indledningsvist var deres krav at få lov til at udleve deres islamiske religion uden hindringer. Senere sagde de, at de kæmpede for at skabe en islamisk, Sharia-reguleret stat på tværs af det nordlige Nigeria. Siden begyndte de at kræve Sharia-lovgivning i hele Nigeria og udråbe et islamisk kalifat i de områder, de havde erobret.”

Obasi er derfor overbevist om, at gruppens endelig mål ikke er begrænset til Nigeria. Beviset for dette skal findes i lederens hårde retorik mod vestlige lande og deres seneste krav om, at også Cameroun skal indgå i et islamisk kalifat. ”Gruppens langsigtede mål er måske meget ambitiøst”, siger Obasi, ”alligevel bliver de fortsat undervurderet af både den nigerianske regering og det internationale samfund.”

Mikkel Kinch-Jensen er kandidatstuderende i statskundskab på Københavns Universitet, webredaktør på RÆSON og studentermedhjælper i Udenrigsministeriets Kontor for Arktis og Nordamerika.
ILLUSTRATION: Boko Haram bombninger, januar 2015. [Foto: Global Panorama]