09.11.2015

Situationen i Syrien er blevet yderligere kompliceret med nye aktive aktører som Rusland, Iran og Hizbollah, og Obama-administrationen har været hårdt plaget af dårlige historier. Nu håber Obama at få strategien på ret køl igen, uden at forøge USA’s militære engagement i regionen.

ANALYSE af Phillip Chr. Ulrich

For få uger siden oplevede USA sit første tab til fjendtlig ild i Irak siden 2011. Det skete under en operation, hvor amerikanske specialstyrker støttede kurdiske Peshmerga-soldater med at befri en række irakiske gidsler fra Islamisk Stat. Her blev en soldat fra eliteenheden Delta Force dræbt.

Nu har man besluttet at sende under 50 soldater fra specialstyrkerne til Syrien, for at hjælpe syriske grupper med at tilkalde amerikansk luftstøtte. Samtidig er der sket en række ændringer i den amerikanske ledelse i kampen mod Islamisk Stat, og man har ændret i den måde indsatsen er struktureret. Håbet er, at kampens forskellige elementer kan blive bedre koordineret, og at det kan hjælpe til at genvinde bare lidt af det momentum, som i det seneste stykke tid er blevet tabt i kampen mod Islamisk Stat.

På trods af udnævnelsen af en ny ledelse, og udsendelsen af specialstyrker til Syrien, så skal man dog ikke forvente de store forandringer i den amerikanske strategi. Til gengæld vil den nye militære og civile ledelse forsøge at arbejde inden for de allerede eksisterende rammer, som er defineret ud fra Obama-administrationens ønske om at undgå et for stort militært engagement i kampen mod Islamisk Stat. Det er inden for disse rammer, at man skal finde ud af at håndtere en russisk intervention i Syrien, og tilstrømningen af iranske styrker som støtter Assad-regimet.

Ruslands intervention – tab for USA?
Den nye militære ledelse og koordinator skal nemlig håndtere en situation, hvor nye aktører har meldt sig på banen i den syriske borgerkrig og en amerikansk præsident, som ikke har lyst til at ændre politik. Præsident Obama er blevet kraftigt kritiseret efter at præsident Putins tropper har interveneret i Syrien for at støtte Assad-regimet. Der har været meget tale om, at den russiske intervention betyder, at USA har mistet initiativet i Mellemøsten, og er udtryk for et svagt USA. Men præsident Obama ser det ikke som et nederlag, at Rusland nu bomber i Syrien. Han har ikke på noget tidspunkt haft ønsker om at udvide USA’s engagement i nævneværdig grad, noget som ville være nødvendigt, hvis den russiske intervention skulle være undgået. I et inteview med programmet ”60 Minutes” i midten af oktober udtalte præsident Obama, at han ikke ser Ruslands intervention som udtryk for amerikansk svaghed, men i stedet som udtryk for svaghed for Ruslands status i Mellemøsten. Assad-regimet har stået svækket, og derfor har Rusland følt sig tvunget til at intervenere for at støtte deres allierede – altså en defensiv foranstaltning. Denne vurdering af Ruslands intervention blev senest bakket op af forsvarsminister Ashton Carter, som i et interview under et besøg i Alaska. Her udtalte forsvarsministeren at den russiske operation var: ”doomed to fail.”

De nye amerikanske ledere skal altså ikke stå for et markant større amerikansk engagement i Irak og Syrien for at imødegå Ruslands intervention. I stedet skal de forsøge at anvende de tilgængelige ressourcer på en mere koordineret måde, og måske anvende dem anderledes. Der er dog tale om en forøget rolle til de amerikanske styrker, idet en gruppe på under 50 amerikanske specialstyrker skal ud blandt irakiske enheder, hvor de kan tilkalde luftstøtte. Desuden overvejer man også i det Hvide Hus, om man skal sende kamphelikoptere til konflikten. Men dette repræsenterer ikke et markant større engagement i form af større mængder kamptropper. Det løfte holder præsident Obama med næsten ufravigelig sikkerhed.

Ny civil koordinator
Samtidig med at Obama-administrationen blev ramt af historien om general Austins udtalelser ved Forsvarsudvalget, muligt pres på efterretningsmedarbejdere til at pynte på statusrapporter, og historier om syriske oprørere som overgav deres våben til al-Nusra Fronten, så valgte Obama særlige udsending til krigen mod Islamisk Stat at trække sig tilbage.

Den pensionerede general John Allen blev i september 2014 udnævnt til Obamas særlige udsending, med den opgave at koordinere den internationale koalitions arbejde. Derfor har han i det seneste år rejst rundt mellem koalitionsmedlemmerne, og talt om hvad man kunne gøre i fællesskab mod Islamisk Stat. Det blev i midten af september 2015 annonceret at general Allen ville trække sig tilbage den 1. november.

Nu bliver det Allens 42-årige næstkommanderende Brett McGurk, som overtager posten som Obamas særlige udsending. McGurk har erfaring med regionen, i kraft af hans stilling som deputy assistant secretary of State for Iraq and Iran, og arbejdet som Allens næstkommanderende. Det er ikke det tungeste navn præsident Obama har valgt at udpege, men med den mængde erfaring McGurk kan bringe til bordet, så kan det alligevel opveje manglen på et offentligt navn. Flere medier havde spekuleret i at Obama ville vælge et mere kendt navn, for fortsat at have en prominent navn som foregangsmand for indsatsen med at koordinere koalitionen.

Interne kampe i USA
Det lader dog til at Allens største udfordring, og nu McGurks, ikke nødvendigvis har været ude blandt koalitionsmedlemmerne.

Allerede inden han fik posten som Obamas særlige udsending havde Allen opfordret til at man slog hårdt ned på Islamisk Stat, for at undgå at truslen voksede sig for stor. Over det næste år har han så kæmpet med Obamas nærmeste medarbejdere i det Hvide Hus, som har ønsket at undgå et for stort amerikansk engagement i Irak og Syrien. Dermed har Allen ment, at USA kæmpede med den ene hånd på ryggen, mens det Hvide Hus har syntes man var på vej mod et for stort engagement.

Samtidig har Allen angiveligt haft gentagende sammenstød med Pentagon om det nu fejlslagne uddannelsesprogram for moderate syriske oprørere. Den pensionerede general var ikke overbevist om at programmet ville fungere på grund af et for lille amerikansk engagement og koordination af indsatsen.

Nu skal McGurk tage over, hvor Allen har kæmpet. Spørgsmålet er, om han er så meget Obamas mand – i kraft af hans stilling i Udenrigsministeriet og dermed post direkte i administrationen – at han i højere grad vil spille efter det Hvide Hus’ melodi.

Udskiftning i den militære ledelse
Også i den militære ledelse er der blevet foretaget nogle ændringer. I en meget anonym manøvre valgte forsvarsminister Ashton Carter sidste måned at udnævne generalløjtnant Sean MacFarland som leder af den militære indsats i kampen mod Islamisk Stat. Den udnævnelse blev offentliggjort i midten af oktober. Hidtil har der ikke været en samlet chef for den militære del af kampagnen, ud over general Lloyd Austin som er leder af U.S. Central Command, og han har dermed ansvaret for alle amerikanske operationer i Mellemøsten. MacFarland skal nu stå i spidsen for de tre forskellige militære elementer af krigen mod Islamisk Stat. De tre elementer består af luftkampagnen, uddannelsen af syriske oprørere og træningen af den irakiske hær.

MacFarland er kendt fra sin tid som oberst, da han i 2007 var udstationeret i Anbar-provinsen i det vestlige Irak. Her var han en af de primære drivkræfter bag den såkaldte ”Anbar Awakening”, hvor sunni-muslimske grupper gik over til at samarbejde med koalitionsstyrkerne i stedet for at bekæmpe dem. Denne bevægelse var central i den stabilisering af sikkerhedssituationen, som man så i Irak fra 2007-2008.

Ny leder for uddannelsen af syriske oprørere
Der var rigeligt med løftede øjenbryn og forbløffede udbrud, da general Lloyd Austin, chefen for de amerikanske styrker i Mellemøsten, den 16. september sad foran Senatets Forsvarsudvalg. Han kunne nemlig fortælle, at det amerikanske program til at uddanne syriske oprørere til at bekæmpe Islamisk Stat slet ikke gik efter planen. Planen var at 5.400 skulle være uddannet i det første år, men her næsten præcist et år efter, man gik i gang, kunne generalen fortælle, at der reelt kun var 4-5 i kamp mod Islamisk Stat.

Pentagon har nu valgt at sætte programmet på pause, indtil man har fundet ud af en mere holdbar løsning. I øjeblikket ser det ud til, at man vil gå over til at støtte enkelte militsledere og etablere relationer til sådanne ledere, i stedet for at skulle kontrollere hver enkelt oprører, før de kan begynde uddannelsen. Indtil for nyligt var det generalmajor Michael Nagata, som stod i spidsen for uddannelsen af de syriske oprørere, men i forbindelse med at programmet blev sat på pause, er han rykket videre. Nagata anses for at være en ”rising star” i den amerikanske hær, og forventningen er, at han inden længe vil få en forfremmelse til generalløjtnant og en stilling i Washington ved National Counterterrorism Center. Det meste af Nagatas karriere har været i de amerikanske specialstyrker, og man ved derfor reelt meget lidt om, hvad han har foretaget sig gennem karrieren. Men hans chancer for yderligere forfremmelse er altså ikke blevet skadet af hans tid som chef i Mellemøsten.

Generalmajor Nagata erstattes af generalmajor Darsie Rogers, som også kommer fra de amerikanske specialstyrker, nemlig de berømte ”Green Berets”. Rogers’ rolle lader til at skulle bestå i at udvikle samarbejde med lokale militsledere, og levere våben til dem – uden at skulle vurdere hver enkelt syrisk kriger. Med chefskiftet sker der altså en politikændring, som konsekvens af den fiasko som træningsprogrammet af syriske oprørere har været hidtil.

På trods af en større udskiftning i den amerikanske ledelse og introduktionen af nye aktører i konflikten, så vil man altså ikke opleve en markant forandring i amerikansk politik. Præsident Obama har ingen intentioner om ændringer, som kan føre til et dybere militært engagement. Det er altså indenfor fortsat faste rammer at den nye ledelse skal udvikle en strategi, som kan opnå større effekt end den hidtidige.

Philip Chr. Ulrich (f.1988) er forsvarsanalytiker ved USA-sitet Kongressen.com. Han er uddannet Cand.Mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet. Tidligere har han været ansat som fuldmægtig ved Forsvarsakademiet, og haft en internship i Lessons Learned & Development afdelingen ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Han kan følges på Twitter: @PC_Ulrich

ILLUSTRATION: Præsident Obama hilser på amerikanske soldater under et besøg i Texas, august 2012 [foto: Chad J. McNeeley via Flickr]