
Alternativet er ikke et alternativ til det Radikale Venstre. Alternativet er et alternativ til Enhedslisten.
Morten Østergaard
16.06.2015
.”Vores vælgere går ikke til Alternativet. Virkeligheden er jo, at størstedelen af vores vælgere går til Socialdemokratiet. Samtidig eksisterer der en misforståelse. Alternativet er ikke et alternativ til Radikale Venstre. Alternativet er et alternativ til Enhedslisten.”
INTERVIEW af Simon Kærup
RÆSON: Flere målinger viser en halvering af jeres vælgertilslutning? Hvordan forklarer du den manglende opbakning?
MORTEN ØSTERGAARD: Jeg tror ikke, vi oplever det på samme måde. Jeg synes, valgkampen er utroligt spændende. Fakta er som følger: Kan vi tilkæmpe os et sidste mandat inden torsdag vil regeringen fortsætte. Det vil igen sætte os i en afgørende position, som jo netop har været partiets 110- årige tradition. Vi skal netop søge en position, hvor vi kan bringe en regering til magten, som vi kan få stor indflydelse på. På den måde er vi faktisk mere optimistiske end vi har været på noget tidspunkt under den her regering. Men jo. Vores tilslutning er desværre ikke så stor som tidligere.
RÆSON: Hvad er forklaringen?
MORTEN ØSTERGAARD: En af forklaringerne er selvfølgelig mig selv. Jeg arver jo ikke blot Margrethe Vestagers tillid. Tillid skal man gøre sig fortjent til. Det gælder mellem almindelige mennesker og måske i særlig grad mellem politikere og vælgere. Derfor skal jeg selvfølgelig også gøre mig fortjent til vælgernes tillid – ganske som Margrethe [Vestager, red.]. Samtidig vil jeg naturligvis kæmpe frem til valgdagen. Men jeg er også meget ydmyg omkring, at man ikke blot kan forlange, at vælgerne pr. automatik overfører den tillid de viste Margrethe til mig.
RÆSON: Påtager du dig et personligt ansvar for partiets nedadgående kurve?
MORTEN ØSTERGAARD: Altså. Det er i grunden ret simpelthen. Jeg har slet ikke haft samme mulighed for at vise vælgerne mit værd. Selvfølgelig spiller det en rolle.
RÆSON: En meningsmåling som Norstat har foretaget for Altinget, viser, at danskerne hellere vil bruge penge på den offentlige sektor frem for skattelettelser som I prioriterer i jeres seneste udspil. Har du ignoreret at lytte til vælgerne?
MORTEN ØSTERGAARD: Vi skal ikke skabe vores politik på baggrund af meningsmålinger. Det kommer vi aldrig nogensinde til. Som parti er vores opgave ikke at lytte til folkestemningens mange pludselige skift. Vores opgaver er at lokalisere samfundets udfordringer og se på hvilke løsninger der kan skabes. Samtidig skal vi selvfølgelig kæmpe for danskernes gunst. Det anerkender vi da. Frem til torsdag har vi et stort stykke arbejde foran os – særligt hvis vi skal holde vores niveau.
RÆSON: Alternativet ser ud til at storme ind på Christiansborg og aftager formodentligt en del af dine vælgere. Hvordan ser du på det?
MORTEN ØSTERGAARD: Jeg synes, man overdriver den vinkel. Vores vælgere går ikke til Alternativet. Virkeligheden er jo, at størstedelen af vores vælgere går til Socialdemokratiet. Samtidig eksisterer der en misforståelse. Alternativet er ikke et alternativ til Radikale Venstre. Alternativet er et alternativ til Enhedslisten.
Afvist af venner og fjender
RÆSON: I har netop fremlagt jeres nye økonomiske 2025 plan. Kan du kort forklare, hvad ambitionen er med planen?
MORTEN ØSTERGAARD: Ambitionen er fremadskuende. Vi ønsker at fremtidssikre den velfærd vi har i dag. Fremadrettet bliver der nemlig langt flere ældre og det vil kræve omfattende reformer, hvis vi fortsat skal have råd vores velfærdssamfund. Samtidig ønsker vi, at skabe et samfund, hvor der altid er flere som arbejder, end der skal forsørges. Derfor vil vi bl.a. øge beskæftigelsen med 45.000 personer ved at lette skatten på arbejde. Det vil give os råd til at føre en socialpolitik, som hjælper samfundets udsatte grupper. På den måde skal velfærden ikke blot sikres – men ligeledes udbygges. Også i forhold til investeringer i uddannelse og grøn omstilling.
RÆSON: Hvordan vil I finansiere skattelettelsen?
MORTEN ØSTERGAARD: Det skal ske ved en senere tilbagetrækning fra arbejdsmarked. Pensionsalderen skal altså øges.
RÆSON: Kan I få gennemført jeres plan? De fleste dele er allerede blevet afvist af både SF, Enhedslisten og har mødt hård kritik fra blå blok. Selv Socialdemokraterne afviser?
MORTEN ØSTERGAARD: Det har jeg meget høje forhåbninger i forhold til – også i forhold til Socialdemokraterne. Husk på, at det engang var sådan, at det skulle være ”over Henrik Sass Larsens lig” om vi skulle gennemføre en efterlønsreform. Og han lever, så vidt jeg ved, i bedste velgående.
RÆSON: Hvad er Socialdemokraternes kritik et udtryk for?
MORTEN ØSTERGAARD: Jo. Jeg ser Socialdemokraternes kritik som et udtryk for, at vi har et forskelligt fokus. Vores fokus handler således – også om – hvad vi skal leve af i fremtiden og hvad der skal til for at gøre opsvinget langvarigt. Vi skal styre udenom de udfordringer, vi ramte ind i 00’erne.
RÆSON: Hvordan ser du på deres udspil?
MORTEN ØSTERGAARD: Jeg vil gerne anerkende deres udspil for at være nøgternt i forhold til de udfordringer vi står overfor som samfund. Men jeg må blot sige, at vores ambitioner rækker videre end Socialdemokraternes. Vi vil også sikre erhvervslivet den arbejdskraft, de har brug for at skabe vækst og vi vil investere ud over det velfærdsniveau vi kender i dag.
RÆSON: Apropos socialpolitik og velfærd. I det regeringsgrundlag, som I udformede med Socialdemokraterne i oktober 2011, står ulighed nævnt på første side. Regeringen lagde her vægt på, „at begrænse uligheden‟. Hvordan vil jeres nye økonomiske 2025 plan, som vil give top-skattelettelser til de rigeste og hæve pensionsalderen, hjælpe denne ambition undervejs?
MORTEN ØSTERGAARD: Med regeringsgrundlaget ville vi begrænse uligheden og måle på vores evne til at bekæmpe fattigdom. Når vi gerne vil investere yderligere i velfærd, så er det fordi vi ønsker at sikre de børn som fødes under svære vilkår. Vi skal blive bedre til at bekæmpe den sociale arv. Samtidig kan det ikke nytte noget, at arbejdsløse blandt samfundets svageste kunne have fundet arbejde, såfremt de havde en anden skat på indkomst. Derfor skal vi også give skattelettelser i bunden af indkomstskalaen.
RÆSON: Siger du, at topskattelettelserne øger ikke uligheden?
MORTEN ØSTERGAARD: Jeg vil godt gerne anerkende, at når man sænker skatten på arbejde, så påvirker det den statistiske ulighed. Men vi skal jo se på det store billede. Det er den samlede politik, som skal sørge for samfundets svageste. Dem der har det sværest bør have bedre muligheder.
RÆSON: Pia Olsen Dyhr har udtalt, at de ufaglærte arbejdere betaler regningen for skattelettelserne. Har hun ret i det?
MORTEN ØSTERGAARD: Det er en automatreaktion. Jeg synes, de bredeste skuldre skal bære mest. Derfor er det vigtigt, at der stadigvæk er en topskat. Men SF ikke vil anerkende, at topskatten betyder meget i forhold til jobskabelsen herhjemme. På den måde bliver deres principper så hellige, at de faktisk holder folk i ledighed, som ellers kunne have været i beskæftigelse. Det tabu deltager vi altså ikke i.
RÆSON: Men er der ikke noget om støttepartiernes kritik? Lavtuddannede, som jo ofte starter tidligere på arbejdsmarkedet, skal ifølge jeres plan, blive endnu længere på arbejdsmarked. Finansierer I ikke skattelettelser til de mest velhavende gennem en samtidig forringelse af de lavtuddannedes vilkår?
MORTEN ØSTERGAARD: Til efteråret skal vi beslutte hvornår pensionsalderen skal sættes op til 68 år. Vi foreslår 2025, mens aftalen, som forelægger nu, sætter skiftet i pensionsalderen til 2030. Det er forskellen. Vi vil frigøre nogle penge, så vi kan understøtte, fastholde og øge den velfærd vi kender i dag. Samtidig er kritikken fra SF og Enhedslisten usammenhængende. Når de møder os til finanslovsforhandlingerne er vi er for flippede. Og når vi faktisk beslutter noget er vi er for grove. Begge dele kan ligesom ikke hænge sammen.
Fremtiden for SR
RÆSON: Hvori består det fremtidige S-R projekt?
MORTEN ØSTERGAARD: Vores fælles projekt har handlet om at få Danmark ud af krisen og bringe landet i en situation, hvor der igen bliver skabt arbejdspladser. Derfor er den næste opgave at sikre opsvinget. Opsvinget skal være langvarigt og flest muligt skal have gavn af det. Derfor er vi nødt til at lave flere reformer – ny grøn omstilling, flere jobs og mere velfærd. Samtidig er det en kerneværdi for S-R-samarbejdet, at sikre de svageste i samfundet. S-R samarbejdet har bevidst, at vi kan håndtere kriser. Nu skal vi vise, at vi kan håndtere et opsving.
RÆSON: Men Thorning har afvist mange af de økonomiske reformkrav som I har spillet ud med. Således ser arbejdet omkring den økonomiske 2025 plan, som I skal enes om efter valget, ret problematisk ud. Hvordan ser du styrker og svagheder for en ny rød regering?
MORTEN ØSTERGAARD: Jeg synes situationen til forveksling ligner den vi var i sidst. Vi går til valg som to forskellige partier. Ingen skal jo være i tvivl om, at der er forskel på det Radikale Venstre og Socialdemokraterne. Så jeg tager Helles afvisning i strakt arm. Der var også engang, hvor Helle Thorning sagde, at vi ikke kunne flytte et komma i en ny regerings skattepolitik. Men regeringens førte skattepolitik minder mest af alt om den vi gik til valg på. Det tror jeg mange godt kan se. Men det er klart: Hvis vi igen bringer en S-R regering til magten med de afgørende mandater vil vi selvfølgelig sørge for afgørende indflydelse.
Morten Østergaard (f. 1976) er økonomi- og indenrigsminister og formand for Radikale Venstre. Simon Kærup (f. 1981) er redaktør på RÆSON