26.02.2014

Hundredtusinder af både tilhængere og modstandere af den omstridte præsident Nicolas Maduro er på gaden i Venezuela. Urolighederne dækker over et dybt splittet Venezuela.

ANALYSE af Jonas Fruensgaard, RÆSONs Sydamerikaredaktør

Siden den 4. februar har demonstrationer og optøjer bredt sig i Venezuela. Store dele af befolkningen kræver den socialistiske regering afsat. Præsident Nicolas Maduro står over alvorlige udfordringer med økonomiske problemer, store prisstigninger og kriminalitet. Modstanderne anklager desuden regeringen for omfattende korruption og krænkelse af menneskerettighederne. Siden har regeringsfjendtlige demonstrationer spredt sig fra hovedstaden Caracas til andre byer som Valencia og Mérida. Modstanderne udgøres primært af landets middelklase og støttes af eliten.

Men nu er tilhængere af Nicolas Maduro begyndt at arrangere store moddemonstrationer. I en tale på tv opfordrede Nicolas Maduro sine tilhængere og støtter til at gøre sig endnu mere synlige og vise Venezuela og omverden, at de udgør majoriteten af befolkningen.

Mindst 11 døde og flere hundrede sårede i gennem de sidste tre uger
Demonstrationerne har flere steder ledt til alvorlige optøjer og kampe mod politiet og hæren. Indtil videre meldes mindst 11 døde og flere hundrede sårede under de seneste tre ugers uroligheder. Den internationale ngo Human Rights Watch beskylder politiet for overdreven brutalitet under demonstrationerne. Blandt andet har politiet ved flere lejligheder skudt på ubevæbnede demonstranter.

Særligt den vestlige delstat Tachira har været udsat for omfattende optøjer og kampe mellem regeringsmodstandere og myndighederne. Regeringen har sat hæren ind i den uroprægede region. For tilhængere af den socialistiske regering bliver det anset som en nødvendighed for at genetablere ro og orden i landet. For modstanderne er det derimod et bevis på, at regeringen er klar til at undertrykke enhver form for legitim politisk modstand.

Venezuela er et af klodens mest ulige samfund
Blandt flere venezuelanske eksperter, betragtes urolighederne som kulminationen på de klassekampe, som har præget Venezuela siden 1990’erne. Landet er et af klodens mest ulige samfund, som både dækker over nogle af verdens rigeste oliemilliardærer og en velhavende middelklasse, mens store dele af befolkningen lever i fattigdom.

Hovedparten af middel- og overklassen ønsker et opgør med den socialistiske styring af landet, der har stået på siden Hugo Chavez blev valgt til præsident i 1999. De ønsker mindre afgifter, skat og statslig styring af økonomien, som de mener, er hæmmende for væksten og den individuelle frihed.

Den socialistisk-orienterede underklasse ønsker derimod en større omfordeling af landets enorme indtægter fra olieeksporten, som skal investeres i mere effektiv offentlig sektor. Det skal blandt andet give bedre muligheder for at tage en kvalificerende uddannelse, så flere fra underklassen får reelle muligheder for at skabe sig en fremtid.

Uenighed om realiteterne i det olierige Venezuela
Mens urolighederne står på, er der vidt uenighed i omverden om, hvad der er realiteterne i det uroprægede land. I store dele af det socialistisk-dominerede Latinamerika støttes Venezuelas regering. Blandt andre frygter Brasilien de stærke amerikanske interesser i landets store olieforekomster. USA og dele af Vesten har omvendt karakteriseret Venezuela som et socialistisk diktatur, siden Chavez blev præsident. Her mener man, at regeringen undertrykker de demokratiske rettigheder og har lukket landet for udlandet til stor skade for indbyggerne.

De nuværende demonstrationer og uroligheder er et billede på et yderst splittet Venezuela, der er præget af mange iboende modsætninger, konflikter og interessekampe. Og her venter der Nicolas Maduro en særdeles vanskelig opgave med at få genskabt ro og orden og på længere sigt samle nationen.

Jonas Fruensgaard (f.1984) er RÆSONs Sydamerikaredaktør og Kristeligt Dagblads Latinamerika-korrespondent med base i Brasilien. Han er uddannet journalist, cand.comm. fra Roskilde Universitet, er BA i Cultural Encounters og har vundet Kravling-prisen. Jonas Fruensgaard har skrevet speciale om Brasilien er desuden forfatter til bogen: Brasiliens forvandling – den nye stormagt bag facaden, der udkommer til maj 2014.

FOTO: Protests in Caracas af AndresAzp via Flickr