22.05.2014

Sådan lyder det fra De Grønnes kandidat til posten som formand for Europa-Kommissionen, Ska Keller. Hun er 32 år, præsenterer sig som europæer og vil have et mere socialt og demokratisk Europa.

De Grønne har ikke en chance for at få posten som kommissionsformand, når valget til Europa-Parlamentet er overstået den 25. maj. Til gengæld får de brugt valgkampen til at præsentere sig selv som et parti, der viser nye veje.

Deres kandidater – der er to – er nemlig udpeget ved et primærvalg, der var åbent via internettet for alle stemmeberettigede europæere. Faktisk var valget et flop. Kun 22.676 stemte – det er halvanden procent af medlemmerne i de grønne partier i Europa (herunder SF) og godt fem promille af de 400.000 stemmeberettigede i Europa.

Men partiet valgte at holde fast ved resultatet: Den 32-årige Ska Keller vandt overraskende over den førende skikkelse hos de tyske Grønne, Rebecca Harms, med 11.781 stemmer mod 8.170. Ved siden af hende blev José Bové valgt, den franske rebel, der nu er 68 år.

I dag er det blevet Ska Keller, der tegner partiet og repræsenterer det ved langt hovedparten af debatterne mellem Parlamentets spidskandidater.

Efter-muren generationen
Ska Keller – egentlig Franziska – insisterer på at være europæer. Faktisk er hun vokset op i Østtyskland, i byen Guben tæt på den polske grænse – så tæt, at byen blev delt straks efter murens fald – i Guben på tysk side og Gubin på den polske side af floden. Og det er en fordel, mener hun: ”Jeg er vokset op i en grænseregion, hvor man lærer noget om, hvor meget EU har betydet for at nedbryde grænser mellem folk.”

Ska startede som aktivist som 13-årig. Dengang handlede det om dyrebeskyttelse, senere om kampen mod racisme, som var yderst aktuel i det tidligere Østtyskland. Som 21-årig gik hun ind i Die Grünen og derfra ind i rollen som talsmand og senere formand for Young European Greens – og videre ind i Europa-Parlamentet som 27-årig i 2009.

I mellemtiden har hun taget en magistergrad i islamstudier, tyrkisk kultur samt jødisk kultur og historie i Berlin og Istanbul, og hun er en stærk fortaler for tyrkisk medlemskab:

”EU er jo ikke en religiøs union, så jeg kan ikke lide, at man argumenterer imod tyrkisk medlemskab på grundlag af kultur eller religion. EU er en mangfoldighedens union, det er et af styrkepunkterne i Unionen, og jeg mener, at Tyrkiet kan være et godt bidrag til mangfoldigheden”, siger hun til RÆSON.

Et demokratisk og socialt Europa
Hendes hovedpunkt i kampagnen op til valget den 25. maj er helt enkelt: ”Jeg kæmper for almindelige mennesker, ikke for bankerne”. Sådan lød hendes indledningsreplik ved en af de debatter, der har været kørt mellem Parlamentets kandidater til posten som kommissionsformand.

Om hun kommer igennem med nogle af punkterne i en bred koalition i det ny Parlament, kan ingen vide endnu. Ifølge meningsmålingerne (pollwatch.eu, 20. maj, red.) får De Grønne 44 pladser i Parlamentet. Det svarer til seks procent.

Men til gengæld repræsenterer hun de unge. I 2009 kørte hun sin valgkampagne på slagordet ”Nicht nur Opa für Europa” – Europa er ikke bare de gamles projekt.

Fra dansk side er SF med i De Grønnes partigruppe i Europa-Parlamentet.

Ti spørgsmål til Ska Keller

RÆSON: Hvad er EU’s vigtigste opgaver i den nærmeste tid?
KELLER: At fortsætte udviklingen af EU. EU har haft succes som fredsprojekt. Det har haft succes med skabelsen af Det indre Marked. Det vigtigste nu er at gøre EU til en folkelig Union – en Union for de mennesker, der lever her. Det vil sige et mere socialt Europa, der gør mere ud af folks sociale rettigheder. Og et mere demokratisk EU, hvor folks stemme går tydeligere igennem.

Vi har allerede nogle tilløb som f.eks. Det europæiske Borgerinitiativ. Men adgangskravene er for høje og resultatet for ringe, så det bliver vi nødt til at forbedre (Borgerinitiativet blev indført med Lissabon-traktaten og kræver en million underskrifter indsamlet i mindst 7 lande med et vist minimum pr. land; Kommissionen afgør, om emnet ligger inden for et lovgivningsområde, som Kommissionen kan handle på; og Kommissionen afgør selv, om den vil tage det emne op, som borgerinitiativet stiller krav om, red.).

Det Sociale Europa skal vi til at tage fat på nu, da vi har Det indre Marked, og en fælles valuta. Vi bliver nødt til at begynde med at sætte sociale mål. Vi har konkurrenceevne-mål, vækstmål osv., men vi har ingen sociale mål. Det bliver vi nødt til at udvikle.

RÆSON: Hvad vil du kunne gennemføre i 2014-20, hvis du bliver valgt til Kommissionsformand?
KELLER: Som sagt har vi allerede konkurrencemål, der skal gøre EU til det mest konkurrencedygtige område i verden i 2020. Men dem skal vi omforme, så målene også gælder en social og demokratisk union.

En anden ting, der haster, er ungdomsarbejdsløsheden. Vi skal standse den nedskæringspolitik, der gælder for tiden i EU, og begynde at investere i en bæredygtig fremtid med vedvarende energi – og også i undervisning og sundhed. Det vil både give os kvalitetsjob og være til reel nytte for samfundet.

RÆSON: Hvordan vil du beskrive dine stærke og dine svage sider som Kommissionsformand?
KELLER: Med den ungdomsarbejdsløshed, vi har, vil det være en fordel at have en ung kommissionsformand. Mange unge har svært ved i dag at se, hvorfor det her skulle være et projekt også for dem. Der er brug for en, der forstår de unges behov.

Jeg har desuden den fordel, at jeg politisk set er vokset op med Europa. Jeg har været aktiv på EU-plan i mange, mange år nu. Jeg har været med i Young European Greens (De Grønnes europæiske ungdomsorganisation, red.) og kørt kampagner og arbejdet over hele Europa. Det er noget, ingen af mine konkurrenter kan sige. De kommer fra national politik, mens mit arbejdsområde altid har været det europæiske.

Så jeg tror, jeg forstår Europa rigtig godt og har en bred forståelse for de forskellige virkeligheder, de forskellige sammenhænge, folk lever i rundt om i EU.

Jeg er vokset op i Østtyskland, i en grænseregion – ved den tysk-polske grænse, hvor man lærer noget om, hvor meget EU har betydet for at nedbryde grænser mellem folk. Det har været meget betydningsfuldt for mig.

RÆSON: Hvad er dine svage sider?
KELLER: Ja, det er, at De Grønne i dag ikke er så stærk en partigruppe, at det ikke er særlig sandsynligt, at jeg ender som kommissionsformand.

RÆSON: Vil Ukraine være EU-medlem om 10-15? Vil du arbejde for det – og hvordan?
KELLER: Hvad der vil ske på langt sigt, er ren spekulation. Vi må finde frem til en fredelig løsning, hvor vi holder kommunikationskanalerne åbne og samtidig sender et stærkt signal til Rusland.

RÆSON: Hvad er ”et stærkt signal”?
KELLER: Det er sanktioner.
(Efter dette interview fandt sted har Ska Keller bl.a. opfordret til, at Europas våbeneksport til Rusland omgående må ophøre, red.)

RÆSON: Vil Tyrkiet være medlem om 10-15 år?
KELLER: Jeg håber, Tyrkiet vil være medlem, og det arbejder jeg for. Og jeg håber, at medlemsstaterne vil gøre det samme, for der er jo optagelsesforhandlinger i gang med Tyrkiet, men de bliver ikke støttet af medlemsstaterne. Angela Merkel går rundt og siger, hun ikke ønsker, at Tyrkiet skal være medlem, lige meget hvor mange reformer de gennemfører. Det betyder, at vi ikke har noget, vi kan bruge som løftestang i EU.

Konsekvensen er, at vi ikke kan diskutere de afsnit i optagelsesforhandlingerne, der handler om retssikkerhed og fundamentale rettigheder. Der er problemer med domstolenes uafhængighed i Tyrkiet – men det kan ikke være nogen overraskelse! Vi skulle have arbejdet meget mere med Tyrkiet.

RÆSON: Hvorfor skulle Tyrkiet være medlem?
KELLER: Først og fremmest fordi de har ansøgt, ligesom alle mulige andre. EU’s medlemslande har skrevet under på, at hvis Tyrkiet opfylder alle kriterier, skal de med i EU. Det løber de fra i dag, og det er ikke rimeligt. Hvis de ikke ville have Tyrkiet som medlem, skulle de have sagt det før og ikke taget hul på optagelsesforhandlingerne. Vi kan ikke ændre reglerne midt i spillet.

RÆSON: Vil der blive etableret en frihandelsaftale EU-USA i løbet af den kommende periode – og er det noget, du vil arbejde for?
KELLER: Nej, det håber jeg ikke, for TTIP handelsaftalen (Transatlantic Trade and Investment Partnership, red.) er et dårligt valg på grund af problemerne med fødevaresikkerhed, forbrugerbeskyttelse, pesticider, GMO’erne (genmodificerede afgrøder, red.) – og også med finansreguleringerne. På det punkt er der højere standarder på den amerikanske side, men EU-Kommissionen vil svække disse standarder.

Men der er også demokratiske grunde, for denne aftale vil give investorer mulighed for at sagsøge regeringer eller EU og bringe dem ind for en international voldgiftsret, der intet har at gøre med det, vi ville opfatte som ret ved normale domstole.

Så nej, jeg håber ikke denne aftale bliver underskrevet. Jeg arbejder imod den, og jeg håber, vi kan skabe et flertal imod i Europa-Parlamentet. Der er en kraftig mobilisering i gang, og mange er meget bekymret over TTIP.

RÆSON: Hvilke EU-lande kender du bedst?
KELLER: Jeg er tysk, så jeg kender Tyskland godt. Jeg er vokset op ved den polske grænse, så jeg kender Polen godt. Min mand er fra Finland, så jeg synes, jeg kender Finland godt.

RÆSON: Hvilke EU-lande kender du dårligst?
KELLER: Jeg har været i alle EU-lande. Jeg føler mig hjemme i Europa. Men nogle lande kender jeg bedre end andre. Litauen og Letland har jeg kun besøgt kort, dem håber jeg at lære bedre at kende.

RÆSON: Danske vælgere giver på den ene side kraftig støtte til EU. På den anden side er der en stor skeptisk gruppe i Danmark. Hvilket budskab vil du sende til de danske vælgere?
KELLER: Jeg vil sige det samme til danskerne, som jeg siger alle steder: Ja, der er masser af ting, der kører forfærdelig skævt på EU-niveau. Det bør ændres. Men på en række områder er EU-niveauet det rigtige – det gælder f.eks. klimaforandringer.

Men vi skal også lytte til, hvad folk ønsker af EU, og noget af det, jeg hører fra folk, er at de f.eks. ønsker sociale rettigheder og social sikkerhed. Det er områder, hvor EU skal levere varen i fremtiden.

FOTO: Ska Keller af Heinrich Böll-Stiftung via Flickr