23.05.2014

Det siger Martin Schulz, socialdemokraternes kandidat til posten som EU kommissionsformand. Den tidligere boghandler maner til kamp mod skatteunddragelser og skattely og for en øget indsats mod ungdomsarbejdsløshed.

Af Ole Aabenhus, RÆSONs EU-redaktør

”Den mand er stridbar, helt sikkert”, hedder det i et portræt af Martin Schulz fra en tysk korrespondent i Bruxelles. Og det indrømmer han selv: ”Nogle kunne finde på at sige, at jeg er for impulsiv eller udiplomatisk”, svarer han på et spørgsmål fra RÆSON.

Men han forsvarer sig straks: ”Det hænger sammen med, at min passion og min overbevisning til tider kan føre til utålmodighed, hvis vi ikke oplever det fremskridt, vi har brug for i Europa.”

Som socialdemokrat taler han ofte om at ”vende EU på hovedet”. Det handler om at gøre op med ”de konservative politikker, der hersker i Europa”, og om at vende en udvikling, der står i ”splittelsens tegn”, hvor forskellen mellem rig og fattig er blevet større, og ekstremisterne har bidt sig fast.

Passion for magt
Martin Schulz er en politiker, der har kæmpet sig op. Han har siddet i parlamentet i 1994, blev formand for den tyske socialdemokratiske gruppe i Parlamentet i 2000, formand for hele den socialdemokratiske gruppe i 2004 og formand for hele Parlamentet i 2012.

Han er også en stridsmand. Det fik Poul Nyrup Rasmussen at føle, da Schulz var gruppeformand hos socialdemokraterne i Parlamentet, mens Nyrup – der også var MEP i perioden 2004-2009 – var formand for det europæiske socialdemokrati PES. Forholdet var koldt, ”notoriously cold”, som det hed i bladet The European Voice, og Nyrup fik aldrig et ben til jorden.

Et andet eksempel: I forbindelse med beslutningen om det europæiske banktilsyn sidste efterår gik han personligt til chefen for Den europæiske Centralbank, Mario Draghi, med et krav om, at det ny tilsyn skulle redegøre for deres indstillinger direkte over for Parlamentet – en ting, der har givet ham stor prestige i et prestige-hungrende parlament. ”Han har givet Parlamentet mere synlighed, og han har givet rollen som parlamentsformand en ny profil”, siger en ledende skikkelse hos De Grønne, Rebecca Harms.

Allerede i 2009 forsøgte Schulz at forpurre Jose Manuel Barroso genvalg som kommissionsformand, med støtte fra De Liberale og De Grønne. ”Kuppet” lykkedes bare ikke. Det endte i et kompromis, hvor Barroso gav nogle mere eller mindre tomme løfter, bl.a. om et ”socialt topmøde”, der aldrig fik nogen betydning. Men det siger noget om Schulz gå-på-mod og hans passion – bl.a. for magt.

Som det ser ud nu, bliver de kristelig-konservative den største partigruppe i Parlamentet, men de vil ikke kunne stille krav om posten som kommissionsformand uden socialdemokraternes næsten lige så store gruppe. Dermed er Jean-Claude Juncker Parlamentets første bud. Men to ting kan spille ind: Tysklands Angela Merkel har tidligere været særdeles kritisk over for Juncker, mens Schulz har gode relationer i Berlin, især hos socialdemokraterne i den tyske forbundsregering, men efter sigende også hos Merkel.

De to partigrupper har tidligere indgået et kompromis, hvor man deler et femårigt mandat i to gange to et halvt år. Det er snarere reglen end undtagelsen, at det sker i Parlamentet. Schulz blev selv parlamentsformand i anden del af en sådan delt periode. Og der står intet i traktaten om, at posten som kommissionsformand ikke kan deles.

Der kommer helt sikkert et interessant spil om poster og magt, når valget er overstået på søndag d.25. maj.

Ti spørgsmål til Martin Schulz

RÆSON: Hvad er EU’s vigtigste opgaver i den nærmeste tid?
SCHULZ: Første prioritet er jobskabelse. Der er 27 millioner arbejdsløse, heriblandt næsten en fjerdedel af alle unge i EU. Den konservative politik virker helt tydeligt ikke. Fattigdom har fået lov at sprede sig ud over hele kontinentet, mens nogle få bliver belønnet med massive gevinster uden at bidrage til samfundet. Det var PES (det europæiske socialdemokrati, red.), der først foreslog en europæisk Ungdoms Garanti. Den skal finansieres og gennemføres bedre.

Vi skal have sat gang i økonomien med støtte til små virksomheder. Det siger jeg bl.a. som tidligere forretningsmand, idet jeg har haft en boghandel i min hjemby i Tyskland. Arbejderne i Europa skal beskyttes gennem en europæisk minimumsløn, tilpasset hvert enkelt land.

Vi bliver nødt til at se på finanssektoren. Som kommissionsformand vil jeg fremlægge specifikke, gennemførlige forslag til kamp mod skatteunddragelser og mod skattely overalt i Europa. Skatteunddragelser og bedrageri dræner statskasserne i medlemsstaterne for de nødvendige midler og stjæler dermed penge fra hårdtarbejdende folk. En rapport fra EU-Kommissionen viser, at der mistes en billion euro om året på den konto.

Et andet vigtigt projekt er at få indført en transaktionsskat, som kan begrænse hensynsløse finansspekulationer og give penge i kassen til andre politiske programmer.

RÆSON: Hvad vil du kunne gennemføre i 2014-20, hvis du bliver valgt til Kommissionsformand?
SCHULZ: Mit løfte til de europæiske vælgere er, at jeg vil gennemføre de ting, jeg her har nævnt. Jeg ved, at vi kan vende de konservative politikker, der hersker i Europa på hovedet og skabe millioner af job. Der skal skæres drastisk ned på ungdomsarbejdsløsheden i de kommende fem år. Denne ungdomsgeneration bliver min absolutte topprioritet.

Vi kan og skal øge bevillingerne til Den europæiske Ungdomsgaranti, og det vil kunne ses i midtvejsevalueringen (efter to et halvt år, red.), hvis I vælger mig som kommissionsformand. Arbejdsløsheden og underbeskæftigelsen blandt de unge skal bekæmpes, med vægt på træning og lærepladser.

Efter fem år i splittelses tegn, hvor forskellen mellem rig og fattig er blevet større og ekstremisterne har bidt sig fast, vil jeg fokusere på både lighed og forskelligartethed.

En anden vigtig opgave bliver at ændre EU institutionernes natur. Vi tager et første skridt den 25. maj, når det europæiske folk vælger den ny kommissionsformand. Vi bliver nødt til at forenkle EUs regulativer og sikre os, at det er Bruxelles, der arbejder for europæerne, og ikke den anden vej rundt.

Som kommissionsformand er det min hensigt at overføre en del af de ansvar, EU har i dag, til regionalt og kommunalt niveau, så flere beslutninger kan tages tættere på borgerne.

RÆSON: Hvordan vil du beskrive dine stærke sider som Kommissionsformand?
SCHULZ: Jeg tror, at min integritet og mine erfaringer fra det virkelige liv vil være til gavn for et nyt og bedre Europa. Det kan vi kun opnå, hvis vi ændrer stilen, visionerne og retningen i EUs lederskab.

Her tror jeg, at min baggrund, både familiemæssigt og erhvervsmæssigt, giver mig mulighed for at få bedre kontakt til Europas borgere og forstå dem bedre. Jeg gik fra at være lærling til at blive en lille forretningsmand, derfra til at blive borgmester, Europa-politiker og nu, siden 2012, formand for Europa-Parlamentet.

Som tidligere forretningsdrivende kan jeg sætte mig ind i, hvor vigtige små og mellemstore virksomheder er, og som tidligere lokalpolitiker var det mit arbejde at lytte til borgernes bekymringer og gøre noget ved dem lokalt. Det betyder, at jeg kan se, hvilke beslutninger, der skal tages tættere på borgerne.

Gennem min politiske karriere har jeg etableret et godt samarbejde med alle de ledende skikkelser i EU, og jeg forstår, hvordan det politiske system fungerer i EU, hvor det kan forbedres, og hvordan man kan nå de mål, som PES har sat – dels for denne valgkamp, dels for det, der følger længere fremme.

RÆSON: Hvordan vil du beskrive dine svage sider?
SCHULZ: Nogle kunne finde på at sige, at jeg er for impulsiv eller udiplomatisk. Det hænger sammen med, at min passion og min overbevisning til tider kan føre til utålmodighed, hvis vi ikke oplever det fremskridt, vi har brug for i Europa. Forklaringen er, at jeg tror så fuldt og fast på Europas borgere og på at gøre arbejdet ordentligt.

Det valg, vælgerne står over for den 25. maj, er, om de ønsker min passion og min vilje til at være der for alle europæere.

RÆSON: Vil Ukraine være EU-medlem om 10-15? Vil du arbejde for det – og hvordan?
SCHULZ: Vi var klar til at underskrive en associeringsaftale før den nuværende krise brød ud. Men der er brug for ny stabilitet i Ukraine, før vi kan tale om de videre perspektiver.

Vi må gøre alt, hvad vi kan for at forhindre volden og muligheden for krig, men det er for tidligt og kontraproduktivt at tale om tidsperspektivet for fremtidigt medlemskab. Spekulationer er ikke hjælpsomme.

RÆSON: Vil Tyrkiet være medlem om 10-15 år?
SCHULZ: Regeringen i Tyrkiet har forhandlet om optagelse i EU siden 2005. I de seneste måneder har Tyrkiet taget en række skridt i den forkerte retning, og nogle af dem er ikke i overensstemmelse med Københavns-kriterierne (om demokrati, retsstat, markedsøkonomi mv, red.).

Tyrkiet bliver nødt til at fortsætte sine reformer af retssystemet, styrke det civile samfunds magt over militæret og styrke demokrati og retssamfund. Uden de ting vil Tyrkiet ikke kunne komme længere i optagelsesprocessen.

RÆSON: Vil der blive etableret en frihandelsaftale EU-USA i løbet af den kommende valgperiode, og vil du arbejde for det?
SCHULZ: Jeg mener, at aftaler som denne vil kunne give enorme fordele på begge sider, og at begge parter bør føre forhandlingerne med et åbent sind. Tilsammen tæller EU og USA for halvdelen af al produktion i verden, og der er et stort potentiale i at styrke vore økonomiske bånd.

Jeg ved, der er nogen, der er bekymrede. Derfor bliver vi nødt til at forhandle med stor omhu og sikre, at den kommer til at svare til borgernes interesser i Europa. Der er spørgsmål, der stadig skal besvares om persondata og forbrugerbeskyttelse, miljø og fødevaresikkerhed. Jeg stoler på, at forhandlerne gør deres bedste for at få en god aftale hjem til Europa, og man kan være sikker på, at aftalen vil blive nøje gransket.

Når Kommissionen har færdiggjort sit arbejde, må vi se, hvad det er for en aftale, der ligger på bordet og føre en åben og demokratisk debat. Også Europa-Parlamentet vil føre en sådan demokratisk debat om aftalen. Selv vil jeg gøre alt, hvad der står i min magt, for at få en god aftale hjem, men jeg vil kun støtte den, når jeg har studeret den omhyggeligt og fundet, at den er i vores bedste interesse.

RÆSON: Hvilke lande i EU synes du, du kender bedst?
SCHULZ: Jeg er vokset op i Tyskland, tæt på den belgiske og den hollandske grænse – i en af de mest europæiserede regioner med fælles historiske traditioner, forbindelser og samarbejde på tværs af grænserne.

Derfor er min europæiske identitet indbygget i mig. Men gennem hele mit liv og min politiske karriere har jeg været så heldig at kunne besøge hvert eneste EU-land, i nogle tilfælde flere gange. Og jeg har gjort mig umage for ikke bare at lære landene og deres regeringer at kende, men også borgerne i hvert enkelt land.

Som formand for Europa-Parlamentet har jeg anstrengt mig for at besøge og forstå forskelle og ligheder mellem medlemsstaterne. Det er noget, jeg tror, vil blive en af mine vigtigste styrker, hvis jeg bliver valgt til formand for Kommissionen.

RÆSON: Hvilke EU-lande kender du dårligst?
SCHULZ: Vanskeligt spørgsmål! Jeg er virkelig begyndt at tænke på mig selv først og fremmest som europæer. Naturligvis kan jeg lære mere, og jeg er glad for, at min europæiske valgkampsturné har givet mig mulighed for at møde flere europæere og lære om deres levevilkår.

RÆSON: Danske vælgere giver på den ene side kraftig støtte til EU. På den anden side er der en stor skeptisk gruppe i Danmark. Hvilket budskab vil du sende til de danske vælgere?
SCHULZ: Jeg vil gerne sige til danskerne, at de skal være stolte af deres rummelige samfund og stolte af deres høje sociale standard. Som formand for Kommissionen vil jeg sikre, at vi værner om begge disse principper, og naturligvis skal vi beskytte høje sociale standarder mod systematisk misbrug. Men vi skal også acceptere, at fri bevægelighed inden for Den europæiske Union er en fundamental rettighed.

Mit budskab til dem, der er desillusioneret med EU, vil være, at jeg forstår deres vrede og deler deres skuffelse. Men de skal rette deres vrede den rigtige vej, og med det mener jeg mod dem, der har bragt os herhen gennem de sidste fem år.

Til de skeptiske siger jeg: Bliv ved med at stille spørgsmål. Der er brug for fair og ærlig kritik, for at stille europæiske embedsmænd til regnskab og for at forandre Europa til det bedre.

FOTO: Martin Schulz af SPÖ Presse und Kommunikation via Flickr