11.11.2014

Den amerikanske hær har befundet sig i en eksistentiel krise de seneste år. Afslutningen på Afghanistan-missionen efterlader hæren uden klart definerede missioner. Derfor har hæren nu udgivet et nyt såkaldt Operating Concept, som skal guide hæren fremover. Hvad er det nye? Ingenting, men man omfavner og erkender de operationer man allerede udfører.

Af Philip Chr. Ulrich

Efter Afghanistan-krigen har den amerikanske hær haft svært ved at finde en rolle til sig selv. Den amerikanske hærs selvopfattelse inkluderer alene at udkæmpe og vinde krige. Så hvad gør hæren, når krigen slutter? Det er et spørgsmål, som alle hære gennem historien har måttet besvare. I en verden, hvor udtrykket ”No boots on the ground” lyder fra politiske talerstole i det meste af Vesten, er spørgsmålet blevet endnu mere relevant. Hærens organisation udgøres jo netop af de ”boots”, som politikerne bliver ved med at love, de ikke vil bruge. Løsningen for den amerikanske hær har vist sig at være nærliggende, men alligevel banebrydende – man skal gøre det, man allerede laver og gøre det til en del af sin selvopfattelse. For den amerikanske hær udkæmper ikke kun krige, den hjælper også i katastrofeområder, træner allierede og venner, den udstationerer tropper for at afskrække potentielle fjender fra at indlede krige, og mange andre ting.

I begyndelsen af oktober udgav den amerikanske hær et nyt såkaldt ”Operating Concept”. Det er første gang siden 1982, at den amerikanske hær udgiver et sådant dokument, og det er derfor yderst interessant at se på, hvad hæren tænker om fremtidens konfliktløsning.

Et nyt koncept til en usikker fremtid
Doktriner og dokumenter som det nye ”Operating Concept” udgør essensen af den institutionelle hukommelse i militæret. De udgør den samlede viden og erfaringer, som den militære organisation har samlet over årene. Et ”Operating Concept” udgør udgangspunktet for, hvordan hæren tænker om krig, det giver struktur til efterfølgende doktriner.

Hidtil har hærens selvopfattelse været, at den skulle udkæmpe og vinde krige. Men i den moderne verden bruges den amerikanske hær til mange andre ting. Det vil man nu tage højde for: som det fremgår af det opdaterede koncept, skal hæren begynde at se sig selv i en bredere kontekst.

Nu vil man til at se hæren i en strategisk kontekst, hvor dens rolle er mere alsidig. Fremover skal hæren betragtes som et bredere udenrigspolitisk redskab end blot til krigsførelse. Man skal se på den type missioner, som ligger udenfor de klassiske kampoperationer og acceptere dem som en del af sine kerneopgaver. Til det formål skal hæren være bedre til at samarbejde med andre værn, men også med andre organisationer indenfor den amerikanske regering. Et godt eksempel på nye typer af operationer er udsendelsen af ca. 3.000 soldater til Afrika for at hjælpe med bekæmpelsen af Ebola. Det er den type operationer, som hæren nu i højere grad skal indtænke i sin opfattelse af den egne rolle i amerikansk udenrigspolitik.

Et andet eksempel på den nye type mission er kampen mod Islamisk Stat. Præsident Obama har flere gange understreget, at der ikke vil deltage amerikanske landtropper i kampene. Men det betyder ikke, at hæren ikke har en rolle. Hæren har udsendt soldater til Irak for at hjælpe med at koordinere og planlægge irakiske operationer. Ligeledes er der udsendt amerikanske rådgivere, som assisterer med uddannelse og træning af irakiske soldater (og syriske oprørere). Den nye opgave er altså at træne og hjælpe andre til at udkæmpe de kampe, som amerikanske landtropper ikke skal bruges til. Seneste med de ekstra 1.500 mand, som Obama i sidste uge meldte ud, at han vil sende til Irak.

Sådan ser fremtiden højst sandsynligt ud for den amerikanske hær: hjælpe andre til at kæmpe deres kampe. Det nye ”operating concept” er med til at forberede hæren på netop den fremtid.

En utidssvarende hær
I 1982 udgav hæren et koncept, som skulle guide tropperne ud af skyggen af nederlaget i Vietnam. Konceptet fik titlen ”AirLand Battle Concept,” og i det understregede man behovet for samarbejde mellem hæren og flyvevåbnet. Konceptet var lavet til at imødegå en sovjetisk invasion af Centraleuropa og for at give hæren et formål og en retning at bevæge sig i. Konceptet fokuserede på det taktiske og operationelle plan, altså på at udkæmpe og vinde krige. Dermed undlod hæren at integrere de øvrige typer missioner, som de kunne blive sendt ud til. Man fokuserede stadigvæk ensidigt på krigsførelse.

Konceptet var baggrunden for den overvældende succes i Golfkrigen i 1991, og også den hurtige sejr ved invasionen af Irak i 2003. Men lige så vel som konceptet lå bag den store succes i krigene, lige så vel var det årsagen til at freden glippede. Hæren var ikke trænet eller indstillet på at udføre stabiliseringsoperationer i Irak – det var ikke en del af hærens selvforståelse. Derfor havde man ingen redskaber til at løfte opgaven, da man stod overfor en stadig værre sikkerhedssituation i Irak fra 2003 og frem. ”AirLand Battle Concept” var skabt til at vinde krigene.

Behovet for nytænkning
Et andet problem for hæren i dag er konkurrencen fra de andre værn. De største konventionelle militære udfordringer vurderes at være indenfor områder, hvor søværnet og flyvevåbnet vil være de dominerende aktører. Hvor de vil være ansvarlige for at sikre amerikansk adgang til potentielle konfliktområder. Det store, konventionelle trusselsbillede er, at en fjende udvikler kapaciteter, som kan holde USA ude af en region. Uden mulighed for amerikansk intervention kan fjenden gøre, hvad de vil. Det er søværnet og flyvevåbnet, som skal bekæmpe disse fjendtlige kapaciteter. Derfor går langt størstedelen af pengene i disse år til udvikling af nye våbensystemer til søværnet og flyvevåbnet. Hæren må nøjes med mindre. Problemstillingen har været særligt udtalt under Obama-administrationen, hvor grundpræmissen har været at undgå langtrukne militære engagementer.

Udtrykket ”No boots on the ground” har efterhånden udviklet sig til et mantra for amerikansk udenrigspolitik. Og kravet om at opprioritere løsningsmodeller der favoriserer diplomatiet og specialmissioner over landstyrkerne, høres også fra flere europæiske hovedstæder. Netop derfor har den amerikanske hær haft et særligt behov for at gentænke sin eksistensberettigelse. Nemt bliver det ikke. De kommende forandringer er en stor omvæltning for den amerikanske hær, som igennem mere end 30 år har set sig selv, som en organisation sat i verden for at kæmpe og vinde krige. Men den amerikanske hær skal indstille sig på udvikling og indoptage nye modeller for konfliktløsning. Fremover skal den også fokusere på katastrofehjælp, sygdomsbekæmpelse og andre ikke krigsrelaterede opgaver.

Philip Chr. Ulrich (f.1988) er uddannet Cand.Mag. i Amerikanske Studier fra Syddansk Universitet. Han har tidligere været ansat som fuldmægtig ved Forsvarsakademiet, og haft en internship i Lessons Learned & Development afdelingen ved Civil-Military Cooperation Centre of Excellence i Holland. Philip er forsvarsanalytiker ved USA-sitet Kongressen.com [Illustration: Soldater fra den amerikanske hær springer i vandet fra en CH-47 Chinook helicopter under en øvelse. Foto: US Army, Staff Sgt. Jennifer Spradlin]