05.04.2014

Det national-konservative parti Fidesz står med premierminister Viktor Orbán i spidsen til en klar sejr ved valget i morgen d. 6. april, og til muligvis fortsat at have to tredjedele flertal i det ungarske parlament. Det kan få alvorlige konsekvenser for landets demokratiske udvikling.

ANALYSE af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

Alt tyder på, at det national-konservative parti Fidesz efter morgendagens parlamentsvalg får fire år mere som Ungarns regerende parti. Partiet står, ifølge de seneste meningsmålinger, til at genvinde sin ledende position i det ungarske parlament. Muligvis opnår partiet også det samme to tredjedele flertal, som partiet fik ved valget i 2010. Et flertal som giver partiet mere eller mindre mulighed for at gøre, som det vil.

De første fire år med Fidesz og Viktor Orbán i førertrøjen har blandt andet budt på en lang række kontroversielle love samt ændringer af den ungarske forfatning, vedtaget ved hjælp af Fidesz eget flertal uden inddragelse af landets politiske opposition.

Mange af disse love faldt i hverken god jord hos EU eller hos den mere veluddannede del af den ungarske befolkning, som begge har beskyldt Fidesz for at bryde med de demokratiske spilleregler. Kritikken synes dog ikke at have den helt store betydning, da de ungarske vælgere ser ud til at genvælge Fidesz. Mens har EU stillet sig tilfreds med enkelte ændringer af den ungarske forfatning, samt rettelser af den meget omdiskuterede medielov.

Det er til trods for, at flere medieeksperter stiller alvorligt spørgsmålstegn ved de ungarske mediers uafhængighed samt dækningen af valgkampen op til morgendagens valg, hvor landets førende tv-stationer, ifølge kritikerne, mere eller mindre er forbeholdt Fidesz.

Svag opposition
Det største problem for Ungarns politiske udvikling er dog, at ungarerne føler, at de ikke har et reelt alternativ til Fidesz. Oppositionen består af fem politiske partier, som har dannet en fælles koalition i et forsøg på at vælte Fidesz. Men den er både tynget af en skandalefyldt fortid og af nye kompromitterende sager. Eksempelvis blev socialisternes næstformand Gabor Simon kort før valget afsløret i at have en konto i Østrig med en indestående på 770.000 euro. Penge som angiveligt stammer fra korruption.

I den seneste tid er der ligeledes kommet nye belastende oplysninger frem om en berømt tale, som Ferenc Guyrcsany, den tidligere premierminister og nuværende formand for partiet Den Demokratiske Alliance, afholdte i 2006, hvor han er blevet afsløret i at lyve for ungarerne.

Alle disse sager har haft voldsom negativ virkning på de ungarske vælgere og har betydet, at koalitionen har brugt flere kræfter på at forsvare sig selv, end at føre valgkamp og give udtryk for sine politiske mål. Derudover lider koalitionen under, at den består af partier, som har svært ved at finde fælles fodslag. Det gør ikke ligefrem koalitionen mere manøvredygtig og stærk.

I den anden ende af den politiske skala, har den ultra-nationalistiske opposition til Fidesz, partiet Jobbik, fortsat vind i sejlene, og forventes at få igen omkring 17 pct. af stemmerne som ved valget i 2010.

Fare for autoritær udvikling
Den svage ungarske opposition gør sammen med en række af Fidesz populistiske tiltag, eksempelvis reducering af de ungarske elpriser, Viktor Orbán stærkere og mere bevidst om sin magt. Der er derfor en alvorlig risiko for, at vi kommer til at se et Ungarn, som ganske stille og roligt vil bevæge sig i en autoritær retning. Det gælder formentlig også i forhold til EU samt visse internationale organisationer, hvor Ungarn formentlig i højere grad vil gå enegang og stille sig på tværs for at demonstrere beslutsomhed.

Det gælder også Viktor Orbáns gode forhold til Rusland og til Putin, som for nyligt resulterede i en kæmpekontrakt om russisk opførsel og finansiering af udvidelsen af et ungarsk atomkraftværk. De første tegn på Ungarns kommende stil kan allerede spottes i den nuværende ukrainske krise, hvor Viktor Orbán afviser Ungarns deltagelse i eventuelle handelssanktioner mod Rusland.

FOTO: Af Diana via Flickr