19.02.2014

Efter nattens kampe spørger RÆSON: Hvad skal Danmark og EU gøre nu? Læs svar fra Lene Espersen (K), Søren Espersen (DF), Søren Pind (V), John Dyrby (S) og Christian Juhl (EL).

1. Hvad bør den danske regering gøre nu?
SØREN PIND (V): Eksplosionen af vold i Ukraine viser med ulykkelig tydelighed, at den strategi, som den danske regering indtil videre har valgt, har været helt forfejlet. Den her passive, afventende ”lad os se hvad der sker politik” er ulidelig. I Venstre har vi længe opfordret til at indføre sanktioner mod Ukraines magthavere, som er ansvarlige for voldshandlingerne. Jeg kan konstatere, at regeringen her til eftermiddag fremfører samme synspunkt om sanktioner, som Venstre har haft i flere måneder. Den danske regering og udenrigsminister Martin Lidegaard ligner EU’s bagtrop, når det gælder spørgsmålet om at skride til handling overfor Ukraine.
CHRISTIAN JUHL (EL): Gå efter en forhandlet løsning, der tager hensyn til borgerne og demokratiet – ikke efter om den ene eller den anden oligark får magten.
JOHN DYRBY PAULSEN (S): Danmark påvirker bedst Ukraine gennem EU og det massive pres, som Europa kan lægge på landet. Derfor skal vi arbejde for at EU øger presset på parterne i Ukraine (og indirekte på den russiske regering) – evt. i form af målrettede sanktioner.
LENE ESPERSEN (K): Sikre at EU handler prompte – og, i modsætning til Præsident Obama, viser, at vi tager de røde linier alvorligt, som vi selv definerer fra EU’s side – og i dag vedtager sanktioner mod styret – ikke befolkningen.
SØREN ESPERSEN (DF): Der er intet, den danske regering kan gøre – ud over at opfordre parterne i Kiev til at geare ned for voldsudøvelsen.

2. Hvad bør EU gøre nu?
SØREN PIND (V): Kommissionsformand José Manuel Barroso forventer, at EU’s medlemslande snarest muligt vil vedtage målrettede tiltag mod dem, der står bag volden og den overdrevne brug af magt i Ukraine. Det er helt afgørende, at EU-landene følger op på truslen om sanktioner, hvis myndighederne ikke trækker sig tilbage fra kampene. Alternativt mister EU troværdighed.
CHRISTIAN JUHL (EL): EU bør gøre det samme – det handler ikke om EU eller Rusland skal være “venner” med Ukraine. Det handler om menneskerettigheder og demokrati. Sanktioner er ikke det rette middel i denne situation.
JOHN DYRBY PAULSEN (S): Indtil i går var der tegn på, at EU’s diplomatiske bestræbelser havde haft en vis stabiliserende effekt – set i forhold til situationen i midten af januar. Men nu synes jeg, at tiden er moden til at overveje målrettede sanktioner mod de folk, som er ansvarlige for volden. Til gengæld mener jeg ikke vi skal indføre brede sanktioner, som også vil ramme det i forvejen hårdtprøvede ukrainske folk.
LENE ESPERSEN (K): Indføre sanktioner – for eksempel er indrejseforbud og indefrysning af styrets midler oplagt.
SØREN ESPERSEN (DF): De eventuelle sanktioner som EU vil indføre, er jeg umiddelbart ikke tilhænger af, idet de vil drive Ukraine endnu længere ind i favnen på Rusland – og endnu længere bort fra et europæisk samarbejde.

3. I RÆSON forudser Ota Tiefenböck dd. at den ukrainske regering sætter militæret ind mod demonstranterne. Hvordan bør Europa i givet fald reagere?
SØREN PIND (V): Med flere hundrede sårede og mindst 25 døde er Ukraines regering allerede gået for langt. EU skal indføre målrettede sanktioner, der rammer personerne på de ledende poster i den ukrainske regering. Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvis militæret involveres, og konflikten eskalerer.
CHRISTIAN JUHL (EL): Det bør vi naturligvis fordømme, ligesom vi bør tage afstand fra de halv- og helfacistiske grupperinger blandt demonstranterne.
JOHN DYRBY PAULSEN (S): Det er altid skidt, når en regering indsætter militæret mod sine egne borgere, og det vil være en meget alvorlig eskalering af konflikten. Vi har tidligere advaret den ukrainske regering mod at indføre en undtagelsestilstand, og jeg vil gerne understrege, at det bør få alvorlige følger for Europas forhold til den ukrainske regering, hvis militæret indsættes mod landets egne borgere.
LENE ESPERSEN (K): EU bør reagere med yderligere sanktioner – samtidig med fornyede drøftelser med styret – ledet af Udenrigsrepræsentanten.
SØREN ESPERSEN (DF): Europa bør, hvis militæret sættes ind, reagere med at protestere overfor den slags. Det er værd at bemærke, at et stort flertal af ukrainerne faktisk støtter Janukovitz – og at han, såfremt der blev udskrevet valg, ville genvinde magten. Det kan vi have svært ved at forstå i Vesten, men sådan er situationen.

4. Hvad fortæller situationen os om fremtiden for det tidligere USSR? Og hvad betyder situationen for Europas forhold til Rusland?
SØREN PIND (V): Situationen viser, at Østeuropa fortsat er et konfliktområde, hvor EU får svært ved at spille en rolle og gøre en forskel, så længe man ikke har en samlet strategi og politik for regionen.
CHRISTIAN JUHL (EL): Situationen viser, at Rusland ikke bøjer nakken for EU, og at EU er ved at falde i samme grøft. Løsningen er forhandling og samarbejde – og gensidig indsats for demokrati og menneskerettigheder.
JOHN DYRBY PAULSEN (S): Den meget skingre retorik, som vi har flere gange har hørt fra Moskva, der beskylder EU for at destabilisere Ukraine, er dybt bekymrende for Europas forhold til Rusland. Generelt må man konstatere, at Rusland har nærmest “ejerfornemmelser” overfor mange lande i det tidligere USSR. Det giver EU en meget stor udfordring i forhold til at fremme demokrati og reformere økonomien i Ukraine og andre gamle republikker fra USSR, så længe russerne opfatter det som noget, der strider mod deres nationale interesser.
LENE ESPERSEN (K): At befolkningen i Ukraine er delt i forhold til, hvor man føler, at man hører hjemme. Men samtidig tyder det på, at et flertal ønsker at vende hjertet og hjerne mod Vest – og det skal vi naturligvis imødekomme og glæde os over. Europas forhold til Rusland forværres dag og dag, fordi Rusland i sin “nul sums”-tilgang til udenrigspolitikken bruger uroligheder i Ukraine og borgerkrigen i Syrien til indenlandsk propaganda. Rusland tænker i en de-facto genoplivning af det gamle USSR med toldunion mellem de nu selvstændige stater og en øget politisk koordination. De respekterer ikke den ukrainske befolknings legitime ret til at bestemme selv. Da dette sker samtidig med at Rusland heller ikke leverer på Syrien er det en situation, der kan medføre et i nyere tid historisk dårligt forhold mellem EU og Rusland. Hvilket igen forstærkes af den amerikansk administration der ikke står specielt stærkt.
SØREN ESPERSEN (DF): Det fortæller os, at det store flertal af ukrainerne føler sig – kulturelt, sprogligt, historisk – tættere på Rusland end på resten af Europa. ■