30.10.2014

I Ukraine tror og håber befolkningen endnu engang på, at landet med det nye parlament vil se en forandring. Vestlige eksperter frygter derimod, at politikerne igen vil skuffe befolkningen, som man har set det gentagne gange siden landets selvstændighed.

AKTUALITET Af Ann Sofie Kyed og Mette Dalgaard Hansen

I mandags kunne befolkningen i Kiev for første gang i lang tid mærke solens stråler trænge igennem skyerne efter en grå og dyster periode. Siden februar har de løse brosten på Maidanpladsen været en daglig påmindelse om de kampe og tab, som befolkningen led i håbet om en bedre fremtid for landet. I maj så ukrainerne det første glimt af lys, da de fik en ny præsident, og i søndags kunne de så gå til valg om et nyt parlament.

Resultatet blev et parlament med mange nye ansigter, der i overvejende grad vil vende blikket mod Vesten. Fem ud af de seks repræsenterede partier i det nye parlament er pro-vestlige og ønsker, at Ukraine skal være en del af EU. Det eneste pro-russiske parti, der er tilbage i parlamentet, er Opposition Bloc, som udspringer af tidligere præsident Viktor Janukovitjs Regionsparti.

Og det er en stemmefordeling, der glæder de mennesker, vi møder på Maidanpladsen i Kiev dagen efter valget.
“Vi håber, at dette er det bedste parlament i landets historie. Der er en masse helt nye politikere valgt ind. De forstår, hvad der virkelig foregår i Ukraine, og jeg håber, at de rent faktisk vil handle og begynde at skabe en forandring. Jeg tror på, at de vil gøre deres bedste for at tage de første skridt mod Europa. Det er en hård vej, men vi startede med oprørerne her på Maidan, og nu er vi så langt,” fortæller jurist Oksana Sosidenko.

Lektor i statskundskab med speciale i Ukraine ved Syddansk Universitet, Søren Riishøj, ser ikke så lyst på ukrainernes fremtid og mener, der er tre helt store emner, der bliver altafgørende for parlamentets succes:
“For det første er det vigtigt, at regeringen fortsætter fredsprocessen med Rusland. Det andet store emne er at få økonomien til at fungere, hvilket er afhængigt af en fredsaftale, for man får ikke udenlandske investeringer i et land, der er i indbyrdes krig. Og så er det vigtigt at få etableret en stat, der fungerer, så det ikker er rige oligarker og militser, der kontrollerer landet. Det er de tre ting, parlamentet står overfor. Det bliver meget svært.”

Konflikten i Øst deler vandene i parlamentet
Konstitueringen i det nye parlament står til at bestå af partier, der er dybt uenige om, hvordan konflikten i øst skal løses, og sådan kan krigen mod de prorussiske separatister i den østlige Donbas-region forhindre parlamentet- og den nye regerings succes.

Direktøren i den ledende ukrainske tænketank Polittech, Taras Berezovets, forudser, at man vil se en konstituering, som består af partierne Porosjenkos Blok, Folkefronten og Samopomich. De tre partier vil ifølge Berezovets formegentlig få tidligere premiereminister Julia Timoshenkos parti Fædrelandsforbundet som støtteparti. Og de fire partier bringer meget forskellige løsningsmodeller på konflikten i øst til forhandlingsbordet.

Præsident Porosjenko har indtil nu ført en meget pragmatisk linje i forbindelse med konflikten og indgik i starten af september en våbenhvile med de pro-russiske separatister. Samtidig vedtog Ukraines parlament i september en lovgivning, der giver indbyggerne i de russisktalende regioner i Østukraine begrænset selvstyre i tre år. Folkefronten og Fædrelandsforbundet går i midlertid ind for en mere konfrontatorisk tilgang og ønsker at få Donbass-regionen tilbage i den ukrainske fold ved hjælp af magtmidler. Spørgsmålet er derfor, om det nye parlament vil modarbejde præsident Porosjenkos strategi.

Karsten Jakob Møller, Senioranalytiker og ukraine-ekspert hos DIIS, mener, det er altafgørende, at det nye parlament følger præsident Porosjenkos strategi til at stoppe krigen i den østlige del af landet:
“Dybest set er der ikke mange muligheder. En ny konfrontation med Rusland vil blive en meget dyr affære, og man skal ikke tage fejl af, at økonomien i Ukraine er forfærdelig. Det at føre krigen videre er økonomisk næsten umuligt,” slår han fast.

Dertil kommer, at Ukraine stadig i høj grad er afhængig af Rusland. Rusland leverer op mod 60 % af gassen, der bliver brugt i de ukrainske hjem. Men siden konflikten mellem de to lande optrappede, har Rusland lukket for gashanerne med den undskyldning, at Ukraine skylder Rusland 5,5 milliarder. En regning, som landet på ingen måde er i stand til at betale på egen hånd. Ukrainerne er derfor afhængige af at kunne få støtte fra EU, Verdensbanken og den Internationale Valutafond.

Det nye parlament er også presset til at opretholde en fredsaftale med Rusland, fordi Vesten ifølge Karsten Jakob Møller har opgivet kampen mod Rusland:
“Indtil nu har EU ført økonomiske sanktioner mod Rusland, men EU taber også på sanktionerne og står selv med en dårlig økonomi. De har derfor ikke råd til at fortsætte og vægter deres egen økonomi højere end en løsning af situationen i Ukraine. Jeg tror, at støtten til Ukraine bliver mindre og mindre fra nu af, og man må se i øjnene, at russerne har mange flere midler at spille på. Det kan Ukraine ikke kæmpe imod.”

Ukrainerne vil have en ende på korruptionen
På Maidanpladsen i Kiev er der ét emne, der går igen over hele linjen, når vi spørger, hvilke opgaver det nye parlament skal løse. Pensionisten Marianna Paatevyan siger:
“Korruption er et af de største problemer i Ukraine. Den politiske kultur i Ukraine skal forbedres. Ikke alene er der ikke penge nok, de havner også de forkerte steder. Det politiske system er gennemsyret af korruption. Jeg håber, at de mange nye politikere vil ændre den politiske kultur og løse problemerne med korruption.”

Ukraine har i mange år haft store problemer med korruption, og resultatet af parlamentsvalget afspejler tydeligt, at ukrainerne ønsker at gøre op med denne kultur. Der er en overvægt af helt nye ansigter i parlamentet, og netop dette giver ukrainerne en tro på, at det nye parlament vil opføre sig ordentligt. Samtidig er der et stort ønske om, at parlamentet også får løst korruptionen i resten af samfundet.

Korruption er en integreret del af det ukrainske samfund, og det kan blive en vanskelig opgave for parlamentet at komme det til livs. Tal fra Transparency International viser, at hver tredje ukrainer har været involveret i korruption. Tallene afspejler en kultur, hvor det ikke kun er magtens elite i form af oligarker og politikere, der er korrupte. Manden på gaden er også involveret i korruption, når han betaler lægen for at komme først i køen til konsultation eller betaler politimanden, der stopper ham for at køre for stærkt, under bordet. Præsident Porosjenko fremsatte i starten af oktober et lovforslag om oprettelse af et anti-korruptionsbureau, der skal kæmpe mod korruption i de højeste lag af magten, men han fik ikke et flertal i det gamle parlament. I det nye parlament vil der også være gamle hunde at finde og Karsten Jakob Mølller frygter, at det vil forhindre tiltag mod korruption:
“Det man bør frygte er, om nogle fra den gamle garde, der har været i det politiske system i en menneskealder, vil være gengangere. Og dem vil der givetvis være nogle stykker af.”

Og de kan netop vise sig at blive en lænke om benet, når en flere årtier gammel kultur skal endevendes. Men der er ingen tvivl om, at tiltag mod korruptionen er nødvendige, hvis parlamentet skal imødekomme det optimistiske håb og tiltro, der lige nu strømmer fra Maidanpladsen.

Frygt for en tredje Maidan
Selvom håbet og troen på det nye parlament lige nu er stor blandt befolkningen i Ukraine, frygter eksperterne, at det nye parlament ikke vil være i stand til at løfte de mange opgaver og imødekomme befolkningens forventninger. Og hvis parlamentet ikke leverer, kan det ifølge Karsten Jakob Møller få fatale konsekvenser:

“Jeg frygter en Maidan tre. Siden Porosjenko blev valgt til præsident, er der ikke rigtigt sket noget, derfor er utilfredsheden stadig stor. Der er brugt mange kræfter og menneskeliv på at føre krig. Men man har siddet med et parlament, der ikke har været i stand til at gennemføre noget.”
Han mener derfor, at ukrainerne forventer at se nogle resultater inden for det næste halve år, hvis ikke utilfredsheden skal eskalere, og rædslerne på Maidan-pladsen skal gentage sig. Det bliver dog svært, når den nye regering med dertilhørende støttepartier efter alt at dømme vil bestå af meget forskellige partier, der har forskellige tilgange til at løse landets store udfordringer.

Den nye regering og dennes regeringsgrundlag forventes ifølge Kiev Post at være på plads inden for de næste par uger. ■

Ann Sofie Kyed (f. 1988) er BA og kandidatstuderende i journalistik og politik og administration ved Roskilde Universitet, AC-praktikant ved DR2 Morgen og skribent hos Mediehuset Luksus og Riders.dk
Mette Dalgaard Hansen (f.1990) er BA og kandidatstuderende i journalistik og politik og administration ved Roskilde Universitet, AC-praktikant ved DR2 Morgen og tidligere studentermedhjælper i presseafdelingen i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold.
Illustration: En protestant på Maidan-pladsen [Foto: Ivan Bandura]