13.08.2014

“Det er vigtigt, at den enkelte journalist gør sig klart, hvorfor er det er, han eller hun gerne vil være journalist. Er det fordi man gerne vil tage aktivt del i samfundsdebatten – eller er det bare for at underholde og fylde folk med ligegyldigheder og potentielle usandheder?”

I denne interviewserie stiller RÆSON skarpt på de danske medier. Vi spørger landets mest markante redaktører, journalister og eksperter om deres syn på mediernes fremtid.

INTERVIEW af Emma Elise Albæk Høj

RÆSON: Hvad har overrasket dig mest, hvis man ser på de sidste ti års udvikling i medierne?
Thomas Buch-Andersen: Det har overrasket mig, hvor hurtigt medieforbruget er flyttet til nettet, og hvor hurtigt nettet er kommet til at spille en afgørende rolle i informationsformidlingen af alle typer historier. Selvom man måske godt kunne se tegnene til det allerede for ti år siden, så synes jeg, det er gået utrolig hurtigt.

RÆSON: Hvilken betydning har det, at journalistikken ændrer platform?
Thomas Buch-Andersen: Det betyder for det første, at det er meget nemmere at videregive informationer til en bred skare af mennesker, uden den helt store indsats. Det er nemmere end nogensinde før at copy-paste en artikel eller et link, og dermed også af en række tal og fakta, og sende det videre til en stor gruppe af mennesker, uden det egentlig kræver en særlig stor indsats. Hvor man i gamle dage skulle skrive en historie af eller kopiere den over på sin egen skrivemaskine, kræver det i dag kun et par klik med musen. Det betyder, for mig at se, at der er en meget stor risiko for, at ting, som er usande, udokumenterede eller utjekkede, bliver videregivet til offentligheden. Når de journalistiske filtre, der tidligere har eksisteret, hvor historierne gik igennem en redaktørs erfarne hænder, forsvinder, så er der en risiko for, at der bliver mere ligegyldigt bullshit.

RÆSON: Har udviklingen været overvejende positiv eller overvejende negativ?
Thomas Buch-Andersen: Det er et tveægget sværd, for på den ene side synes jeg, det er rigtig positivt, at det er så nemt at sprede information og at få adgang til information. Det er der en masse mennesker, der nyder godt af. På den anden side er der den risiko ved det, at det i et eller andet omfang bliver på bekostning af grundigheden. Fordi det er så nemt at sprede information, er der måske mere end nogensinde brug for at være opmærksom på, hvad det er for nogle informationer, man bliver præsenteret for, og hvor de kommer fra. Men jeg tror også, at der er en stigende opmærksomhed på det. Jeg tror, der er to typer medieforbrugere: dem, der bliver mere og mere opmærksomme på, at det, man bliver præsenteret for, kan have alle mulige skjulte sider og usandheder gemt i sig, og så er der dem, der ukritisk sluger det og i nogle tilfælde også videregiver det.

RÆSON: I programmet Detektor foretager I både faktatjek af politikere, meningsdannere men også af medier. Er journalistikken i dag god nok til at bearbejde og håndtere forskellige parters udlægning af tal og fakta?
Thomas Buch-Andersen: Det er jo et kæmpe spørgsmål, for der er mange forskellige former for journalistik. Der er masser af dygtige og kritiske journalister, som har en god forståelse for, og som er opmærksomme på, at man ikke bare kan tage alt at face value. Men i takt med at der skal fyldes flere og flere platforme, så bliver der også stadigt flere journalister og mediefolk, som bidrager til, at utjekkede historier bliver sendt videre. Så jeg synes ikke entydigt man kan sige, at mediebranche håndterer det rigtig eller forkert. Der er mange steder, hvor man bliver endnu skarpere, men der er også mange steder, hvor man bliver endnu slappere.

RÆSON: Hvor bliver man endnu slappere?
Thomas Buch-Andersen: Det gør man på de platforme, hvor det vigtigste er at udkomme hurtigt og følge med nettets hastighed, og hvor der ikke er sat ressourcer af til en egentlig kritisk, journalistisk bearbejdning af produktet, inden man publicerer det.

RÆSON: Er vi i dag et sted, hvor det er et problem?
Thomas Buch-Andersen: Det er i et eller andet et omfang et problem for en sund, oplyst demokratisk debat, at uunderbyggede tal og påstande, som ikke matcher den virkelighed, vi lever i, florerer. Konsekvensen af det kan være, at de problemer, man diskuterer, er gætværk, og de indgreb eller løsninger, man prøver at udtænke, i virkeligheden er skyggeboksning, fordi man ikke har forstået problemets egentlige karakter. Samtidig er det vigtigt at sige, at vi lever i et ekstremt oplyst og veluddannet samfund, hvor der er mange ansvarlige medier og rigtig mange dygtige journalister. Jeg er også sikker på, at hvis man laver en sammenligning af danske politikere med politikere i mange andre lande, så ligger de i den mere troværdige ende af spektret. Så på den måde har jeg ikke nogen forestilling om, at vores demokrati er i fare, men det er klart, at fordi noget ikke er i fare, betyder det ikke, at vi ikke bør forfine det og gøre det skarpere og sundere.

RÆSON: Er der grund til at bekymre sig om udviklingen af den tendens?
Thomas Buch-Andersen: Jeg er ikke alarmistisk indstillet eller af den opfattelse, at verden bliver dårligere og dårligere, og at tingene bliver slemmere og slemmere. Jeg ser det som en ret naturlig følge og konsekvens af, at der er flere medier, der skal fyldes på alle mulige platforme. Jeg har heller ikke noget grundlag for at sige, at tingene er værre nu, end de har været tidligere, eller at de skulle blive værre, men det er jo ikke ensbetydende med, at man ikke skal være opmærksom på det, når man ser, at der er forbedringsmuligheder.

RÆSON: Sætter det nye krav til de journalistiske arbejdsmetoder fremtiden?
Thomas Buch-Andersen: Ja, det synes jeg, det gør. Selvom det burde være ABC på journalistuddannelserne, så ser jeg mange steder, at der er nogen, der videreformidler historier og laver greb på tal, hvor jeg må tænke, at det er utroligt, at de ikke har hørt bedre efter på deres uddannelse. Eller at det er utroligt, at de ikke har sat sig bedre ind i sagerne, før de skriver om dem, og hvor det i bedste fald forekommer mig useriøst.

RÆSON: Hvordan skal medierne blive bedre til at tackle de mange informationer?
Thomas Buch-Andersen: Det ene er jo, at man underviser i det og har fokus på det på journalistuddannelserne. Og så tror jeg også, at det er vigtigt, at den enkelte journalist gør sig klart, hvorfor er det er, han eller hun gerne vil være journalist. Er det fordi man gerne vil tage aktivt del i samfundsdebatten, sådan som man gør, som journalist, eller er det bare for at underholde og fylde folk med ligegyldigheder og potentielle usandheder?

RÆSON: Er det mere nødvendigt at være opmærksom på det i dag, end det var for ti år siden?
Thomas Buch-Andersen: I og med det nu er meget nemmere at sprede og publicere historier til mange mennesker, synes jeg, man er forpligtet til at være mere påpasselig med det, man publicerer. Detektor og vores faktatjek er en reaktion på det. I den ideelle verden er der jo ikke behov for et program som Detektor, for så var det noget, journalister forholdt sig til. I hvert fald når det kommer til medier. Når det kommer til politikere, så har de altid forsøgt at fremstille virkeligheden på en måde, som er fordelagtigt for deres politiske projekt. Det er der ikke noget nyt i. Ligesom der heller ikke er noget nyt i, at vi laver faktatjek. Det er et af de ældste værktøjer i journalistens værktøjskasse – det er ABC på journalistuddannelse at undersøge, om det, der bliver sagt, er sandt. På den måde er der intet nyt i det, vi laver. Det vi har gjort med Detektor er sådan set bare at tage det redskab og gøre det til en genre.

RÆSON: Hvad kan danske medier lærer af udenlandske medier?
Thomas Buch-Andersen: Når man kigger på danske medier i forhold til udenlandske medier, synes jeg, det er forbavsende, som vi på mange felter er med fremme. Når det kommer til faktatjek, så er vi, så vidt jeg ved, det første land, der har et fast, ugentligt tv-program, der faktatjekker politikere og medier. Jeg læser selv The New York Times, jeg hører amerikansk og britisk radio og bruger i det hele taget tid på at holde mig orienteret om, hvordan andre medier udvikler sig. Men jeg synes egentlig, at vi er ganske godt med i Danmark. Jeg har ikke et område, jeg kan pege på og sige, at der halter vi bagefter. Tværtimod kan jeg bedre pege på nogle områder, hvor vi er i front.

RÆSON: På hvilke områder, mener du, at Danmark er i front?
Thomas Buch-Andersen: Vi er et lille land, og det er både godt og skidt. Det gode ved det er, at vi har en rimelig overskuelig samfundsdebat. Nogle gange går der rigelig meget andedam i den, men vi har en overskuelig, politisk, samfundsdebat, og det gør det rart både som borger og som journalist at følge med. Det gør også, at man nogen gange skal være ekstra original for at sætte sin egen dagsorden og bringe nogle nye ting til bordet, fordi alle ligesom samler sig om de samme historier på midten. Men der er mange steder, hvor vi er rigtig godt med i Danmark. Jeg synes, at vi har arbejdet godt med faktatjek her i DR, jeg synes, at Berlingskes initiativ med en børneavis var godt, og at nogle af de koncepter, der er kommet fra Radio24syv, er meget kreative. En anden god ting, der er sket i de seneste år, er, at P1, så vidt jeg kan se, er blevet påvirket af konkurrence fra Radio24syv og måske af mediebilledet i det hele taget. Kanalen har fulgt med tiden og ændret nogle af sine formater, og det synes jeg er glimrende at se.

RÆSON: Hvis du kunne ændre noget ved mediestøtten, hvad ville du så ændre?
Thomas Buch-Andersen: Jeg kan godt lide den udvikling, der har været i forhold til, at man i højere grad støtter de netbaserde medier. I det omfang det ikke skader de klassiske papiraviser, så synes jeg, at man skulle overveje at støtte den slags initiativer i højere grad. En ting, der undrer mig, og som jeg synes, jeg savner på nettet, er et dansk svar på Huffington Post. Altså en internetbaseret avis, som ikke bygger på en eksisterende papiravis. Der findes avisen.dk, som har haft nogle gode historier, men jeg synes ikke helt, at den har formået at udfylde det hul, som der er på nettet til en stor, dansk internetavis. Jeg er med på, at det er svært at cementere sig i Danmark, men jeg tror, det ville kunne lykkes med de rigtige mennesker og de rigtige ideer.

RÆSON: Hvad tror du bliver de mest bemærkelsesværdige forandringer i mediebilledet i de kommende år?
Thomas Buch-Andersen: Bevægelsen fra at vi ser tv på fjernsynet til, at vi ser det on demand, tror jeg vil fortsætte i endnu hurtigere tempo. Og så tror jeg, at det vil kendetegne mediebilledet, at nye medier og nye former for elektroniske og digitale muligheder vil dukke op i et tempo, så os, der agerer eksperter på det område, ikke har mulighed for at forudse det. Det mest forudsigelige er egentligt, at det er svært at forudse, hvordan det ser ud om bare to år.

RÆSON: Hvad er din største bekymring for mediernes udvikling i fremtiden?
Thomas Buch-Andersen: Det er, at det, man kan kalde bullshit-informationen, kommer til at dominere for meget. Jeg er sikker på, at der stadigvæk vil være DR, TV2 og seriøse aviser og mediehuse, men jeg kan være bekymret for, at de der bullshit-medier får en for dominerende plads i mediebilledet.

RÆSON: Hvad er du mest forventningsfuld omkring?
Thomas Buch-Andersen: Der er jo jævnligt gode tiltag i danske medier, som overrasker mig, og jeg glæder mig hver gang, der sker noget nyt. Det synes jeg i det hele taget at danske journalister er gode til. Jeg ved ikke, hvad the next big thing er, men jeg glæder mig til, at den kommer.


Thomas Buch-Andersen (f. 1971) er vært på programmet Detektor på P1 og DR2. Han har tidligere arbejdet på bl.a. BBC. Emma Elise Albæk Høj (f. 1989) studerer journalistik og historie på RUC. Hun har tidligere været praktikant på Debatten på DR2. ILLUSTRATION: Pressefoto [DR]