Søren Espersen:Danmark børsmække kasseni for Palæstina,sålænge Hamas eren del af regeringen

Søren Espersen:
Danmark bør
smække kassen
i for Palæstina,
sålænge Hamas er
en del af regeringen

31.07.2014

.

5 spørgsmål fra RÆSONs chefredaktion. Svar fra Søren Espersen (DF):

1) GAZA. Israels ambassadør i Danmark, Barukh Binah, kritiserer i RÆSON i dag de europæiske medlemmer af FN’s Menneskerettighedsråd, der stemte blankt til forslaget om en undersøgelse af Israels krig i Gaza (undersøgelsen blev vedtaget – kun USA stemte imod). Hvis Danmark havde været medlem, burde vi så have stemt ja eller nej til undersøgelsen?
SØREN ESPERSEN: Jeg er enig med ambassadøren i, at Danmark sammen med USA burde have stemt imod. FNs Menneskerettighedsråd er en farce – for tiden bestårende af lande som Saudi-Arabien, Kommunist-Kina, Venezuela – og det, der er værre. Måske burde de have ryddet op i egne rækker, inden de kritiserede gennemdemokratiske Israel.

2) Ambassadøren understreger i RÆSON-interviewet forskellene på Hamas og den Palæstinensiske Autoritet under Abbas. Bør Danmark og Europa øge samarbejdet med den Palæstinensiske Autoritet for at sikre økonomiske og sociale fremskridt på Vestbredden?
SØREN ESPERSEN: Danmark yder et meget stort, årligt bidrag til palæstinenserne, men burde smække kassen i, så længe Hamas er en del af regeringen. Det var et ikke klogt træk af Mamoud Abbas at indlade sig med Hamas, som jo faktisk netop nu – og i månedsvis op til den nuværende krig – er ekstremt presset, idet Ægypten og Israel er enige om bevægelsens nedkæmpelse, og arbejder militært tæt sammen om dette formål.

3) SYRIEN. “Benzin på bålet”. Det kalder Rasmus Jacobsen i et indlæg i RÆSON i dag udenrigsminister Martin Lidegaards beslutning om at sende våben til de syriske oprørere. Har Jacobsen ret?
SØREN ESPERSEN: Rasmus Jacobsen har ret, og det undrer mig meget, at den normalt klarttænkende Martin Lidegaard har indladt sig på dette standpunkt. Vesten skal holde sig væk fra arabiske borgerkrige. Libyen bør da have givet os bange anelser for, hvad vi indlader os på, når vi med militær eller våbenhjælp begynder at støtte ”moderate kræfter”.

4) PUTIN. Ifølge amerikanske kilder er Ukraine blevet angrebet fra russisk jord. Er der omstændigheder under hvilke vesten (USA? NATO?) skal øge sin militære hjælp til Ukraines regering? Hvor langt mener du, USA/NATO skal involvere sig i støtten til Ukraines militær?
SØREN ESPERSEN: Det vil, synes jeg, skabe en meget farlig situation, om NATO skulle indlede et militært samarbejde med et ikke-NATO-land. Efter min opfattelse er det kun USA og Rusland, som sammen, i direkte forhandlinger med Ukraine vil kunne opnå en lykkelig udgang på konflikten.

5) “I værste fald kan sanktionerne muligvis endda styrke Putin og Rusland”. Sådan skriver Ota Tiefenböck I RÆSON – han forudser at sanktionerne kan få Rusland til at søge andre partnere end USA og Europa. Er du overbevist om, at sanktionerne vil føre til de russiske indrømmelser, som USA og EU efterlyser?
SØREN ESPERSEN: Dansk Folkeparti er med i aftalerne om sanktionerne mod Rusland, men er loren ved at fortsætte, således at der indføres egentlige handelsrestriktioner. Det vil efter min opfattelse kun skade dansk erhvervsliv, som vil komme til at lide under sanktioner i langt højere grad end Rusland, som man vil ramme.