24.07.2014

Det er glædeligt, at EU-landene kan være enige om at indføre nye sanktioner mod Rusland, men det er tvivlsomt, om sanktionerne vil virke efter hensigten. I værste fald kan sanktionerne muligvis endda styrke Putin og Rusland.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

INGEN KAN LIDE AT blive tvunget i knæ. At blive tvunget til at gøre noget, man ikke har lyst til. De fleste vil formentlig reagere ved at kæmpe imod, og modstanden vil kun gøre dem stærkere. I tilfælde af Rusland og ikke mindst landets præsident Vladimir Putin, gælder ovenstående formodning formentlig ekstra meget. At bøje af og give efter for sanktionerne ville mere eller mindre være ensbetydende med, at de beskyldninger, den russiske præsident bliver udsat for fra vestlig side – altså: at han har en finger med i spillet i Østukraine – har noget på sig.

LANGT VÆRRE VILLE det dog være at bøje af. Et tegn på svaghed, som Putin umuligt vil siddende på sig. Det ville nemlig ødelægge det image, den russiske præsident har bygget op i alt sin tid ved magten og kun vil kunne ende med ét resultat: at han vil miste sin popularitet hos den russiske befolkning – som siden konflikten i Ukraine begyndte er på sit absolut højeste niveau i mange år.

DET ER DERFOR EN REN UTOPI at forestille sig, at Rusland eksempelvis afbryder sine kontakter til de prorussiske separatister i Østukraine eller trækker sine tropper væk fra den ukrainske grænse. Vladimir Putin kan ikke gøre andet end tage sanktionerne med en oprejst pande, besvare dem og dermed være med til at accelerere hele konflikten mellem USA og EU på den ene side og Rusland på den anden.

ER VI PÅ VEJ mod ny kold krig? Såfremt nye sanktioner mod Rusland virkelig bliver realitet, vil sanktionerne for første gang ramme den almindelige russiske befolkning. Heri ligger en klar risiko for Putin, som vil blive tvunget til at kompensere for de muligheder, den almindelige russer kommer til at miste – eksempelvis ved kontakt til udenlandske banker, ved rejser til Vesteuropa osv.

I TILFÆLDE AF amerikanske og europæiske sanktioner vil Ruslands samarbejdsmuligheder være begrænsede, og det vil formentlig resultere i styrkelsen af Den Euroasiatiske Union, som på grund af sanktionerne formentlig vil få en ekstra vind i sejlene. Det er derfor ikke utænkeligt, at sanktionerne vil fremskynde optagelsen af nye medlemmer, eksempelvis Armenien, samt nogle af de centralasiatiske lande og vil resultere i en hurtig dannelse af et fælles marked inden for Den Euroasiatiske Union. Sker det, vil situationen minde mere og mere om tiden under Sovjetunionen, og alt ville tyde på, at verden kan være på vej mod en ny Kold Krig. ■


Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad samt flere norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Putin, 19/12 2013 [foto: Shutterstock]