08.03.2014

“Jeg ser det ikke som realistisk, at SF skal i regering efter næste folketingsvalg. Det, synes jeg, er helt urealistisk. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi kommer til at gå tilbage i forhold til sidste folketingsvalg. Det synes jeg, at alt tegner til,” siger Pia Olsen Dyhr i et interview med RÆSON.

INTERVIEW af Emma Elise Høj

RÆSON: Hvordan skal SF bruge sin position udenfor regeringen?
Pia Olsen Dyhr: Vi skal have gennemført vores politik, og det bliver jo sværere udenfor regeringen. Det, der er vigtigt for os nu, det er selvfølgelig at gå ind med vores krav og prøve at forhandle med regeringen omkring de konkrete reformer, der kommer, og så se, om vi kan komme igennem med noget politik. Men det er en sværere position.

RÆSON: Efter I er trådt ud af regeringen kritiserer I åbent dele af kontanthjælpsreformen og dagpengereformen. Er der ikke en styrke i at kunne det?
Pia Olsen Dyhr: Der er en styrke i forhold til offentligheden, for man kan meget nemmere vise de uenigheder, man normalt holder inde ved forhandlingsbordet i en regering. Jeg er ikke i tvivl om, at vi har været med til at presse nye løsninger igennem, imens vi sad i regering. Tilbage i sommeren 2012 kom der jo endnu en ændring af dagpengereformen, fordi vi havde lagt pres på. Der var nødt til at være nogle andre løsninger på problemerne, og derfor fik man for eksempel den etårige arbejdsmarkedsydelse lagt oveni. Det var nogle kampe, man tog ved forhandlingsbordet og i økonomiudvalget. De argumenter, vi brugte der, dem kommer vi nu til at bruge i offentligheden. Men det er ikke det samme, som at man får mere igennem.

RÆSON: Var det en fejl af SF at gå med i regeringen?
Pia Olsen Dyhr: Nej, det synes jeg bestemt ikke. Jeg tror, at folk undervurderer, hvad vi har fået igennem. Noget af det, som jeg synes har været vigtigt, er, at vi har fået løftet psykiatrien, vi har løftet hele dagsordenen om lige adgang til sundhed, vi har leveret en togfond, som jeg selv synes er ret meget SF politik, vi er gået efter de multinationale selskaber og har lukket skattehuller, så man ikke kan lade være med at betale skat til fællesskabet. Listen er lang, og den viser jo, at det ikke var nogen fejl at gå med i regering. Så snart vi var ude af regeringen, hvad skete der så? Jeg tror, at det var to dage efter, så var der flere ting, som SF i den grad havde kæmpet imod internt i regeringen, som lige pludselig blev regeringens politik. Den ene ting var, at den nye transportminister havde travlt med at sige, at vi skulle have nye motorveje, hvilket ikke lå i tegningerne, imens jeg sad som transportminister. Den anden ting var, at Morten Østergaard med det samme var ude og sige, at nu skulle vi have skattelettelse på aktieavancer. Jeg ved godt, at Morten Østergaard og de radikale har kæmpet for det hele tiden, imens vi sad i regering, men det er de altså ikke lykkedes med i de to år, hvor vi havde en SF-skatteminister. Nu ser man konsekvensen af, at SF har forladt regeringen, og konsekvensen er en regering, der er flyttet til højre.

RÆSON: Du har sagt, at hvis SF skal ind i regering igen, så skal det være med flere mandater i ryggen og med et mere venstreorienteret Socialdemokrati.
Pia Olsen Dyhr: Jeg har ikke sagt flere mandater, men jeg har sagt et styrket SF. Det giver sig selv. Selvfølgelig skal vi gå frem. Lige nu ligger vi jo på omkring 3 pct. i meningsmålingerne. Vi skal klart være styrket fra denne her position. Og det, man skal være opmærksom på, er, at når man går ind i en regering, så skal man have afstemt forventningerne.

RÆSON: Hvad mener du med et mere venstreorienteret Socialdemokrati?
Pia Olsen Dyhr: Nu kan jeg jo ikke påvirke udviklingen i Socialdemokratiet, det kan de kun selv. Men det skal være et Socialdemokrati, som, når vi forhandler, også gør det muligt at sikre omfordeling. Det er i virkeligheden det, der skal være i fokus. Det skal ikke kun handle om erhvervslivets muligheder, det må også handle om en social retfærdig omfordeling i det her samfund.

RÆSON: Og der har i været udfordret af et ikke så venstreorienteret Socialdemokrati i det her regeringssamarbejde?
Pia Olsen Dyhr: Man må sige, at det på nogle punkter har været svært, ja. Men det er ikke kun socialdemokraterne, det har også været Radikale Venstre på spørgsmål om blandt andet dagpengeområdet.

RÆSON: Du mener ikke, at det var en fejl at gå i regering, men hvis SF skal gøre det igen, skal det alligevel være med et mere venstreorienteret Socialdemokrati?
Pia Olsen Dyhr: Jeg skal ikke forholde mig til, hvordan Socialdemokratiet skal se ud men til, hvad vi kan levere af sejre i et regeringsgrundlag. Det er det, der bliver vigtigt. Det skal være noget, der er mærkbart, og som sikrer øget lighed i vores samfund. At flere mennesker får muligheden for at få et godt liv. Der er alligevel over 50.000 fattige børn i vores samfund, og hvis vi ikke giver dem en chance, så får de den aldrig. Det er i virkeligheden der, hvor vi skal løfte nogle mærkesager i et regeringsgrundlag, og det vil vi kunne gøre, hvis Socialdemokratiet bakker om det.

RÆSON: Et styrket SF og et Socialdemokrati, der er mere venstreorienteret end nu, er det et must for, at I kan indgå i et regeringssamarbejde igen?
Pia Olsen Dyhr: Det bliver svært at vurdere på Socialdemokratiet, for de bølger frem og tilbage. Den vurdering må vi foretage, når vi forhandler med dem om de mærkesager, vi kan lægge an i et regeringsgrundlag. Der skal det være mærkesager, som også har en social dimension og ikke kun en betalingsring eller øremærket barsel.

RÆSON: Så det er først noget i kan afgøre, når I sidder og skal forhandle et regeringsgrundlag?
Pia Olsen Dyhr: Ja, det er det, og det skal være på baggrund af et styrket SF.

RÆSON: Skal SF have flere mandater i ryggen, end I har haft i denne regering, for at indgå i et regeringssamarbejde med S og R igen?
Pia Olsen Dyhr: Udgangspunktet er, at SF skal være styrket i forhold til, hvordan vi står nu. Vi har 12 mandater lige nu, og selvfølgelig skal vi have en styrket position i forhold til det.

RÆSON: Så det betyder, at I skal have flere end 12 mandater for at indgå i et regeringssamarbejde igen?
Pia Olsen Dyhr: Man kan sige i forhold til nu, hvor ligger vi på 2,7% af stemmerne i meningsmålingerne. Jeg vil meget nødigt snakke konkret om mandatantal, for det kommer an på den konkrete politiske situation. Men vi skal være styrkede i forhold til nu, ja.

RÆSON: Jeg spørger for at forstå, hvordan du forventer, at SF vil kunne få større politisk indflydelse i en eventuel ny regering, end i har haft i denne, hvis ikke I har flere mandater i ryggen?
Pia Olsen Dyhr: Det kommer helt an på sammensætningen i Folketinget og hvordan styrkeforholdet mellem venstre og højre er efter et valg. Der betyder det rigtig meget, om man er gået frem eller tilbage ved et Folketingsvalg. Det man skal være opmærksom på, det er, at Radikale Venstre jo ikke havde særlig mange flere mandater end os, da vi startede i regering. Vi var lige store. Pointen var bare, at de kom styrkede ud af folketingsvalget. De gik frem, og det er også bare det at gå frem eller tilbage, der betyder noget, og ikke nødvendigvis bare mandatantallet.

RÆSON: Er der noget, der skal være anderledes i forhold til det regeringssamarbejde, I har været en del af i denne omgang, for at SF kan gå i regering igen?
Pia Olsen Dyhr: Jeg tror, at det er vigtigt for os, at vi har klare mærkesager i regeringsgrundlaget og at vi kommer styrket ud af et folketingsvalgkamp. Det vil sige, at vi er gået frem i en folketingsvalgkamp. Og sidst men ikke mindst at vi selvfølgelig har et regeringsgrundlag, vi kan genkende os selv i.

RÆSON: Så det her med at gå frem efter et folketingsvalg er et must for at indgå i et regeringssamarbejde?
Pia Olsen Dyhr: Ja, lige nu ligger vi på 2,7% af stemmerne så ja.

RÆSON: Ja, i meningsmålingerne. Men også i forhold til jeres 12 mandater?
Pia Olsen Dyhr: Det kommer jo helt an på, hvordan de andre mandater fordeler sig i Folketinget. Hvis nu vi kommer til at have en meget stærk rød blok, så kan jeg godt forestille mig, at SF kunne gå i regering med 12 mandater, men hvis der er en meget stærk blå blok, og man kun lige har næsen oppe over vandet, så er det en anden situation. Det er ikke kun hvordan SF står, der er afgørende. Det afhænger af, hvordan hele det politiske billede ser ud.

RÆSON: I meningsmålingerne ligger I, som du selv sagde, til omkring 3 pct. af stemmerne. Er det realistisk, at SF er styrket “nok” efter næste valg?
Pia Olsen Dyhr: Jeg ser det ikke som realistisk, at SF skal i regering efter næste folketingsvalg. Det, synes jeg, er helt urealistisk. Jeg tror ikke, der er nogen tvivl om, at vi kommer til at gå tilbage i forhold til sidste folketingsvalg. Det synes jeg, at alt tegner til. Men det betyder jo, at vi har en lang proces foran os i forhold til at genrejse SF og gøre partiet stærkt igen.

RÆSON: Hvornår er det realistisk, at SF igen indgår i en regering?
Pia Olsen Dyhr: Det kan være om 5-6 år. Det er der, jeg synes, vi skal arbejde efter at komme i regering igen. Jeg tror, at vi har brug for en periode, hvor vi finder vores egne ben. Det er vi i gang med, og det kommer til at tage noget tid.

RÆSON: Hvorfor var SF ikke bedre til at stå imod S og R i regeringen?
Pia Olsen Dyhr: Man skal se det på baggrund af det folketingsvalg, vi havde. SF gik tilbage med syv mandater, og Socialdemokratiet gik også tilbage. Det eneste af de tre regeringspartier, der gik frem, var Radikale Venstre, og de blev på den måde nøglen til at man kunne danne regeringen, og derfor har de selvfølgelig også fået indrømmelser i regeringsgrundlaget. Vores udfordring var, at vi ikke fik afstemt forventningerne. Vi fik ikke sagt til danskerne efterfølgende, at vi ikke havde flertal bag Fair Løsning og Fair Forandring. Det fremstod næsten som om, vi havde fået en regering, der ville gennemføre Fair Løsning og Fair Forandring, og det var der jo ikke mulighed for, fordi de radikale også sad i regeringen med berettiget krav på indflydelse. Sådan er det. Det hedder demokrati. Men eftersom vi ikke fik afstemt forventningerne, så brugte vi halvandet år på at diskutere løftebrud – hvad vi havde lovet, og hvad vi ikke kunne levere. Det, tror jeg, er baggrunden for, at regeringen kom så sløjt fra start.

RÆSON: Hvorfor sagde I ikke fra begyndelsen, at I ikke kunne gennemføre den politik, som I gerne ville, og som I var gået til valg på?
Pia Olsen Dyhr: Det skal jeg ikke kunne forklare. Det må være op til dem, der var partiledere på det pågældende tidspunkt at forklare, hvorfor man ikke valgte den strategi. Jeg mener, det havde været klogt at gøre det. Det billede, der stod tilbage, var, at nu havde vi gjort det. Vi havde fået et regeringsskifte og vi skulle forandre Danmark. Men der manglede en eller anden form for forventningsafstemning, for det var jo ikke helt det billede, der stod tilbage.

RÆSON: Kunne grunden ikke være, at det simpelthen var for lidt SF-politik I fik igennem til, at man ønskede at sige det åbent?
Pia Olsen Dyhr: Nej, jeg synes sådan set sagtens, at man kunne have gjort det. Det havde også skabt en berettiget forventning om, hvor meget vi kunne levere – især fordi vi faktisk har leveret nogle ting. Så kunne man tale de ting op i stedet for at tale om alle de ting, vi ikke fik. Vi har derfor også selv været med til at tale os ind i en fortælling om, at vi nærmest kun tabte i regeringen, og det mener jeg ikke er sandheden. Sandheden er, at vi har leveret konkrete SF-sejre. Der er rigtig meget, vi har løftet, men fordi vi ikke selv har sat det ind i en ramme om, at ‘vi ikke kun kan føre SF politik i den her regering’, så blev det til selvpineri over de ting, vi ikke fik igennem.

RÆSON: Du har udtrykt ærgrelse over, at der var enkelte medlemmer, der ikke kunne sætte sig ud over egne interesser og følge den beslutning, landsledelsen havde truffet i forbindelse med DONG-aftalen. Skal Folketingsgruppen altid stemme som landsledelsen beslutter?
Pia Olsen Dyhr: For det første synes jeg, at vi nu har lavet historieskrivningen, og jeg har ikke behov for yderligere at diskutere, hvad der skete omkring DONG-aftalen. Fremadrettet kommer det til at være sådan, at selvfølgelig skal vores folketingsgruppe lytte til, hvad landsledelsen siger, og hvad der er af mandater der. Det er vores medlemmernes talerør mellem landsmøderne. Når det er sagt, er der altid en undtagelse eller to, hvis ikke det er store sager. Det må vi finde ud af hen ad vejen.

RÆSON: Hvis der er medlemmer der føler, det går direkte imod det, som de og partiet står for, så kan de godt stemme anderledes end landsledelsen?
Pia Olsen Dyhr: Jamen grundloven står sådan set over SF’s vedtægter. Det gør den også, selvom det måske er blevet udtrykt lidt firkantet undervejs i den her proces. Men jeg tror også, at det er vigtigt, at vi som folketingsmedlemmer forstår, at vi er repræsentanter for vores medlemmer. Der vil altid være, plads til, at der er en, der siger ’jeg er nødt til at markere noget andet’. Når vi kommer til at diskutere transkønnede og spørgsmålet omkring omskæringer, så er der plads til, at nogle mener noget andet. Jeg mener bare, at i store, principielle sager, så er det vigtigt, at vores folkevalgte organer bestemmer kursen.

RÆSON: Men omkring DONG-aftalen var der altså ikke plads til, at nogle mente noget andet?
Pia Olsen Dyhr: DONG-aftalen handlede om, hvorvidt vi kunne blive i regeringen eller ej. Der vil altid være konkrete sager i folketingssalen, hvor man som enkelt folketingsmedlem beder om at blive clearet. Det håndterer vi.

RÆSON: Nogle SF’ere følte, at det var landsledelsen, der svigtede folketingsgruppen, ved at træffe den her beslutning. Hvad mener du om det?
Pia Olsen Dyhr: Jeg går ikke mere ind i den diskussion.

RÆSON: Hvad er de største udfordringer for dig som partileder fremadrettet?
Pia Olsen Dyhr: Den helt store udfordring bliver at få vælgerne til at se SF som det indflydelsesparti, der er, på venstrefløjen. Det parti, der går ind og søger indflydelse og leverer konkrete politiske resultater. Og så er det at sørge for, at vores vælgerne kan genkende vores politik. Det tror jeg måske har været en udfordring, imens vi har siddet i regeringen, og det er mit job som politisk leder i SF at prøve at kommunikere det.

RÆSON: Hvilke udfordringer ser du internt i partiet?
Pia Olsen Dyhr: Min fornemmelse er virkelig, at hovedparten af SF’erne er meget glade for den politiske linje, vi har lagt. Så kan det godt være, at der er en enkelt eller to, der er utilfredse, men det går nok også.

FOTO: Af Bjarke Johansen via SF pressefoto