13.11.2014

Peter Christensen om Finansloven, udlændingepolitik og forskellene på rød og blå blok.

INTERVIEW af Mathias Terp

RÆSON: I en kommentar i RÆSON fokuserer du meget på at skabe vækst [red.: Danmark har en rig stat og et fattigt folk]. Betyder hensynet til vækst, at man må nedprioritere hensyn, til fx miljø og klima?
CHRISTENSEN: Det helt overordnede mål er at få sat gang i den private vækst og gøre danskerne rigere, så det ikke kun er staten, der er rig. Midlet til at opnå det er blandt andet et udgiftsstop. Det er egentlig meget enkelt. Hvis den offentlige sektor vokser meget, så kan den private ikke vokse tilsvarende, alene pga. arbejdskraften. Jeg mener ikke, at vækst er en modsætning til et sundt miljø. Danmark har igennem 30-40 år vist, at vi godt kan have høj vækst, og samtidig passe på vores natur. Lidt anderledes er det med energi, her er vi også nødt til også at tage bestik af, hvad der sker i Europa. Omstillingen til grøn energi er, også i den mellemliggende fase, en omstilling fra billig til dyr energi. Hvis ikke den omstilling foregår i en fælles takt, får Danmark en dårligere konkurrenceevne, og tabte jobs i det private opvejes ikke af, at vi også producerer energiløsninger.

RÆSON: Det betyder simpelthen, at vi er for ambitiøse på energifronten? Vi har for ambitiøse mål, og det svækker vores konkurrenceevne?
CHRISTENSEN: Jeg mener at, der er en regning forbundet med at gå enegang. Derfor støtter jeg regeringens ambition om at være ambitiøse i EU: at få alle lande med på høje målsætninger. Vi kan sagtens konkurrere, også i en omstillingsproces. Men vi er vidner til et tilbagetog på målsætningerne på europæisk plan, og det er vi nødt til at tage bestik af. Vi har været aftalepart i alle energiaftalerne. Når vi nu justerer i aftalen en gang i mellem, så er det alfa-omega for Venstre, at det er inden for de samme økonomiske rammer – det må simpelthen ikke blive dyrere. I vækstaftalen og i finansloven som vi indgik med regeringen i sidste år, har vi forsøgt at lette på nogle ting som ikke var forligsbelagte. Det mener jeg ikke, vi er færdige med.

”Vi har ikke et finansministerium i baghånden. Så man kan ikke udelukke at vi ender på den forkerte side af de 3pct. ”
RÆSON: Meget af jeres kritik af regeringens finanslovudspil handler om, at den går til de 3 pct. underskud som EU tillader. Jeres eget forslag går til 2,8 pct. – er det i virkeligheden så meget bedre?
CHRISTENSEN: Jeg anerkender, at når man hører det gjort op i procenter, er forskellen ikke stor, men det dækker alligevel over et anseeligt milliardbeløb. Regeringens finanslov for 2014 spillede ud med et underskud på 2,9 pct. hvorefter man sagde: ”vi kan ikke gå længere før det skaber usikkerhed”. I den målestok er det en bedre sikkerhedsmargen, end det som regeringen mente sidste år, og en endnu bedre sikkerhedsmargen end regeringen har i år. Regeringen siger sådan set ”til grænsen”, men vismændene vurderer vi kommer et stykke over grænsen.

RÆSON: Men gør vi ikke også det med jeres forslag? Vismændene forventer en vækst på 1,5 pct. til næste år, så i vil også komme på den forkerte side af de 3 pct. i underskud.
CHRISTENSEN: Det vil jeg ikke kunne afvise. Den måde man opererer som opposition er ved ændringsforslag til regeringens finanslovsudspil. Vi sidder ikke med egne vækstskøn – det er regeringens prærogativ. Vi beregner heller ikke selv økonomiske konsekvenser af de forskellige forslag. Det gør vi via spørgsmål til finansministeriet. Diskussionen er oftest politisk, og ikke på regnemaskine. Vi har ikke et finansministerium i baghånden. Så man kan ikke udelukke at vi ender på den forkerte side af de 3 pct. Pointen i forhold til vækst er, hvilke værktøjer man fokuserer på. Fokuserer man på at bruge det politiske råderum til at understøtte vækstskabelse, eller gør man ikke? Sandsynligheden for at nå en bedre bundlinje er med Venstres finanslovsudspil betydelig større, for vi prøver at understøtte den private vækst og det private forbrug. Uden at sætte konkrete tal på, hvad det betyder for væksten, så mener jeg, at det er åbenlyst, at vores tiltag vil stimulere mere vækst end regeringens.

RÆSON: Nu skal jeg lige være sikker på, at jeg forstår det her rigtigt. I vil ikke gå under det budgetunderskud på 3 pct., som EU tillader, men hvis vækstskønnet nedjusteres, så vil der gå færre penge til eksempelvis skattelettelser?
CHRISTENSEN: Vi sidder jo og forhandler finanslov ud fra de tal regeringen lægger på bordet. Hvad nu hvis det efter et år viser sig, at regeringen tog fejl? Så er der jo ikke andet for end at ærgre sig over det på landets vegne. Vi kan ikke justere vores ændringsforslag efter, hvad der må ske efter et år, men jeg deler bekymringen om, at regeringens bud er for optimistiske.

RÆSON: Er vi kommet til et punkt, hvor vi ikke får de samme højkonjunkturer som vi tidligere har haft?
CHRISTENSEN: Højkonjunkturen skal nok komme på et tidspunkt. Konjunktursvingerne forsvinder forhåbentlig ikke. Men vi har set, hvordan Japan endte i deflation i over et årti, og det højkonjunkturscenarie der er blevet forudset, især af den danske regering men også af andre, kommer ikke. Selv tallene fra Tyskland, motoren for europæisk økonomi, er virkelige dårlige lige nu.

RÆSON: Så problemerne med den tyske økonomi er et symptom på, at den japanske syge kommer til Europa? Vi kommer til at have en lav vækst og deflation over en længere årrække?
CHRISTENSEN: Jeg er jo ikke spåmand, og vil heller ikke være det. Tallene begynder at gå den vej, og så siger jeg bare, at jeg begynder at se en mulighed for, at det sker. Det, der skulle være vendingen i økonomien, er svær at se. Når den statslige intervention i økonomien begynder at rinde ud i landene, vil man kunne se, at vækstscenarierne er dårligst i de lande hvor den statslige intervention har været størst.

RÆSON: Men den her lave vækst kommer til at være der lige meget om det er Venstre eller regeringen der sidder med økonomien?
CHRISTENSEN: Ja. Modsat regeringen mener jeg, at landene omkring os har en enorm betydning for væksten i Danmark. Jeg siger det med et smil, for jeg kan forstå, at når regeringen har positive vækstskøn, så er det på grund af egne kvaliteter, og når det ikke går som forudsat, ligger skylden hos landene omkring os. Den europæiske økonomi har en enorm betydning for den danske økonomi. Vi er en meget lille og åben økonomi, og vores vækstmarkeder er hovedsagligt i landene omkring os. Når det er sagt, så er der stadig nogle ting man kan gøre som dansk politiker. Uanset om vi får meget dårlig eller lav vækst – høj vækst er der jo ikke nogen, der arbejder med. Der ligger en motor i det danske privatforbrug. Jeg synes, at vi som danske politikere skal fokusere på det, vi kan påvirke. Jeg kan ikke skabe vækst i Tyskland, men vi kan sætte den motor i gang ligger i det danske privatforbrug. Den påvirkes i høj grad også af psykologi. Hvis ikke der bliver skabt tryghed om privatøkonomien, så mener jeg grundlæggende, at danskerne vil blive ved med at være tilbageholdende i forhold til deres forbrug.

”Høj produktivitet kræver også viden og uddannelse, men du kan ikke bare sige, at fordi du investerer i uddannelse, så kommer væksten.”

RÆSON: Du nævner i din kommentar, at vi skal fokusere på det længere sigt i forhold til reformer. Du skriver også, at ”skoler… ikke som sådan trækker nye indtægter med sig”. Er uddannelse en dårlig langsigtet investering for staten?
CHRISTENSEN: Nej, det er den ikke. Men det at kunne opretholde en høj løn – som bør være en ambition i ethvert land – det kræver en høj produktivitet. Høj produktivitet kræver også viden og uddannelse, men du kan ikke bare sige, at fordi du investerer i uddannelse så kommer væksten. Det er summen af rammebetingelserne der gør sig gældende. Du kan uddanne folk ligeså tosset du vil, men hvis ikke virksomhederne kan sælge deres varer og ydelser, så har du bare en højtuddannet befolkning uden arbejde.

RÆSON: Så det betyder, at vi i det lange sigt skal fokusere mere på at sænke skatten end på uddannelse?
CHRISTENSEN: Nej, det mener jeg ikke. Det at have et udgiftsstop der giver råd til at finansiere skattelettelserne betyder sådan set, at vi kan opretholde det samme høje uddannelsesniveau som vi har i dag.

RÆSON: Det er vel ikke nødvendigvis rigtigt. Der kommer flere studerende de her år, så udgiftsstoppet betyder vel færre penge pr. studerende.
CHRISTENSEN: Demografi påvirker både uddannelse og sundhedsvæsen – der er også nogle andre steder, den trækker den anden vej. Den generelle demografiske udfordring er gjort op til 12 mia. kr. Det er det, som regeringen opererer med i deres 2020-plan som krav til effektiviseringer i den offentlige sektor. Derfor betyder et udgiftsstop, at du kan opretholde den samme service – også med det demografiske pres.

”Når man kan ramme lille Danmark spot-on som flygtning fra Syrien, og vide at man har krav på to sæt sengetøj, og tre sæt håndklæder, så er det ikke fordi, at man har fundet herop selv.”

RÆSON: Kommunerne kræver netop nu flere penge til flygtninge, mens I vil spare på dem. Er det realistisk at spare, ikke pr. flygtning, men samlet set på flygtningeområdet, med den flygtningestrøm vi har i øjeblikket?
CHRISTENSEN: Jeg er glad for borgmestrenes reaktion på Venstres Finanslovsforslag. Generelt var de enige i politikken, men kritiske overfor at genåbne budgetterne nu. Det har jeg noteret mig med glæde. Jeg tror ikke på, at det er nemt at effektivisere i den offentlige sektor – men det kan lade sig gøre. Uanset om man har et udgiftsstop eller en meget lav vækst i det offentlige forbrug, så undgår man ikke i årene fremover at kigge på, hvordan man får pengene til at række længere i den offentlige sektor.

RÆSON: Men kan man spare en mia. kr. på flygtninge, når der i den nuværende situation kommer så mange flere end tidligere?
CHRISTENSEN: Vores økonomiske politik skal ses i sammenhæng med vores udlændingepolitik. Derfor vil jeg ikke acceptere den præmis, at jeg skal finansiere regeringens udlændingepolitik. Det der har været vores pointe hele tiden, er at de vilkår man tilbyder, også flygtningene, har en betydning for antallet der banker på. Det har regeringen benægtet hele vejen igennem, indtil de nu foreslår et midlertidigt stop for familiesammenføringer. For mig at se, må det jo være en tilståelse om, at vilkår også betyder noget for, i hvilket land man banker på.

RÆSON: Men de skønner jo ikke, at flygtningestrømmen, trods stramningerne, kommer til at falde?
CHRISTENSEN: Nej, men det hænger sammen med, at regeringen har talt sit eget forslag op til at være mere stramning, end det reelt er. Vi tror på, at vores udlændingeudspil vil påvirke det antal, der finder vej til Danmark.

RÆSON: Nok til at det falder til hvad? Vil det falde til det niveau fra før de sidste par måneders eksplosive stigning? Til under det?
CHRISTENSEN: Jeg tror på, at summen af vores politik på udlændingeområdet vil minimere tilstrømningen kraftigt. At sætte et konkret tal på bliver svært. Men når man kan ramme lille Danmark spot-on som flygtning fra Syrien, og vide at man har krav på to sæt sengetøj, og tre sæt håndklæder, så er det ikke fordi, at man har fundet herop selv.

Den offentlige sektors om 10 år: ”Jeg tror ikke den er mindre”

RÆSON: Dagpengereformen har, for at sige det mildt, været heftigt debatteret i medierne. Er dagpengesystemet, som det er nu, tilfredsstillende?
CHRISTENSEN: Vi mener, at dagpengereformen var en god måde, at løse en del af de store ubalancer der var i den offentlige økonomi. Udfordringen er, at den manglende vækst besværliggør implementeringen af reformen. For os har dagpengereformen været et middel til at skabe en bedre balance i dansk økonomi og er ikke et selvstændig mål. Det betyder også, at hvis regeringens dagpengekommission måtte komme med forslag der giver et mere robust dagpengesystem indenfor den samme ramme, så er vi også klar til at diskutere det.

RÆSON: Men der er ikke noget ideologisk til hindring for at gå ind og ændre ved dagpengereformen?
CHRISTENSEN: Vores politik er, at den skal holdes indenfor den økonomiske ramme, men der er mange idéer i den offentlige debat, til hvordan dagpengesystemet kan indrettes. Alt fra konjunkturafhængighed, til højere ydelser i starten. Vi er ikke dogmatiske – heller ikke på dagpengeområdet. Kan man indenfor en ansvarlig økonomi lave en bedre sammensætning af økonomien, så er vi helt klar på det.

RÆSON: Du skriver også i din kommentar at I vil følge den reformlinje som startede i 80’erne, og som alle regeringer siden har fulgt. Betyder det i virkeligheden, at vi ikke kommer til at kunne mærke nogen forskel på den nuværende regerings økonomisk politik og en eventuel Venstreledet regerings økonomiske politik?
CHRISTENSEN: Det mener jeg, at man ville kunne. Hvad bruger man fremtidens råderum til? Er det til at gøre en af verdens største offentlige sektorer endnu større eller vil man skabe private jobs? Men jeg kvitterer gerne for de 10 pct. regeringen har lavet. De 10 pct. som Corydon for nyligt svarede, at han havde stået for i opretningen af økonomien, mens Lars Løkke har stået for de 90pct..
Jeg tror, at det der vil kunne være det samme med en fremtidig borgerlig regering – hvis vi får vælgernes opbakning – er det som regeringen skriver i deres regeringsgrundlag: regeringen bygger videre på VK-regeringens økonomiske politik. Det tror jeg også vi kunne finde på at skrive.

RÆSON: Så i vil skrive, at I bygger videre på SR-regeringens økonomiske politik?
CHRISTENSEN: Nej, jeg tror vi ville skrive, at vi bygger videre på VK-regeringens økonomiske politik.

RÆSON: Skal den offentlige sektor om ti år være større eller mindre?
CHRISTENSEN: Jeg håber, at den offentlige sektors andel af økonomien er mindre. For det betyder, at det er lykkedes at få skabt vækst og private arbejdspladser. Så som andel af BNP skulle den gerne være mindre.

RÆSON: Hvad med i kroner og ører?
CHRISTENSEN: Jeg tror ikke, den er mindre, når der bliver justeret for inflation.

RÆSON: Er den større?
CHRISTENSEN: Det kræver så (for at den ikke bliver større, red.), at Venstre i alle ti år er kommet igennem med sin egen politik, og Dansk Folkeparti har andre ønsker. Vi har været meget præcise om at sige, at det er vores retning, men vi anerkender også, at vi ikke bliver en flertalsregering, selv hvis vi vinder.

RÆSON: Så i anerkender i virkeligheden, at i ikke kommer til at kunne føre nulvækst pga. Dansk Folkeparti?
CHRISTENSEN: Nu spørger du jo til ti år frem, og der kan jeg ikke garantere det – jeg kan bare sige hvad vores politik er. ■

Peter Christensen (f.1975) er finansordfører for Venstre og tidligere skatteminister.
Mathias Terp (f.1993) studerer statskundskab på Københavns Universitet.
ILLUSTRATION: Peter Christensen [Billede: Pressefoto]