15.04.2014

Den 25. maj skal danskerne stemme til Europarlamentsvalget. Samtidig skal de danske vælgere tage stilling til, hvorvidt Danmark skal indgå i en fælles patentdomstol sammen med de andre EU-lande, Italien og Spanien undtaget.

INTERVIEW af Kåre Holm Thomsen

Patentdomstolen er sidste led i et udvidet europæisk patentsamarbejde, der består af en fælles patentkonvention fra 1973, samt et enhedspatent og en oversættelsesordning.

Hvor Danmark allerede er tilsluttet de andre elementer, skal den fælles patentdomstol ratificeres af befolkningen den 25. maj, da samarbejdet betyder, at Danmark skal afgive national suverænitet. Det kræver enten opbakning fra fem sjettedele af Folketingets medlemmer – hvilket ikke er tilfældet, da Dansk Folkeparti og Enhedslisten ikke støtter forslaget – eller at forslaget skal til folkeafstemning.

Patentdomstolen er en mellemstatslig aftale medlemslandende imellem og er derfor ikke en direkte del af EU. Det vil sige, at EU-domstolen formelt set ikke har noget at gøre med patentdomstolen.

Dette lovtekniske spørgsmål, bliver af mange betragtet som et for-eller-i-mod EU-spørgsmål. Men spørger man Christopher Røhl, landsformand for Radikal Ungdom og Alex Vanopslagh, landsformand for Liberal Alliances Ungdom, er dette en skam. På trods af at Røhl og Vanopslagh ikke deler holdning til hverken patentdomstolen eller EU, mener de begge, at det er vigtigt at tage diskussionerne hver for sig.

Patentdomstolen og patentsystemet

RÆSON: Christopher Røhl, hvorfor mener I, at patentdomstolen er en god idé?
Røhl: Først og fremmest er det et naturligt følge af det samarbejde, vi har i EU. Vi ønsker en verden, hvor der er mindre bureaukrati og større frihed. Her ser jeg patentdomstolen som en direkte vej i den retning.

RÆSON: Så du vil anbefale, at man stemmer ja til at gå med ind i den fælles patentdomstol?
Røhl: Ja, det vil jeg klart anbefale.

RÆSON: Alex Vanopslagh, hvor er det, du er uenig med Christopher Røhl?
Vanopslagh: Vi stiller os skeptiske ved nuværende patentsystem og varigheden af patenter. Patenter har to effekter. De kan give incitament til innovation. Men samtidig kan patenter begrænse væksten ved at gøre det dyrere for de virksomheder, der ikke har et patent. Kigger man på problemet rent empirisk, er der ikke meget, der tyder på, at langvarige patenter giver mere vækst. Det giver som regel bare flere patenter. Vi frygter, at en centralisering ved oprettelsen af en patentdomstol, blot vil føre til flere patenter, en øget monopolisering og give nyopstartede virksomheder svære vilkår.

RÆSON: Hvad vil du anbefale danskerne at stemme i spørgsmålet om en fælles patentdomstol?
Vanopslagh: Jeg vil anbefale danskerne at stemme nej. Hvis det viser sig, at gå ud over danske virksomheder – hvilket jeg absolut tvivler på – kan man altid gå med i det efterfølgende. Jeg ville måske synes, at ideen var god, hvis det kun var en begrænset mængde patenter, der kunne tages, at patenter på software aldrig kom på tale og patenter kun varede 5-6 år [i modsætning til 20 år i dag, red.].

RÆSON: Kan du uddybe din antipati mod softwarepatenter?
Vanopslagh: Det er et oplagt eksempel på, hvor man ikke burde kunne tage patenter. Det svarer til, at en fodboldspiller kunne tage patent på en bestemt dribling. Vi snakker om, at man kan tage patenter på hjørnerne på en internetbrowser, eller det at kunne dobbeltklikke og lign. Man ser eksempelvis i USA de her patenttrolde [virksomhed der ikke producerer produkter, men lever af at tage patenter på idéer for herefter at forfølge alle dem, der krænker patentet, red.], som fører tusindvis af patentsager. De er utroligt dyre for især mindre og nyopstartede virksomheder, fordi de ikke har nogen patenter og er nødt til at tage udgangspunkt i andre virksomheders produkter for at kunne udvikle deres eget.

RÆSON: Er det ikke en reel bekymring Christopher Røhl?
Røhl: Det er jeg ikke helt enig i, at det er. Tværtimod. Først og fremmest, hvis vi skal tage diskussionen omkring softwarepatenter, så siger det europæiske samarbejde netop, at man ikke kan tage patent på software. Et rigtigt godt eksempel er ABS-bremsen, hvor man efter de gældende regler ikke kan tage patent på softwaren, mens man godt kan tage patent på det fysiske, altså selve bremsesystemet. Det, synes jeg, såmænd er fair nok. Ligesom at man med andre opfindelser kan tage patent. Man skal huske, at hvis ikke vi havde patenter, ville folk holde deres opfindelser hemmelige for markedet. Patenter er simpelthen en garanti for, at dem, der udvikler produkter, kan få dækket innovations- og forskningsomkostningerne, når de offentliggør produktet. Jeg tror, det er i alles interesse, fordi man på den måde kan videreudvikle på produkterne. For at replicere på det her med patenttrolde i USA, så er det i USA et reelt problem, fordi man har særligt billig rettergang. I EU er lovgivningen således, at man skal producere, når man har taget et patent. Så nej, det er ikke noget, jeg har en reel bekymring for.

RÆSON: Lad os sige I fik lovning på, at det aldrig var muligt at tage softwarepatenter i EU. Hvordan ville Liberal Alliances Ungdom så forholde sig?
Vanopslagh: Jeg ville nok være mindre kritisk og skeptisk. Jeg mener, at det er en sund og fornuftig skepsis, vi har. Jeg mener bestemt, at man burde reducere patenters varighed, således at man bibeholder den positive effekt og minimerer den negative. Gjorde man det, ville vi nok være mere positive overfor en patentdomstol.

RÆSON: Så det handler mere om udformningen af selve patentsystemet?
Vanopslagh: Ja grundlæggende. Selve tanken med at lave en fælles patentdomstol er, at det skal være lettere at tage patenter. Det frygter jeg de store virksomheder vil udnytte, og vi derved får skabt en øget monopolisering.

RÆSON: Et af de vægtigste argumenter i debatten om patentdomstolen er, at det bliver billigere at tage patent. Er det ikke en god ting?
Vanopslagh: Jo, hvis patenter udelukkende havde en positiv effekt og skabte vækst og velstand. Men vi bliver nødt til at sætte spørgsmålstegn ved dette. Man skal ikke gøre EU’s patentdomstol til en forudsætning for vækst. Det kan blive billigere, men vi skal også se på de skadelige effekter. Vi tror, de negative effekter er langt dominerende. Derfor er det mest fornuftigt, at stille sig uden for og se hvordan det løber af stablen.

RÆSON: Christopher Røhl, kan det ikke være en idé at vente med at træde ind i samarbejdet, til man kender den positive og negative effekt af en fælles patentdomstol?
Røhl: Nej, for på den måde får vi ikke indflydelse på udformningen. Omvendt kan vi læne os tilbage og vente på, at dem, der nu gerne vil lave en aftale, bliver enige om, hvordan de vil udforme patentdomstolen. Så må vi rette os ind efter dette bagefter, uden at have nogen som helst indflydelse på, hvordan den skal udformes. Det er vigtigt, at vi træder ind i samarbejdet – jo før jo bedre – for at øge vores indflydelse.

RÆSON: Så du mener, at man kan øge Danmarks indflydelse ved at tiltræde nu?
Røhl: Ja netop. Jeg er enig med Liberal Alliances Ungdom om at man skal forholde sig skeptisk til EU. Men derfor er det også kun sund fornuft at bruge den skepsis i vores arbejde på at udforme denne her patentdomstol og det her enhedspatent.

RÆSON: Kan Christopher Røhl ikke have en pointe i, at vi kan medvirke til at udforme retningslinjerne for patentdomstolen, hvis vi tiltræder nu?
Vanopslag: Jeg stiller mig meget skeptisk overfor, hvor meget indflydelse Danmark reelt ville få på det her område. Især fordi jeg tror, vi er en ubetydelig spiller inden for EU’s beslutningsprocesser.
Røhl: Patentdomstolen er jo et mellemstatsligt samarbejde. Det interessante ved det er, at Danmark har en enorm indflydelse, sammenlignet med hvor mange borgere vi er. Jeg vil netop mene, at vi har en endnu større indflydelse nu, end hvis ikke vi var en del af samarbejdet.
Vanopslagh: Man kunne også gøre sin indflydelse gældende ved at presse på. Man kunne sige, at vi rigtigt gerne vil tilslutte os såfremt, der sker ændringer. Gik man sammen med flere skeptiske lande, kunne man ”true” EU til at gøre patentlovene mere retfærdige.
Røhl: Det er så her, vi er uenige. Jeg mener, vi bør tage den kamp i forhandlingerne til patentdomstolen, frem for bagefter.

Repræsentativt demokrati vs. direkte demokrati

RÆSON: Illustrerer denne debat ikke meget godt, hvor teknisk et spørgsmål det er – er det overhovedet noget, vi burde have en folkeafstemning om?
Røhl: Jeg stoler på alle mulige måder på vores folkevalgte og de beslutninger, de træffer. Derfor synes jeg også, det er ærgerlig, at vi skal have en folkeafstemning. Det er håbløst, at de politikere der sidder inde på Christiansborg ikke kan få det flertal i salen, der kræves for at afgive suverænitet. Men vi har en grundlov, der siger, at hvis ikke dette flertal kan samles, så skal man spørge befolkningen. Dette mener jeg naturligvis, man må respektere. Jeg er bange for, at den offentlige debat bliver for teknisk for borgerne og at valget reelt kommer til at være et spørgsmål om for eller imod EU, hvilket valget til patentdomstolen ikke er.

RÆSON: Hvis der hersker en udpræget nej-holdning til EU blandt befolkningen, er det så ikke det, de folkevalgte bør efterkomme?
Røhl: Jeg håber, at folk stemmer på dem, der varetager deres holdninger. Hvis man som borger oplever, at ens interesse ikke varetages, som man havde troet, så må man stemme på en anden ved næste valg. Jeg synes ikke, vi skal have befolkningen til at afgøre fra den ene dag til den anden, hvorvidt der skal ske det ene eller det andet. Det mener jeg, vi bør lade være op til nogle enkelte at træffe beslutninger omkring, fordi de har tiden til at sætte sig ind i stoffet.

RÆSON: Du stoler med andre ord rigtig meget på det repræsentative demokrati?
Røhl: Absolut. Jeg mener, det er en grundforudsætning for at have et samfund. Ellers skulle vi have folkeafstemninger hvert 2. minut, fordi der hele tiden skal træffes beslutninger.

RÆSON: Alex Vanopslagh, burde beslutningen have været truffet inde på Christiansborg?
Vanopslagh: Jeg er umiddelbart mere positivt stemt overfor folkeafstemninger end Christopher. Jeg synes, vi burde have flere, især i EU-sammenhænge, fordi det så vidt muligt bør være befolkningen, der tager de politiske beslutninger. At det så er patentdomstolen, som ender med at komme til afstemning, frem for bankunionen og finanspagten, som jeg synes, er langt mere vigtig, er ærgerligt.

RÆSON: Du vil altså gerne i en retning med mere direkte demokrati?
Vanopslagh: Det vigtigste for mig er at indskrænke statens magtbeføjelse, således at det er et begrænset antal områder, den kan tage beslutninger på. Demokrati er i bund og grund, at seks ud af ti mennesker tvinger den resterende del til at følge deres personlige præferencer. Jeg synes, demokratiet skal begrænses og statens magt skal holdes i skak.

Danmarks forhold til EU

RÆSON: Skal vi melde os ud af EU?
Vanopslagh: Ja absolut. Jeg tror, det er den måde, vi opnår mest frihed og selvbestemmelse på og et fornuftigt samarbejde, som skal handle om frihed, fred og frihandel og at løse internationale udfordringer.
Røhl: Nej. Jeg mener først og fremmest, at Danmark skal være mere med i EU, fordi det vil give Danmark mere indflydelse og dermed mere frihed, og mulighed for at udforme denne frihed.

RÆSON: Alex Vanopslagh, hvor er din største modstand mod EU?
Vanopslagh: Mod den vanvittige centralisering, hvor jeg mener, at det nationale demokrati bliver sat til side. Demokrati og politik skal føres på et så nationalt og lokalt plan som muligt.

RÆSON: Hvilke muligheder er det, du mener, EU giver, Christopher Røhl?
Røhl: Vi lever i en mere globaliseret verden, grænserne flyder mere og mere og økonomierne hænger mere sammen. EU bliver en institution, hvor vi har mulighed for netop at harmonisere og skabe et forum, hvor vi bedre kan lave de her samarbejder på tværs af grænser. Jeg ser det som et naturlig følge af globaliseringen, at vi rykker noget op på EU-niveau. Nogle ting klares bedre på europæisk plan.

RÆSON: Kan Christopher Røhl ikke have en pointe i, at nogle ting klares bedst på et europæisk plan?
Vanopslagh: På EU’s kerneopgaver som fred, frihandel, frihed og det indre marked er det helt fornuftigt at samarbejde i et europæisk fællesskab. Det samme gælder internationale udfordringer såsom international kriminalitetsbekæmpelse, klimaproblemer og til dels asylområdet. Men en fælles økonomisk politik og skattepolitik på europæisk niveau, mener jeg ikke, er smart. Det er områder, jeg mener styres bedst lokalt.

RÆSON: Du vil altså forsat gerne have et europæisk samarbejde, men det skal skæres ned til det mest nødvendige?
Vanopslagh: Præcis. Men EU bevæger sig i den modsatte vej, og derfor bør vi trække os ud og samarbejde med EU på kerneområderne.

RÆSON: Hvordan skal EU udvikle sig?
Røhl: Jeg siger ikke, at vi skal rydde Folketinget i morgen og rykke det til Europaparlamentet. Jeg siger derimod, at vi skal have rykket nogle ting til det europæiske samarbejde.
Vanopslagh: EU har bevæget sig langt væk fra kerneopgaverne. Udgangspunktet bør være, at stater frivilligt skal indgå samarbejder.

RÆSON: Christopher Røhl, kan du uddybe, hvilke områder du mener, vi bør rykke op på EU-niveau?
Røhl: Asylsamarbejdet, klimapolitik og infrastruktur er alle områder, vi bør samarbejde mere om.

RÆSON: Hvilke områder som EU allerede kontrollerer, mener du Alex Vanopslagh, vi bør tage fra EU og tilføre nationalstaterne?
Vanopslagh: Finanspolitik, pengepolitik, valutapolitik, socialpolitik og arbejdsmarkedspolitik. Her tænker jeg på den verserende debat om retten til velfærdsydelser. Dette er blot endnu et eksempel på, at EU blander sig i noget, det ikke skal. Det skal bare værne om den fri bevægelighed, men det skal ikke bestemme, at den fri bevægelighed også betyder, at man har ret til andre menneskers penge. Det skal være noget Folketinget bestemmer. Derudover blander de sig i alt for meget i forhold til regler på det indre marked.

RÆSON: Liberal Alliance, jeres moderparti vil ikke decideret melde sig ud af EU, om end det er kritisk indstillet overfor EU. Hvordan kan det være, at der er denne forskel i jeres opfattelser?
Vanopslagh: Vi er enige om målet, som er langt mere selvbestemmelse og et samarbejde om frihed om frihandel. Hvor de mener, det går igennem EU, mener vi, at det går uden om.

Kåre Holm Thomsen (f. 1992) studerer Statskundskab på Københavns Universitet.

FOTO: af Peter Leth via Flickr