22.05.2014

”Globaliseringen er den helt store udfordring, for det betyder, at en lang række af de svar, som venstrefløjen gav i 70’erne og 80’erne, ikke kan bruges i dag. Vi kan ikke løse en økonomisk mangel i statskassen ved at hæve skatterne – for så flytter produktionen”.

Interview af Emma Høj

RÆSON: Hvad er overskriften på fortællingen om dansk politik siden Foghs afgang i 2007?
Ole Sohn: ’Oprydning efter 00’ernes løsslupne årti’. Vi levede over evne og uden greb om økonomien. Man kan sige, oprydningen er ved at være tilendebragt, og det, der skal fokus på nu, er genskabelsen af jobs og sikkerhed for, at vi ikke får for stor ulighed i samfundet og at vi passer på vores sammenhængskraft.

RÆSON: Har det politiske landskab ændret sig?
Ole Sohn: Det, jeg synes, har kendetegnet de seneste år er, at der er blevet taget et opgør med blokpolitikken. Det er også forudsætningen for, sådan som jeg ser det, at vi kan få gennemført nogle holdbare reformer, som forudsætning for at sikre velfærdssamfundet i fremtiden.

RÆSON: Hvilke politiske emner har fået for lidt opmærksomhed?
Ole Sohn: Med den nye regering blev der sat fokus på en reformproces, som havde henstået uløst igennem 00’erne, og reformprocesser er sjældent populære. Hvis jeg skal sige noget, der har været for lidt fokus på, så har det været den overordnede fortælling om, hvorfor vi foretager denne her økonomiske oprydning og gennemfører de her reformer. Vi gør det netop for at sikre, at vi kan opretholde velfærdssamfundet i fremtiden, og at vi har en rimelig velstand, det vil sige, at vi har vækst og arbejdspladser, så vi får nogle indtægter via skatter. Den fortælling har ikke stået klart nok.

RÆSON: Er det regeringen, der har svigtet den fortælling?
Ole Sohn: Det er jo klart, at det er den til hver en tid siddende regering, som har ansvaret for at sikre fortællingen. I min optik har regeringen gennemført den rigtige politik og de rigtige reformer, men meningsmålingerne fortæller med al tydelighed, at vælgerne ikke helt har forstået det. Eller i hvert fald, at vi ikke har været i stand til at forklare vælgerne det. Derfor kan man sige, at regeringen ikke har været god nok til at kommunikere den store fortælling om de her politiske forandringsprocesser, og hvad årsagerne er til dem.

RÆSON: Mener du, at vælgernes utilfredshed skyldes, at de ikke har forstået formålet med politikken, mere end at de er uenige i den?
Ole Sohn: Man bliver ofte nemmere uenig med nogle løsninger, hvis ikke man forstår dem. I og med jeg har den grundlæggende opfattelse, at vælgerne gennemgående er klogere end politikerne umiddelbart forestiller sig, så er det selvfølgelig et politisk ansvar, at man ikke har givet en ordentlig forklaring på forandringsprocessen.

RÆSON: Så man havde undgået utilfredsheden hos vælgerne, hvis bare man havde været bedre til at forklare politikken?
Ole Sohn: Hvis du ser ud over Europa er der jo sammenlignelige diskussioner. Vi har jo levet i en periode, hvor vi har fokuseret mere på de rettigheder og privilegier, som vores forældre og bedsteforældre har skabt, end forudsætningen for, at vi har dem. Vi har kæmpet for at bevare nogle rettigheder og privilegier, uden at have blik for at forudsætningen for at have dem er, at der er et provisionsmæssigt grundlag, at vi producerer nok og skaber de indtægter, der skal til for at finansiere dem. Vores økonomi bliver presset af den globale udvikling, og derfor er det er vigtigt, at vi har fokus på at forbedre konkurrenceevnen. Det er forudsætningen for, at vi har indtægter til at finansiere velfærden.

RÆSON: Hvad har været venstrefløjens største politiske sejr?
Ole Sohn: Vi har løftet en økonomi, der i stigende grad i Danmark er en grøn, sund økonomi. Denne her regering har skabt det mest grønne regeringsgrundlag, man har set i noget land, og som også har skabt en lang række arbejdspladser og som i de kommende år vil skabe endnu flere. Det, synes jeg, er en af centrum-venstres store fortjenester. Vi har hele tiden holdt den grønne profil højt, og vi har dermed også ændret samfundet i en sådan retning, at det er blevet en god forretning at tænke grønt. I dag er der jo ikke nogle af de store, internationale virksomheder, som ikke har en grøn profil. Ikke fordi de støtter venstrefløjens politik men fordi, de kan se, at venstrefløjen havde så meget ret, at det nu er blevet en god forretning. Det andet element, hvor jeg synes, at centrum-venstre har skabt et stort resultat, er på det økonomiske område. Vi har haft modet til at få ryddet op i en usund økonomi efter 00’ernes festlige årti.

RÆSON: Du mener, at den økonomiske politik, der er blevet ført, har været en af venstrefløjens største politiske sejre?
Ole Sohn: Ja, det mener jeg helt afgjort.

RÆSON: Hvad er venstrefløjens største udfordring i dag?
Ole Sohn: Det er globaliseringen. Vi har gennem det 20. århundrede udviklet et velfærdssystem, hvor man havde nogle pligter og nogle rettigheder. Men globaliseringen gør jo, at der bliver sat spørgsmålstegn ved det, hvilket for eksempel ses i den aktuelle debat om børnechecken. Globaliseringen gør også at vi bliver udsat for en skærpet konkurrence fra andre lande og andre dele af verden. Derfor skal vi udbygge vores produktivitet og sænke vores omkostninger, for det er forudsætningen for, at vi kan opretholde arbejdspladser og finansiere velfærden. Det er den helt store udfordring, for det betyder, at en lang række af de svar, som venstrefløjen gav i 70’erne og 80’erne ikke kan bruges i dag i det 21. århundrede, hvor globaliseringen gør det næsten ligegyldigt, hvor man placerer sin produktion eller sin service. De kan placeres hvor som helst i verden. De er ikke funderet nationalt men der, hvor det økonomisk kan svare sig.

RÆSON: Mener du, at det er en større udfordring for partierne på venstrefløjen, end det er for de borgerlige partier?
Ole Sohn: Ja, det er i hvert fald en udfordring for venstrefløjen, fordi centrum-venstre-partierne er nødt til at omtænke den måde, som vi traditionelt førte politik på. Vi kan ikke løse en økonomisk mangel i statskassen ved at hæve skatterne. Hæver man skatterne, så bliver det jo dyrere at producere, og så flytter produktionen. Vi er underlagt en global konkurrence, som stiller helt andre krav til den måde, vi indretter samfundet på, end i 70’erne.

RÆSON: Betyder det, at tiden er løbet fra den økonomiske politik, der klassisk er blevet ført af venstrefløjen?
Ole Sohn: Nej, jeg synes, den her regering har taget klogt og rigtigt fat på at justere økonomien. Både at få ryddet op efter overforbruget i 00’erne og at indrette økonomien på de globale konkurrencevilkår, vi lever under.

RÆSON: Hvad har værdikampen handlet om siden 2007?
Ole Sohn: Den dagsorden, som den nye regering satte med den økonomiske politik – med fokus på hvad vi skal leve af i fremtiden, og hele den nye erhvervspolitiske strategi – ændrede fokus i samfundsdebatten. Den værdidebat, der foregik omkring integrationspolitikken, spillede en mindre og mindre rolle, hvorimod værdikampen om, hvilken økonomisk politik, vi skal følge, er kommer til at fylde meget mere. Det optager også folk meget mere. Har jeg et job i morgen eller har jeg ikke? Det har fået langt større betydning, end det havde i 00’erne.

RÆSON: Hvordan har du oplevet udviklingen af forholdet mellem medier og politikere?
Ole Sohn: Jeg synes generelt, at enkeltsager og konflikter fylder mere, end substans og løsninger. Hvis Folketinget optræder som et samarbejdende folkestyre, er det ikke det, der fylder mest i medierne. Konflikten er bærende for den måde, medierne bedriver journalistik på. Det er i mange sammenhænge meget fornuftigt, men jeg synes, at de udfordringer, som samfundet og Europa står overfor, er langt større end den måde, som politikerne og medierne håndterer den politiske debat på. Der er meget fokus på den førstkommende valgdato. Også mere, end der er fokus på de store visioner og politiske drøftelser, der rækker ind i fremtiden, og hvor spadestikket skal tages nu, selvom vi først mærker effekten om mange år.

RÆSON: Meningsmålingerne har ikke set gode ud for Socialdemokratiet. Hvordan skal partiet få vendt vælgerkrisen?
Ole Sohn: Ved at skabe en bedre sammenhæng mellem den politik, som gennemføres, og fortællingen om hvorfor den gennemføres. Der kommer aldrig noget godt ud af at give andre skylden for ens dårligdomme, men denne her regering har været præget af, at Europa har været ude i en stor økonomisk krise, som gør, at vi har en meget lav vækst i samfundet. Når man har det, så bliver folk usikre på deres job, og det tror jeg også er medvirkende til, at meningsmålingerne ikke er så fine, som vi kunne ønske os.

RÆSON: Under denne regering har mange talt om, at Socialdemokratiet er rykket til højre. Er du enig i det?
Ole Sohn: Sådan mener jeg slet ikke, man kan se på det. Jeg mener ikke, man er rykket til højre, for at skabe orden i et lands økonomi. Det er venstreorienteret politik at justere en række af de velfærdsordninger, vi har, og føre en reformpolitik, som gør, at vi også kan have velfærd i fremtiden. Det er venstreorienteret politik. Det er ikke højreorienteret politik.

RÆSON: Hvilke partis fremgang eller tilbagetog har været mest bemærkelsesværdigt?
Ole Sohn: Hvis man ser på, hvem der har haft stor fremgang, så er det primært Dansk Folkeparti og dem, der har oplevet en stor tilbagegang er primært SF. Generelt synes jeg, der er en udfordring i, at mange lønmodtagere ser sig bedre repræsenteret af Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl end af centrum-venstre-partierne. Forudsætningen for, at denne her regering kan genvinde flertallet er, at nogle af de vælgere, der har forladt centrum-venstre-partierne, trækkes tilbage igen, og det skal vi have fokus på.

RÆSON: Er det realistisk at vi får en socialdemokratisk statsminister efter næste valg?
Ole Sohn: Ja, det mener jeg. For det første tænker jeg, at når historien skal skrives om denne her periode, så vil der være stor ros til håndteringen af økonomien under denne regering. Spørgsmålet er, om kombinationen af den økonomiske politik og de internationale konjunkturer er hurtige nok til at skabe nye jobs. De skal jo gerne skabes inden det kommende valg. Det er det ene. Det går trods alt den rette vej. Det andet er, at Lars Løkke Rasmussens styrke i meningsmålingerne jo ikke er udtryk for hans egen indsats. Det er mere et udtryk for, at der er en frustration over denne her regering og en kombination af reformprojektet og det, at konjunkturerne endnu ikke er slået positivt igennem. Det betyder, at de vælgere, der er trukket over til ham i meningsmålingerne, også kan trækkes relativt hurtigt tilbage igen.

RÆSON: Der har været en del fokus på dig i forbindelse med dit skifte til Socialdemokratiet. Forstår du nogle af argumenterne for, at mandatet bør følge partiet og ikke personen?
Ole Sohn: Nej, det forstår jeg ikke. For det første er det grundloven, der håndterer det, og for det andet fordi vælgerne er dem, der har den direkte indflydelse på, om det man gør, er rigtig eller forkert. Ved hvert partiskifte i Danmarkshistorien har vælgerne afgjort, om det var godt eller skidt, forstået på den måde, at hvis man bliver genvalgt, så er det udtryk for, at vælgerne accepterer partiskiftet. Hvis ikke, så accepterer de det ikke. Et partiskifte er altid en personlig overvejelse. Jeg gik til valg på at skabe en regering med tre partier. Det har jeg holdt, og det agter jeg at fortsætte. Det var jo ikke mig, der valgte at skifte kurs midt i perioden i forhold til det, jeg gik til valg på. Alle i SF gik til valg på at skabe en regering og være en del af en regering. Man kan ligeså godt sige, at dem, der blev i SF og syntes, det var rigtig at træde ud af regeringen, de traf en ny beslutning i forhold til det, vælgerne havde givet mandat til. ■


ILLUSTRATION: Ole Sohn [pressefoto: Erhvervs- og Vækstministeriet]