14.01.2014

“Det er helt bevidst, at vi ikke har været ude med den store kulturkampsfane, for vi mener ikke, at det er en kamp, der er brug for,” siger Socialdemokraternes kulturordfører.

INTERVIEW af Emma Høj


RÆSON: SF’s nye kulturordfører Özlem Cekic sagde forleden, at ’danskheden skal befries fra en national besættelse’, som DF har stået for. Er du enig i det?
Mogens Jensen: Udgangspunktet for socialdemokratisk kulturpolitik er, at vi selvfølgelig skal være bevidste om at fremme indsigt i vores historiske kulturarv, som er vigtig for at forstå det samfund, vi lever i, i dag. Men vi skal også have udsyn i forhold til den verden, der omgiver os og de forskellige kulturer, der eksisterer udenfor landets grænser. Så for mig at se er det et både-og. Vi skal både være bevidste om vores historiske kulturarv, men vi skal også have det udsyn, som gør os i stand til at navigere i en stadig mere globaliseret verden. Dansk Folkeparti overspiller den del af vores kulturarv, der handler om det bagudrettede og det meget nationale. Jeg mener, at det ligger i dansk kultur og danske værdier, at vi er åbne og altid har været åbne for verden. Derfor er det en forkert modsætning at sætte op, at man enten er tilhænger af en nationalistisk kultursyn eller af et globaliseret kultursyn. Danmark har altid haft begge dele – det er en del af den danske nationalkultur og det danske værdiset. Og der mener jeg, at DF kun står på ét ben, da de kun beskæftiger sig med den rent nationale kulturarv og ikke respekterer det udsyn mod verden, som Danmark altid har haft.

RÆSON: Men kan man tale om, at ’danskheden skal befries fra en national besættelse’? Altså om, at der under VKO i 00’erne, blev lagt beslag på danskheden?
Mogens Jensen: Jeg mener ikke, at det fører nogle vegne. Jeg brød mig ikke om Anders Fogh Rasmussens og Brian Mikkelsens kulturkamp. Jeg mener heller ikke, at denne her regering skal føre kulturkamp. Det har været udgangspunktet fra starten, at vi ikke ønsker at spænde kunsten og kulturen for en ideologisk kampvogn, hvor det handler om at bruge den i en eller anden form for politisk opgør. Det er dét, jeg oplever, at man gjorde under Anders Fogh sekunderet af Dansk Folkeparti. De spændte kunsten og kulturen for en ideologisk vogn for at bruge den aktivt til at fremme regeringens ideologi. Der mener jeg, at det er utrolig vigtigt, at man har en kulturpolitik, der selvfølgelig har værdier i sig og bygger på et klart værdigrundlag, men som ikke bruges i en eller anden frontkamp på kultur- og værdiområdet.

RÆSON: Hvordan mener du konkret, at S-SF-R-regeringen har taget et opgør med VKO-regeringens kulturpolitik?
Mogens Jensen: Da vi trådte til som regering, havde vi jo ikke noget opgør med eksperter og smagsdommere, som den tidligere regering havde. Vi accepterer, at det selvfølgelig også er vigtigt at lytte til eksperterne, ligesom det er vigtigt at lytte til almindelige menneskers ønsker og holdninger. Vi dikterer ikke, og vi har intet ønske om at diktere, indholdet i DRs programmer, hvor VK-regeringens tid var fyldt med konflikter med Danmarks Radio og deres programindhold, hvilket oveni købet førte til trusler mod DRs daværende bestyrelsesformand. Og vi har ikke haft et ønske om at lave en ny kulturkanon, der bare peger i en anden retning end den, som Brian Mikkelsen lavede, for at sætte en ny ideologisk dagsorden med kunst som våben. Dét er klare forskelle til den tidligere regering. Denne regerings kulturpolitik bygger på kærlighed til kunsten og ikke på at bruge kunsten som et kampvåben.

Globaliseringen og den danske kulturarv

RÆSON: Udfordrer globaliseringen på nogen måde dansk kultur?
Mogens Jensen: Ja, det gør den da. I det omfang at noget af den kultur, der kommer udefra, og nogle af de værdier, der pludselig er iblandt os, ikke stemmer overens med de grundlæggende værdier, som i hvert fald vi socialdemokrater mener, at der skal være i det danske samfund. Det er en af de klassiske værdier, også i forhold til vores udlændingepolitik, at når mennesker kommer hertil med forskellig kulturel baggrund, så skal man bare vide, at når man kommer til Danmark, så kommer mand ind i en stærk tradition for ytringsfrihed og ligestilling mellem kønnene som to eksempler. Jeg vil til enhver tid mene, at vi skal kæmpe for de værdier, også selvom der er nogle, der kommer her, og måske har nogle andre holdninger til dem, så er det en kamp for at sikre, at vi kan bevare vores frihedsværdier og vores ligestillingsværdier i Danmark.

RÆSON: Du var selv inde på definitionen af de danske, kulturelle værdier før. Hvad er forskellen på den danske kultur, som I i Socialdemokratiet vil bevare og den, som Dansk Folkeparti vil bevare?
Mogens Jensen: Forskellen består i, at vi definerer grundkernen i de danske værdier forskelligt på et ret afgørende felt, som handler om, hvorvidt Danmark skal have et internationalt udsyn og for så vidt altid har haft det. Der er ligesom nogle, der kommer og siger, at danskerne har altid gået med skyklapper på, og at nu skal vi have vristet de her skyklapper af danskerne og få dem til at forholde sig til en globaliseret verden og nogle andre kulturer. Det er en forkert fremstilling, for vi har aldrig, efter min opfattelse, haft skyklapper på. Hverken magthaverne i Danmark eller befolkningen, fordi vi er en befolkning, der har bestået af sømænd og handelsfolk, som har rejst rundt i verden og har fået masser af indtryk, der har påvirket den danske kultur. Det er iboende i den danske kulturtradition og i danske værdier, at vi er nysgerrige, vi har udsyn, og vi har respekt for andre landes kulturer. Men at vi selvfølgelig holder fast i de grundlæggende værdier, vi synes, er særligt vigtige i den danske kulturtradition og -arv, som vi har skabt.

Ikke brug for kulturkamp

RÆSON: Regeringen er blevet kritiseret for ikke at gå så stærkt ind i værdikampen på kulturområdet. Flere fagfolk og professorer med speciale i kulturpolitik har efterlyst stærkere visioner. Mener du, at I har sat en klar kulturpolitisk dagsorden?
Mogens Jensen: Hvis man med det at sætte en klar kulturpolitisk dagsorden mener, at vi skal bruge kulturen som redskab i en ideologisk kamp, nej, så er regeringen ikke gået ind i værdikampen.
Kunsten skal være fri, den skal kunne udvikle sig frit. Kunstnere skal kunne udtrykke sig frit, de skal kunne kritisere magthaverne, de skal kunne kritisere oppositionen. Kunsten skal kunne operere frit i et demokratisk samfund, og den skal ikke spændes for nogen ideologisk vogn. Det er vores udgangspunkt.
Men værdierne bag vores kulturpolitik, dem synes jeg er klare, og det her er altså et af dem: At vi ikke vil spænde kunsten for en særlig ideologisk vogn, som vi så det under den tidligere regering, og som vi også ser det med Dansk Folkeparti, som gerne vil bestemme, hvad Danmarks Radio skal vise og hvilke film, der skal produceres.

RÆSON: Du siger, at I ikke vil spænde kulturpolitikken for en ideologisk vogn. Tror du ikke, at vælgerne, der har stemt på S, R og SF, ønsker at se jeres ideologiske grundlag og værdier afspejlet – også i kulturpolitikken?
Mogens Jensen: Ikke i form af at kulturpolitikken bliver en kampplads, hvor den kunst, der støtter regeringens ideologiske eller værdimæssige udgangspunkt, bliver fremmet på bekostning af anden kunst. Det er jo usundt i et samfund. Kunsten skal stå frit, kunsten skal have mulighed for at kritisere både magthaverne, magthavernes politik og værdier, og tilsvarende oppositionens.

RÆSON: Men det havde kunsten vel også mulighed for under VKO?
Mogens Jensen: Jamen der forsøgte man jo blandt andet med en kanon, som Brian Mikkelsen lavede, at sige, at det, som kunsten nu skal bruges til, er at få mennesker til at rette ind efter, hvad det er, der er den gode og rigtige kunst. Jeg synes altid, at det er problematisk, når man vil lave sådan en sandhed. Du kan godt diskutere kvalitet i kunst, men der er ligesom ikke nogen sandheder, fordi vi hver for sig afgør, hvad der er god kunst for os. At lave en top ti over kunstværker gør, at man diskuterer, hvilket man også gør, om der ikke er ti andre kunstværker, der kunne stå i stedet for. Det giver lejlighed til at diskutere vores forskellige kunstværker, og det er godt nok for diskussionens skyld, men sigtet bag at lave noget, som folk skal rette ind efter, eller at staten peger på, hvad der er den rigtige kunst, det skal man være meget forsigtig med.

RÆSON: Nu nævner du selv kulturkanonen, som stod som en stærk mærkesag i VK-regeringens kulturpolitik. Hvad er jeres største mærkesag i kulturpolitikken?
Mogens Jensen: Det er to ting, som for så vidt hænger sammen. Det ene handler om give alle mulighed for at opleve kunst og kultur, hvor denne her regering tager forskellige initiativer i den anledning. Det nyeste initiativ er, at vi lige har samlet en gruppe repræsentanter fra arbejdsmarkedet, både fra lønmodtagernes og virksomhedernes side, til en diskussion af, hvordan arbejdspladserne og virksomhederne kan være udgangspunkt for bedre kulturformidling. Det er et klart initiativ i den retning. Det andet, som hænger sammen med det, er, hvordan vi kan få sikret et stærkere møde mellem børn og unge og kunst og kultur på det tidligst mulige tidspunkt. At alle børn og unge får et stærk møde med kunst og kultur i løbet af deres opvækst og skolegang har vi blandt andet indarbejdet i den nye folkeskolereform, hvor det for første gang er skrevet ind, at der skal skabes partnerskaber mellem kulturlivet og folkeskolen. Et forpligtet samarbejde mellem musikskoler og folkeskoler, som ikke har været det tidligere. Det er for mig det, som er regeringens vigtigste mærkesager. Og så det, at vi holder fast i og er med til at udvikle de dele af vores kulturinstitutioner, der kan fremme det folkelige fællesskab, herunder vores public service-institutioner.

RÆSON: Har Kulturministeriet været ligeså markant i værdikampen under jeres regeringsperiode, som det var under den tidligere VK-regering?
Mogens Jensen: Vores kulturministre har ikke været ude og mane til kulturkamp, som nogle af VK-regeringens ministre gjorde. Jeg ved ikke, hvor meget Per Stig Møller manede til kulturkamp eller for den sags skyld Carina Christensen, men Brian Mikkelsen gjorde det i overensstemmelse med Anders Fogh. Men det er helt bevidst, at vi ikke har været ude med den store kulturkampsfane, for vi mener ikke, at det er en kamp, der er brug for. Der har været nok ukonstruktiv kamp under VK-regeringen, og der ligger det i det, at vi ikke ønsker at spænde kunsten for denne her kampvogn. Men jeg mener, at vi har en klar kulturpolitik, og at regeringsgrundlaget hviler på et klart værdigrundlag.

RÆSON: I oktober viste en Megafonmåling, som Kulturen på News havde fået lavet, at hver anden dansker enten ikke bryder sig om regeringens kulturpolitik eller slet ikke ved, hvad den går ud på. Hvorfor tror du, at det forholder sig sådan?
Mogens Jensen: Mange undersøgelser, de fleste jeg har set, der viser hvor højt befolkningen prioriterer kultur – både under denne regering, under den tidligere regering, under mange tidligere regeringer – viser, at det ligger meget lavt, når folk skal vurdere, hvad der er vigtigt. Og når de ikke synes, det er vigtigt på den skala, så er jeg ikke overrasket over, at de også svarer, at de måske ikke har kendskab til regeringens kulturpolitik. Det hænger på en eller anden måde sammen. Men jeg tror, at hvis du får danskerne i tale, og det er jo noget af det, som det handler om, når vi tager de her initiativer for at få kultur ud til flere, og når man giver befolkningen mulighed for at få de her kulturoplevelser, så vil man opdage, hvor meget kulturen fylder, også i almindelige menneskers verden.

RÆSON: Så forklaringen på, at der er så mange, der ikke rigtig forstår jeres kulturpolitik, er, at de ikke rigtig interesserer sig for kulturen?
Mogens Jensen: Hvis du havde spurgt om det her under den tidligere regering, så tror jeg ikke, du havde fået et anderledes svar.

RÆSON: Du tror ikke, at den tidligere regering markerede sig skarpere på deres kulturpolitik, end I gør?
Mogens Jensen: Nej. Ikke i forhold til den almindelige befolkning. Det er klart, at debatten om kulturkanonen fik en diskussion i gang, men det var efter min opfattelse blandt meningsdannerne og dem, som er meget engagerede i kulturdebatten i forvejen. Og de forholder sig også til den nuværende regerings kulturpolitik.

RÆSON: Så det handler simpelthen om, at befolkningen, uanset under hvilken regering, ikke helt vil forstå kulturpolitikken?
Mogens Jensen: Jeg tror gerne, at de vil forstå den, men de prioriterer den ikke og de ser den ikke som en vigtig politisk prioritering. Det tror jeg har været virkeligheden i rigtig mange år. Det er ikke noget, der er opstået særligt under den her regering, og derfor har vi nogle udfordringer i hele tiden og være med til at gøre danskerne opmærksomme på de muligheder og de tilbud, der er. Men jeg mener ikke, at vejen til at nå danskernes hjerter med kunst og kultur, er en ukonstruktiv kamp, hvor du spænder kunsten for de ideologiske kampvogne.

Kulturklippekort og unge medier

RÆSON: Prioriteres kulturpolitikken så højt, som du kunne ønske dig?
Mogens Jensen: Nej, jeg tror, at enhver kulturordfører, det gælder i hvert fald mig, gerne vil have, at kulturpolitikken stod højere oppe på dagsordenen. Både i befolkningens bevidsthed men også på den politiske dagsorden. Så jeg ville selvfølgelig gerne have, at kulturen blev prioriteret højere, og det arbejder jeg også for hver dag som Socialdemokraternes kulturordfører.

RÆSON: På hvilke områder har du haft ønsker til nogle tiltag, der ikke er blevet plads til på kulturområdet?
Mogens Jensen: Der er jo mange ting, man godt kunne tænke sig. Vi har et kulturpolitisk program med en række ting, vi gerne vil gennemføre, og det er jo klart, at i de her tider, hvor der ikke er mange penge at gøre godt med, så må man vente med at få nogle af de her initiativer gennemført, indtil der er ressourcer til at gøre det. Et af de ønsker, jeg har haft, og som jeg gerne så realiseret, er for eksempel at give børn og i første omgang udsatte børn et kulturklippekort ude i landets kommuner, hvor de får mulighed for – og ret til – en række kulturoplevelser. Men sådan er der mange konkrete ting, jeg kunne nævne, som handler om at komme ud til flere med de kunstneriske tilbud.

RÆSON: Er kulturklippekortet noget, som du håber kan nå at blive indført i den resterende del af jeres regeringsperiode?
Mogens Jensen: Ja. Eller i en ny socialdemokratisk ledet regering. Vi forsøger hele tiden med det forslag, og vi forsøger at finde ressourcer til det, så det arbejdes der med.

RÆSON: Det kommende medieforlig nævnes som en af de helt store kulturpolitiske kampe. Hvad skal der til for, at du vil betragte det som en succes?
Mogens Jensen: Der skal det til, at vi forhåbentligt når et bredt medieforlig, hvor vi fortsat har nogle stærke public service-medier, og hvor vi også har gode vilkår for det kommercielle mediemarked – uanset om vi taler tv eller vores publicistiske, skrevne medier. Og hvor vi prøver at lægge op til et samarbejde frem for en konfrontation mellem de forskellige medietyper. Så vil jeg være meget tilfreds. Og så vil jeg gerne, at vi i prioriteringen af Danmarks Radio fastholder prioriteringen af medieindhold til børn. Det har vi gjort i en tidligere periode, og der er blevet lavet nyheder for børn og en ny børnekanal.

RÆSON: Mener du da, at det er truet nogen steder fra?
Mogens Jensen: Nej, det tror jeg faktisk, at vi kan blive enige om. Det andet er, at jeg også mener, at der skal være et større public service-tilbud til de unge, og at det public service-tilbud skal være på de platforme, hvor de unge de befinder sig. Det er helt tydeligt, at de unge er dem, der er kommet hurtigst væk fra det almindelige flow-tv og til dels radioen og nu får mange af deres kultur og tv-oplevelser på internettet. Med medieforliget mener jeg, at vi skal motivere blandt andet public-servicestationerne til at være bedre til at nå de unge på de platforme, hvor de er.