16.08.2014

„Udpegelsen af Haider Al Abadi som premierminister giver anledning til moderat optimisme om en snarlig dannelse af en inklusiv og repræsentativ regering i Bagdad. Forhåbentlig kan det være et skridt mod et mere stabilt og forenet Irak.‟ Det siger udenrigsminister Martin Lidegaard til RÆSON. „Der er ingen tvivl: Kunne man finde en politisk løsning i Bagdad, vil det store flertal af sunnierne ikke længere støtte IS. Det tror jeg ikke på‟.

INTERVIEW af Simon Kærup

RÆSON: Kan du beskrive den aktuelle situation i Irak set fra udenrigsministerens bord?
Martin Lidegaard: Situationen i det nordlige Irak er gået fra slem til værre og vi ser i øjeblikket en tragedie udspille sig. IS er ved at foretage massakre på helt uskyldige religiøse mindretal. Derfor ser jeg på situationen med allerstørste alvor og overvejer selvfølgelig, hvordan Danmark kan bidrage for at dæmme op for konflikten.

RÆSON: Hvordan ser du på, at Maliki netop er gået af?
Martin Lidegaard: Jeg byder Malikis beslutning om at træde tilbage velkommen. Udpegelsen af Haider Al Abadi som premierminister giver anledning til moderat optimisme om en snarlig dannelse af en inklusiv og repræsentativ regering i Bagdad. Forhåbentlig kan det være et skridt mod et mere stabilt og forenet Irak. Der akut behov for en ny, bredt sammensat regering, der kan sætte effektivt ind over for IS. IS skal isoleres, og det sker bedst ved, at de irakiske sunni-muslimer igen føler sig hørt i Bagdad. Det er vigtigt, at det internationale samfund og regionale aktører bakker op om denne proces.

RÆSON: Irakkrigen, som Danmark deltog i, forårsagede et magttomrum, der senere blev udnyttet af IS. Hvilket medansvar har Danmark har for den aktuelle konflikt og løsningen af den?
Martin Lidegaard: Jeg tror, at man skal være varsom med at drage direkte linjer mellem den Irakkrig, som Danmark deltog i, og den situation vi ser i dag. Det er ikke nogen hemmelighed, at mit parti og jeg stemte imod deltagelse i Irakkrigen. Konflikten, der udspiller i Irak i øjeblikket, er en afløber af konflikten i Syrien, som jeg ser det. Den antagelse bygger jeg på det faktum, at en stor del af den gruppe der nu er gået ind i Irak, tidligere deltog i borgerkrigen i Syrien. En meget stor del af dem, der kæmper for IS, er således det man betegner ‚foreign fighters‛ – folk, der kommer udefra. Og i flere tilfælde kommer krigerne ikke fra regionen. Desværre ser vi også danskere tage ned og kæmpe på ekstremisternes side. Når det så er sagt, så rummer konflikten i dag grundlæggede de samme spændinger, som dem vi så under Irakkrigen. Spændinger mellem etniske og religiøse grupper. Det er jo nogle spændinger, der går snart hunderede år tilbage – siden statsdannelserne i området. Rent politisk findes løsningen i to tempi. På den korte bane handler det om at bidrage med humanitær hjælp. På den lange bane handler det om at finde en regional politisk løsning, hvori Iran og Saudi Arabien inddrages. På den måde kan man forhåbentlig få bilagt den meget voldsomme konflikt.

På den lange bane handler det om at finde en regional politisk løsning, hvori Iran og Saudi Arabien inddrages
____________________

 

RÆSON: Du er her inde på, at den aktuelle konflikt i Irak er afledt af borgerkrigen i Syrien. Hvordan ser du al-Assad som en del af nøglen til at løse konflikten i Irak og skabe fornyet stabilitet i regionen?
Martin Lidegaard: Ved siden af indsatserne i Irak forsøger vi sideløbende at skabe grobund for fred i Syrien. Assad har jo haft en frygtelig alliance med IS – i perioder har IS og Assad-regimet neddroslet angrebene på hinanden for at koncentrere sig om at nedkæmpe de moderate oprører. Dermed gav Assad luft under vingerne til IS, og han bærer derfor en stor del af ansvaret for den situation, regionen i øjeblikket står i. Med Assads kontrol over Syrien, med IS’s territorielle besiddelser i Syrien, han har naturligvis også betydning, om ikke andet så indirekte, for de mulige løsninger i Irak.

RÆSON: Har IS overrasket dig?
Martin Lidegaard: Vi er mange, der er blevet overraskede over, hvor langt IS er nået. Og man skal passe på med at undervurdere deres potentiale. Samtidig skal man huske, at deres forholdsvis nemme fremgang i Irak skyldes det store antal tavse sunnier, som har hjulpet dem frem. De er ikke mennesker, som har hjulpet IS frem, fordi de selv deler IS’s visioner om et selvstændigt kalifat. De har hjulpet IS, fordi de har følt sig forrådt af regeringen i Bagdad. Det er deres protest mod regeringen, at de har ladet IS komme så let til fadet. Kigger man på selve styrken, burde det ikke være nogen uoverkommelig opgave. Der er tale om få tusinde mand. Men IS har vist sig meget velorganiserede og haft et stærkt økonomisk fundament. Når det så er sagt, er der ingen tvivl: Kunne man finde en politisk løsning i Bagdad, vil det store flertal af sunnierne ikke længere støtte IS. Det tror jeg ikke på. Det er mit håb, at den nye regering vil kunne skabe forsoning og dialog mellem parterne.

Ingen tvivl: Kunne man finde en politisk løsning i Bagdad, vil det store flertal af sunnierne ikke længere støtte IS. Det tror jeg ikke på
____________________

 

RÆSON: Hvilke erfaringer fra Irakkrigen kan vi benytte i forhold til den aktuelle konflikt?
Martin Lidegaard: Irakkrigen illustrerede, at der ikke er nogle enkle militære løsninger på de meget komplicerede problemer, som jo også eksisterede før Irakkrigen. Det handler om politiske løsninger. Løsningerne kræver et regionalt perspektiv. Det bedste Danmark kan gøre nu er at yde humanitær bistand. Det gælder både i Irak og i Syrien. Heldigvis har vi nogle af de bedste organisationer til at udføre opgaverne for os. Samtidig mener jeg ikke, det er aktuelt at overveje yderligere tiltag inde i Irak. Det er vi heller ikke blevet bedt om. Men vi følger selvfølgelig situationen time for time.

RÆSON: Så man kan ikke forestille sig at Danmark vil engagere sig militært, om situationen spidser til?
Martin Lidegaard: Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Danmark skulle begynde at sende tropper til Irak igen. Det udelukker selv USA. Regeringen vil selvfølgelig tage stilling, såfremt der kommer en konkret forespørgsel på at bidrage til en humanitær indsats eller en våbentransport. Det er ikke noget jeg vil udelukke på forhånd.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at Danmark skulle begynde at sende tropper til Irak igen
____________________

 

RÆSON: Men du udelukker, at Danmark kommer til at deltage militært?
Martin Lidegaard: Det har jeg ikke fantasi til at forestille mig. Vi vil ikke deltage med tropper på jorden. Det har jeg svært ved at forestille mig.

RÆSON: Hvordan ser du på, at Liberal Alliance ikke på forhånd vil afvise militær støtte til Irak?
Martin Lidegaard: Nu er jeg ikke helt sikker på, hvad de faktisk mener. Jeg kan blot konstatere, at der foreløbigt ikke er kommet nogle anmodninger om, at vi skulle bidrage til den våbenstøtte USA i øjeblikket leverer. Eller at vi skulle bidrage til den humanitære korridor, som Frankrig og England har etableret. Så derfor har vi ikke taget stilling til det. Men det er klart. Hvis vi bliver spurgt, vil vi selvfølgelig diskutere det. Og i den forbindelse vil jeg ikke udelukke noget på forhånd.

RÆSON: Overvejer du i øjeblikket andre initiativer fra dansk side?
Martin Lidegaard: De to store regionale stormagter, Iran og Saudi Arabien, har traditionelt stået for at finansiere og støtte de forskellige konflikter politisk. I den aktuelle situation burde de have en fælles interesse i at bekæmpe ekstremisterne. Mange af de mennesker som kæmper for IS er jo folk, der kommer fra netop de to lande. Og det vækker stor bekymring i både Iran og Saudi Arabien. For hvad sker der med de unge mennesker, der deltager i disse voldsomme krige og bliver hjernevasket? Hvad sker der, når de kommer hjem igen? Det er jo også en bekymring vi har her til lands. Begge lande har derfor taget kraftig afstand til IS og sat gruppen på terrorlisten. Dette kunne være udgangspunktet for fælles fodslag i forhold til at bekæmpe de virkeligt yderliggående ekstremister. Derfor håber jeg også, at Danmark kan huse en særlig konference om netop dette aspekt under FN’s kommende generalforsamling. Samtidig påregner jeg en rejse til området med det formål at samle folk omkring en indsats mod ekstremisme. Det er min helt store ambition.

RÆSON: Kan du komme lidt nærmere, hvordan I faktisk forholder jer til de krigere som kommer fra Danmark?
Martin Lidegaard: Vi forsøger med alle gældende midler at forhindre unge danskere i at tage ned til konflikten. Dels fordi vi frygter, hvad der vil ske, når de kommer tilbage. Dernæst fordi det naturligvis er livsfarligt. Mange er allerede døde, og det er ikke godt for noget som helst. Derfor har vi lavet en stor forebyggende indsats. Samtidig nævnte jeg også problemet for min tyrkiske kollega, da jeg var i Tyrkiet. Her sagde han ja til at samarbejde omkring at forhindre de unge mennesker i at rejse ud og deltage i konflikten.

RÆSON: Der findes danske Facebook-sider, hvor folk der sympatisere med IS deler informationer. Hvordan ser du på det?
Martin Lidegaard: Det er stærkt bekymrende. Og jeg er bange for, at vi har over hundrede danskere der er taget afsted. Derfor lancerer regeringen indenfor en måneds tid en handlingsplan for, hvordan vi undgår den trafik af mennesker, der rejser ud og deltager på den forkerte side af konflikten. ■


Martin Lidegaard (f. 1966) er cand.comm og siden 3. februar 2014 udenrigsminister. Simon Kærup (f. 1981) er Master of Social Sciences (MSSc). [FOTO: Robin Skjoldborg for RÆSON]