12.08.2014

”Politisk set er Maliki færdig. Især efter weekenden hvor han var ude med riven efter alt og alle og beskyldte selv sine egne for at konspirere imod ham. Spørgsmålet er, om han anerkender nederlaget”.

Interview med Waleed Safi af RÆSONs chefredaktion


RÆSON: Hvad har været afgørende for, at Maliki nu afløses af Hayder Al-Abadi?
WALEED SAFI: Maliki har simpelthen gjort sig uegnet til at lede landet. Det har aldrig været nemt for ham at regere et land som Irak, der har så mange politiske fraktioner og sekter. Men han har gentagne gange vist, at han ikke ønsker at samarbejde med nogen. Problemerne med Maliki opstod allerede under hans første embedsperiode. Da han i slutning af 00’erne stod overfor Al Qaeda, valgte han at samarbejde med sunnierne og især sunni-klanerne i Vestirak. De hjalp ham med at drive Al Qaeda ud af Iandet. Men da missionen var fuldført, valgte han simpelthen at vende dem ryggen ved at marginalisere dem. Siden har de følt sig forrådt. Nogenlunde samme nummer har han lavet med kurderne. Op til valget i 2010 lovede Maliki, 1) at allokere en del af statsbudgettet til kurdernes sikkerhedsstyrker, Peshmarga, og 2) at arbejde på en lov der giver kurderne mere autonomi, når det gælder salg af olie og gas. Men han brød begge løfter, til trods for at kurderne havde hjulpet ham med at blive premierminister. Lignende numre har han lavet overfor dele af den shiitiske opposition. I mellemtiden har Maliki arbejdet på at forskanse sig i det politiske system, ved at udpege loyale mænd på vigtige poster i forsvarsministeriet og indenrigsministeriet.


RÆSON: Men hvad har været det afgørende nu?
SAFI: At det simpelthen er blevet åbenlyst, at hans metoder ikke længere er acceptable. Selv hans egne fra Dawa-partiet mener, at han er gået for vidt. Inde i Irak mener mange i den politiske elite, at han er blevet alt for magtfuld. Maliki er jo premierminister, forsvarsminister og indenrigsminister på samme tid. Udenfor Irak – og det gælder både I Washington og Teheran – har man indset at situationen ikke er særlig holdbar på sigt. Specielt nu, hvor IS myrder løs på befolkningen og staten er truet af et kollaps. Ingen er interesseret i at det kommer så vidt. Derfor ser det ud til, at alle i og uden for Irak er blevet enige om, at han skal udskiftes med Hayder Al Badari som iøvrigt kommer fra samme politisk fraktion som Maliki.


RÆSON: Er det idag helt givet, at Maliki har tabt?
SAFI: Det kommer an på hvordan man definerer tabt. Politisk set er han færdig. Især efter weekenden hvor han var ude med riven efter alt og alle og beskyldte selv sine egne for at konspirere imod ham. Men spørgsmålet er, om han anerkender nederlaget. Han kan over de kommende dage vælge at acceptere nederlaget, også er vi alle sammen lykkelige. Men det er ikke sikkert, at han vælger denne løsning. Hvis han ikke gør, så står vi pludselig overfor en række ubehagelige scenarier. For det første kontrollerer Maliki hæren. Hans mænd sidder på hele sikkerhedsapparatet, og hvis de føler, at der ikke er plads til dem under det nye styre, så vil de måske vælge at kæmpe med ham til det sidste. Mange af hans generaler vil måske frygte, at de vil blive forfulgt. Det andet er, at Maliki kontrollerer domstolene, og hvis domstolene erklærer Haydar Al-Abadis udpegelse som premierminister for ugyldig eller i strid med forfatningen, kan vi blive vidner til en lang og kaotisk proces. For det tredje ser det ud til, at Maliki har forskanset sig i den grønne zone, hvor han i øvrigt bor. Og den grønne zone beskyttes af folk fra enten Malikis klan – som jo er en af de største i Irak – eller folk hans hjemby nær Karbala. Og de er mange. Så det kan gå hen og blive rigtig grimt. Alle de her scenarier kan selvfølgelig undgås, hvis han vælger at trække sig fredeligt. Den ideelle løsning vil være, at Maliki accepterer en eller anden position som han får tildelt af de nye magthavere. Så kan han skåne irakerne for yderligere kaos.


RÆSON: Hvad er det, Al-Abadi skal gøre anderledes end Maliki for at sikre en regering med bred opbakning?
SAFI: Han skal samarbejde på tværs af sekter og grupperinger, således at Iraks politiske elite samlet kan konfrontere IS effektivt og skabe den sikkerhed, som irakerne drømmer om. Al-Abadi er simpelthen nødt til at inkludere alle i den politiske proces. Hvis Al-Abadi ikke er i stand til det, så ved jeg ikke, hvad der skal ske. Han er respekteret blandt sine kollegaer, og mig bekendt har han ingen fjender som sådan. Spørgsmålet er, om han er om han kan løfte opgaven. Irak er i øjeblikket et stort rod, så Al-Abadi står overfor enorme udfordringer. De fleste betegner ham som en dygtig diplomat, så måske kan han udføre et godt stykke arbejde.


RÆSON: Vil shiiterne stå bag den nye regeringschef? SAFI: Det er for tideligt at sige. Man skal jo også huske på, at shiiterne tilhører forskellige politiske fløje og samfundsklasser. Men jeg tror, at mange – i hvert fald lige nu – vil bakke op om Al-Abadi, da shiamuslimerne står overfor en eksistentiel trussel med IS.


RÆSON: Vil han have Irans opbakning? SAFI: Jeg har svært ved at forestille mig andet. Sålænge regeringschefen i Bagdad er shiamuslim, så er iranerne lykkelige. Al-Abadi har også opbakning fra Washington, og netop Washingtons opbakning er vigtig. For så kan Bagdad igen begynde at glæde sig til amerikanske våben, så man kan bekæmpe IS effektivt. Men altså, lige nu må vi allesammen vente på Malikis reaktion.

Waleed Safi har tidligere skrevet i RÆSON om Mellemøsten.