20.02.2014

INTERVIEW af Kristian Basballe og Gustav Nedergaard

RÆSON: Hvad er Danmarks to største udfordringer de næste fem år?
THULESEN DAHL: To ting er meget afgørende. Den ene relaterer sig til hele spørgsmålet om, hvordan indvandringen til Danmark kan blive til en positiv indvandring, der kan bidrage til, at Danmarks økonomiske udfordringer faktisk løses. Det andet område er virksomhedernes omkostningsniveau, specifikt på energisiden, fordi vi i Danmark i nogle år har kørt en energipolitik, hvor vi målrettet har gjort det dyrere for danske virksomheder og danske forbrugere i forhold til vores nabolande. Det har været en bevidst politik fra flertallets side i forhold til en såkaldt grøn udvikling, men det har også nogle omkostningsperspektiver, der gør det sværere at drive virksomhed i Danmark.

RÆSON: Hvem er skyld i, at man er kommet i den situation med energiomkostningerne?
THULESEN DAHL: Det er et fælles ansvar. Dansk Folkeparti er jo med i energiforliget fra 2012, som i virkeligheden også øger byrderne. Vi dystede, bl.a. med regeringspartierne om, hvad omkostningsniveauet skulle blive, og vi forsøgte at få niveauet ned. Når vi mener, der er behov for at se på det igen, er det jo, fordi vi mener at nogle af de forudsætninger, der lå til grund for det forlig i 2012, er skredet. At omkostningerne er blevet væsentligt større. PSO-omkostningerne er stigende, og hvis vi bare anholdt vindmølleparken fx, kostede den en del mere end vi troede, den skulle koste.

RÆSON: Så du ser gerne forliget opsagt?
THULESEN DAHL: Ja. Eller hvis det er det, vi kan blive enige om, så de dele af forliget, som giver os de handlemuligheder, at vi reelt kan lade være med at bygge næste havvindmøllepark.

RÆSON: Det er også at sige, at forliget skal opsiges? Man opsiger vel ikke dele af et forlig men hele forliget?
THULESEN DAHL: Det kommer an på hvad de andre forligsparter siger. Hvis de siger, at konsekvensen af det er, at hele forliget er opsagt, så er det konsekvensen. Men det behøver ikke at være vores fælles udspil, hvis vi kan blive enige med fx Venstre om det, så kan man jo sige, at ’der er fem dele af det, som vi i hvert fald gerne vil være frigjort fra’. Så må regeringen gøre op med sig selv, om den synes, det betyder, at hele forliget er opsagt, eller om den vil holde fast på resten af forliget.

RÆSON: Du taler om, at verden måske ikke flytter sig så hurtigt, som man troede. Tror du det? Mener du, at det går langsommere i verden med at omstille sig til vedvarende energi? Eller at klimaspørgsmålet er på vej ned på dagsordenen?
THULESEN DAHL: Det forandrer sig. Det er også meget mere nuanceret i andre lande. Altså i Danmark har vi en meget firkantet diskussion, der handler om, om vi går fra fossile brændsler til vedvarende energi, primært vindenergi, som det, der hastigt kan udbygges. I andre lande kan man diskutere, fx i USA, at du går fra afhængighed af mellemøstlig olie til at du producerer skifergas selv, som der også ligger en miljøfordel i – ikke så voldsom som ved at gå over til vindenergi, men alligevel en miljøfordel ved at gå fra olie til skifer. Samtidig er det en diskussion om forsyningssikkerhed i USA. Man frigør sig også fra Mellemøsten. Det vil sige, at du har en meget mere nuanceret diskussion om energipolitikken, når den baserer sig på flere forskellige ben, hvor vi i Danmark bliver meget ensporede i vores tilgang.

RÆSON: Men samtidig har man vel også i USA nogle meget klare målsætninger om, at man vil frigøre sig fra kul?
THULESEN DAHL: Jo jo, men jo så ikke af fossile brændsler, for dét er skifergas også. Så det er en mere nuanceret debat, hvor vi i Danmark ligesom én gang for alle har besluttet, ser det ud til, hvis man skulle følge regeringens ambition, at nu handler det om at udfase fossile brændsler, og alt skal lægges ind på vedvarende energi.

RÆSON: Skifergas ville være fornuftigt i Danmark?
THULESEN DAHL: At udforske? Bestemt. Muligheden for at forlænge eventyret i Nordsøen. I stedet for det ensporede spor, som regeringen ligger sig ind på – udfasning af fossile brændsler – det kan jo være fint at have, men undervejs dertil bør man da have alle de mellemstationer, der kan være fornuftige at indtage. Om det er brugen af fossile brændsler, men på en anden måde – eller andre fossile brændsler, end dem vi typisk har været vant til, så bør man tage de mellemskridt.

Kristian Basballe (f. 1986) er RÆSONs adm. chefredaktør.
Gustav Nedergaard (f. 1989) er specialestuderende ved Institut for Statskundskab på KU. Han har læst en del af kandidaten på UC Berkeley. Tidligere har han arbejdet på Politiken og i Finansministeriets udgiftspolitiske kontor, og arbejder i dag hos JMW Consulting.