27.09.2014

BAGGRUND: I oktober udgiver RÆSON bogen „Mellemøsten i krig‟ der samler aktuelle analyser og interviews fra magasinet: 179 kr. (abonnentpris: 129) – læs mere om bogen

Interview af RÆSONs chefredaktion


Hvilke forhåbninger kan vesten knytte til i) kurdiske tropper, ii) de ‚moderate‛ syriske oprørere, iii) lokale tropper? Jeg tror, at den eneste måde at besejre IS på er ved at støtte både kurdiske og moderate syriske grupper – samtidig med, at man får forsikret sunnistammerne en garanti mod overgeb og marginalisering af det shiitisk-dominerede styre og de shiitiske militser. Jeg tror simpelthen, at den vej, man har valgt – med luftangreb – kommer til at styrke IS. Dels fordi luftbombardementer typisk forårsager mange civile tab, hvilket øger IS‛ rekrutteringsgrundlag, dels fordi man ikke samtidig bomber Assad. Bombardementer af både Assad og IS er ikke den ideelle metode, men ville være en mindre dårlig løsning – fordi Vesten her og nu fremstår som støtter af det syriske styre. Endnu værre, så er der forlydender om, at Jabhat Al Nusra og Islamisk Front-områder også er blevet bombarderet. Det er to grupper, som ikke har truet Vesten, og som er populære blandt de lokale syrere. I værste fald kan det få de to nævnte grupper til at alliere sig med IS, som de hidtil har bekæmpet.

Hvor står Tyrkiet ift. IS? Hvor står Iran? Tyrkiet er tøvende, fordi IS har en tilstedeværelse i grænseområderne. Worst case-scenario er, at IS gengælder med terroraktioner i større tyrkiske byer, hvilket kan skabe en indenrigspolitisk krise, der kan vippe AKP af pinden. Iranerne har modsætningsfyldte følelser. På den ene side er IS deres fjender, men på den anden side er det deres andre fjender, USA, som fører an [i krigen mod IS]. Det er svært at sige, hvad amerikanerne og iranerne siger til hinanden i korridorerne, men hvis de får tillid til hinanden og mulighed for at lave en midlertidig alliance, vil det i høj grad gavne begge de to landes dagsordner.

Hvordan lægger det danske bidrag sig i den tradition for militære aktioner, som Danmark har gennemført de sidste år(tier)? Det danske bidrag viser, at man har tænkt sig at fortsætte en udenrigspolitik, som dikteres af amerikanske interesser og trusselsbilleder. Der er ingen uafhængige eller selvstændige analyser. Da Obama truede med at bombe Assad-styret var hun meget hurtig ude og antyde, at Danmark ville støtte op om en militær mission, og da den amerikanske præsident trak i land, var hun heller ikke langsom til at sige, at man skulle være varsom. Det virker ikke, som om hun har nogle selvstændige tanker om Danmarks rolle og blot læner sig op af amerikanske beslutninger.

Den danske regering insisterer på at indsatsen ikke alene er militær. Hvilke andre tiltag mener du verdenssamfundet/vesten/koalitionen bør tage for at nedkæmpe IS? Vil de blive taget Andre initiativer er nødvendige. Pres på den irakiske regering og trusler om sanktioner, hvis de bliver ved med at marginalisere sunnier og kurdere. Sunnierne skal inkluderes så de får et alternativ til at slutte sig til oprørsgrupper. Der skal ske en afvæbning af shia-militser, der er en medvirkende årsag til radikalisering af sunnierne. Der skal laves en langtidsholdbar løsning – ikke midlertidige løsninger, som luftbombardementer er. Der skal lægges et større pres på Assad-styret, så den syriske befolkning får troen på verdenssamfundet tilbage. Eventuelt skal man indføre en no-fly-zone i Nord-Syrien, så folk kan leve i fred for borgerkrigen. Der kan gøres rigtig meget. Alle initiativerne skal understøtte inklusion og hjælp til de grupper, som IS rekrutterer fra. ■

Nagieb Khaja (f.1979) er journalist med indgående kendskab til Mellemøsten; han har dækket Afghanistan bl.a. på omfaettende reportagerejser. BAGDAD, IRAK 7. APRL 2009: Obama mødes med General Raymond T. Odierno, under sit besøg i Camp Victory [foto: Det Hvide Hus/Pete Souza]