28.08.2014

Ukraines militær er ikke i stand til at genoprette kontrol over Donbas-regionen. EU og USA’s mangel på politisk vilje, midler, konsekvenser, enighed og moral gør den russiske præsident Vladimir Putin til verdens eneste stærke mand.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONs Østeuroparedaktør

TIRSDAG mødtes den russiske præsident Vladimir Putin og hans ukrainske modpart, Petro Porosjenko, ved et topmøde arrangeret af den hviderurssiske præsident Alexander Lukasjenko. Mødet blev som sædvanligt afsluttet med floskler om, at præsidenterne blev enige om hurtigst muligt at afslutte den ukrainske krise, og at de begge ønsker at stoppe blodsudgydelserne. Onsdag morgen tikkede de første meldinger om fornyede kampe i Østukraine ind på nyhedsbureauernes nyhedssites med meldinger om, at russiske tropper har invaderet Østukraine, og at endnu flere uskyldige mennesker har mistet livet. Præsident Porosjenko vil ifølge ukrainske medier indkalde til et møde i FN’s Sikkerhedsråd. Havde det været det første møde i FN’s Sikkerhedsråd, ville det muligvis kunne afstedkomme et lille håb. Problemet er, at det er det ikke. Putins Rusland har nemlig – lige siden den ukrainske krise startede – blæst på de vestlige politikers fordømmelser, på deres alvorlige blikke, deres understregning af alvoren i situation og ikke mindst på deres sølle sanktioner. Rusland har i stedet handlet.

Det er omkring et halvt år siden, at Rusland indtog den ukrainske halvø Krim. Dengang nægtede Rusland et hvert kendskab til de såkaldte grønne mænd, som tog styringen på Krim. Vesten protesterede, men det forhindrede Rusland ikke i at blæse på de vestlige protester, blæse på trusler fra det tandløse ukrainske militær og i stedet handle. Kort tid efter annekterede Den Russiske Føderation Krim og har siden set stort på den manglende internationale anerkendelse og vestlige protester og fordømmelser.

Den russiske humanitære konvoj, som i sidste uge leverede humanitærhjælp til Luhansk er et andet godt eksempel på Vestens og Ukraines hjælpeløshed.
Ingen ved, hvad konvojen indeholdt, men hverken Ukraine eller Vesten gjorde noget seriøst for at stoppe den. Det var russerne, der besluttede, at det var på tide at køre videre, helt ligeglade med, at den ukrainske regering betegnede handlingen som en invasion og helt ligeglade med de vesteuropæiske landes protester.
Der skete ganske vist heller ikke noget som helst. Russerne nåede til Luhansk og kørte nogle dage senere ud af Ukraine igen.

Endnu et godt eksempel på Vestens hjælpeløshed er formegentlig de vestlige sanktioner mod Rusland. Sanktionerne er dårligt nok kommet i gang, før de første røster imod dem er begyndt at se dagens lys i Ungarn, Slovakiet, Finland og Tjekkiet og før de første historier om, hvordan vestlige firmaer kan omgå sanktionerne er begyndt at dukke op.

De vestlige protester og fordømmelser mod russisk fremfærd i Ukraine og de europæiske og amerikanske sanktioner mod Rusland har dog alligevel en stor og vigtig konsekvens: De viser Rusland og Vladimir Putin, at han kan gøre nøjagtigt, hvad han har lyst til. Putin ved, at det ukrainske militær ikke har ressourcer nok til at bekæmpe de russisk støttede separatister. Han ved, at hvis russiske styrker invaderer det østlige Ukraine, vil ukrainerne ikke foretage sig noget som helst – nøjagtig som det skete på Krim og i tilfældet med den russiske humanitære konvoj. Han ved også, at NATO aldrig vil gå i krig på grund af Ukraine, og at alliancens trusler derfor ikke bunder i nogen substans. Løsningen af den ukrainske krise ligger derfor fuldt ud i Putins hænder. De vestlige protester og fordømmelser er kun en måde at lindre den smerte, som er forbundet med, at vi intet kan stille op. Det er Vladimir Putin, verdens eneste stærke mand, der sidder med nøglen til løsningen af den ukrainske krise.


Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad samt flere norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Officielt pressefoto [den russiske præsidents kontor]