09.08.2014

MALMVIG: Jeg er helt sikker på at man kunne have forhindret det her i Irak, hvis man havde handlet anderledes i Syrien.
RÆSON: Hvordan skulle man have handlet?
MALMVIG: Der skulle man langt tidligere havde truet med at bruge militære midler. Det er historisk nu, men for halvandet års tid siden skulle man have truet Assad til forhandlingsbordet, ellers skulle man have bombet og lavet humanitære korridorer.

Helle Malmvig er seniorforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier) med speciale i international politik og sikkerhed i Mellemøsten. Interview af Mathias Terp


RÆSON: Det er netop blevet bekræftet af Pentagon, at amerikanerne har bombet ISIS/IS i Irak. Hvorfor vælger amerikanerne at intervenere nu?
HELLE MALMVIG: Det er et pres, der har opbygget sig over lang tid, men aktuelt tror jeg at det er fordi det er kurderne ,det drejer sig om – som amerikanerne er lidt gladere for end centralregeringen i Bagdad – og fordi at det er begyndt at komme tæt på den kurdiske hovedstad ¶Erbil, red.], hvor amerikanerne selv har folk. Derudover er der en humanitær krise som Obama åbenbart nu mener, at det er svært at vende det blinde øje til. Men det korte svar er at det er rykket for tæt på kurderne. Der var mange, der havde en forestilling om at de kurdiske styrker var mere professionelle og ville kunne slå ISIS tilbage, men det har så ikke været tilfældet – der er brug for hjælp.

RÆSON: Går man ind fordi man har indset, at hvis kurderne ikke kan slå ISIS tilbage, så er der ingen chance for at den irakiske regering kan?
HELLE MALMVIG: Ja, det er helt sikkert. De har ikke rigtig formået noget. Kurdernes styrker bliver regnet for at være langt mere professionelle end den irakiske hær, men mangler jo også sofistikerede våben. Det har de så anmodet om fra den irakiske regering. Men hverken irakerne eller amerikanerne er særlig meget for at give dem de her våben, for hvad vil de så bruge dem til? Til at ønske mere autonomi eller måske endda deres egen stat?

RÆSON: Så det at man går ind og støtter kurderne specifikt kan resultere i en mere autonom eller selvstændig stat?
HELLE MALMVIG: Jeg tror i hvert fald at frygten er der hos centralregeringen i Bagdad. Der er en frygt for at give dem for mange våben.

RÆSON: Er situationen nu et resultat af at vi, igen igen, har undervurderet ISIS. Først bliver de store i Irak og Syrien, så var der lidt stilstand mens kurderne holdt dem stangen, men nu er de igen på fremtog – har man igen undervurderet hvor stærke ISIS er?
HELLE MALMVIG: Det er der noget, der kan tyde på. Men jeg tror stadig ikke at hovedforklaringen er, at ISIS er enormt stærke eller talrige, men at både Irak og Syrien er to fejlslagne stater, der er fuldstændig ved at implodere. De består af en hel række sekteriske og etniske grupper på kryds og tværs som også gør det sværere at stå imod. Så har det også været en lang rædselshistorie om hvad der sker hver gang ISIS eller IS indtager en by, man skal sværge trosskab til dem eller så får man halsen skåret over. Der bliver lynhurtigt lagt YouTube-videoer ud med de rædsler der er overgået dem. Det er en meget brutal rædselsstrategi som de også bruger for at kunne tage en by. Det der så skal lægges oveni i er, at der også er andre forskellige sunni-militante grupper, eller sunni-stammer, som har givet dem frit lejde fordi de heller ikke er tilhængere af centralregeringen med Al-Maliki i Bagdad. Så længe de ikke heller ikke vil gøre noget, er der mere frit spil for IS.

RÆSON: Vil der kunne komme en yderligere amerikansk intervention end luftangreb, eller vil det blive ved det?
HELLE MALMVIG: Det er meget afhængigt af hvad der sker. Det, Obama har sagt er, at rykker de ind ved Erbil eller Bagdad, så vil der være amerikanske bombardementer. Om der kommer flere angreb og i hvad for et omfang de bliver afhænger meget af hvor meget fremdrift de bliver ved med at have. Obama har selvfølgelig sat to streger under at det her er en meget begrænset operation, og vi ved alle sammen, at hvis der er noget, Obama-administrationen ikke vil, så er det at blive hevet ind i nogle militære eventyr i Mellemøsten – hverken i Irak eller Syrien. Han vil gøre rigtig meget for at det bliver en begrænset operation. Selvfølgelig ligger der den fare, at hvis man først starter med at bombe, så begynder man også at tage noget ansvar for hvordan det udvikler sig – det kan blive en slippery slope [glidebane, red.) som han slet ikke vil ud på.

Hvis der er noget, Obama-administrationen ikke vil, så er det at blive hevet ind i nogle militære eventyr i Mellemøsten – hverken i Irak eller Syrien. Han vil gøre rigtig meget for at det bliver en begrænset operation
____________________

 


RÆSON: ISIS har efterhånden været så makabre og skabt de her humanitære tilstande i et stykke tid, så intervenerer man i virkeligheden kun fordi amerikanske interesser er ved at blive truet?
HELLE MALMVIG: Ja, det er kommet for tæt på amerikanerne selv, og det er ved at gå fuldstændig ud af hænderne på dem. Man havde håbet at det var begrænset og der er det tydeligvis ikke. Vi har set det samme i Syrien, uden at det har fået Obama-administrationen til at reagere. Det her handler jo også om, at man fra den amerikanske administrations side tager et ansvar for Irak pga. invasionen og krigen fra 2003 og frem. Så det er tydeligt at man føler et større ansvar for Irak end f.eks. Syrien.

RÆSON: FN’s Sikkerhedsråd har været ude og kritisere situationen skarpt. Kan man fra FN-side finde enighed til at lave en intervention?
HELLE MALMVIG: Der skal jo først skabes noget sikkerhed på jorden, før man begynder at sende FN-styrker ind. Det skal vel være en slags fredsbevarende styrke, og det ser jeg ikke mulighed for lige nu.

RÆSON: Vil de her angreb kunne skifte momentum i konflikten? Kan man forestille sig at ISIS bliver slået tilbage af dem?
HELLE MALMVIG: Det kan man sagtens – og det regner amerikanerne også med. Man kan bremse og, i et vist omfang, begrænse deres rolle, men det er ikke sådan at man kan slå dem fuldstændig tilbage. Borgerkrige og fuldstændige fejlslagne stater – som i Syrien – er jo hvad grupper som ISIS lever af. De lever af de her steder hvor al politisk autoritet, håndhævelse, og voldsmonopol er brudt sammen. Det er de steder, de flygter hen – og det er så Irak og Syrien lige nu. Så er der også noget, der afhænger af hvilken en regering, der kommer i Bagdad – om Al-Maliki alligevel finder på at træde tilbage og hvem man så får valgt. En ting er, hvis han skulle finde på at blive – men det er også svært at se hvem der skulle følge efter ham, fordi den post skal gives til én, som på den ene side pleaser de forskellige shia-grupper, men også skal kunne skabe nogle alliancer så både de forskellige sunni-stammer og kurderne kan bakke op om ham.

RÆSON: I et større regionalt billede, vil de luftangreb så have nogle indvirkninger på Gaza-konflikten eller Syrien?
HELLE MALMVIG: Overhovedet ikke på Gaza-konflikten. Den er fuldstændig isoleret. Desværre ser jeg heller ikke at den har nogle indvirkninger på Syrien – hverken til det værre eller det bedre.

RÆSON: Er der, for Obama, en risiko forbundet med at trække en rød linje når amerikanske interesser i form af f.eks. ambassader er truede? Kan det være farligt for ham?
HELLE MALMVIG: Nej, det ligger lidt i kortene at sådan er det, så snart amerikanske interesser er truede. Men derfor er stadig berettiget at sige, at det er lidt uklart hvornår er det vi intervenere rundt om i verdenen, og hvornår er det vi ikke gør det. Det er også relevant at sige ’hvorfor Irak og ikke Syrien?’ Jeg er helt sikker på at man kunne have forhindret det her i Irak, hvis man havde handlet anderledes i Syrien.

RÆSON: Hvordan skulle man have handlet?
HELLE MALMVIG: Der skulle man langt tidligere havde truet med at bruge militære midler. Det er historisk nu, men for halvandet års tid siden skulle man have truet Assad til forhandlingsbordet, ellers skulle man have bombet og lavet humanitære korridorer.

RÆSON: Så det er Obamas tøven med at bruge militære midler, der nu tvinger ham til at gøre det?
HELLE MALMVIG: Det kan man godt sige. Det er meget fint formuleret. ■

Mathias Terp (f.1993) studerer statskundskab på Københavns Universitet. ILLUSTRATION: Barack Obama diskuterer Syrien med sit National Security-team, 30. august 2013 [foto: Det Hvide Hus]