02.09.2014
.Under præsidentvalgkampen i 2012 forudså Mitt Romney et aggressivt Rusland og udtrykte dyb bekymring for situationen i Mellemøsten. Præsident Obama og hans tilhængere hånede Romney for en bagstræberisk og koldkrigspræget tilgang til de udenrigspolitiske spørgsmål. To år senere viste det sig, at Romneys forudsigelser holdt stik, mens præsident Obamas udenrigspolitiske dispositioner har lidt det ene nederlag efter det andet.
KOMMENTAR af Jakob Engel-Schmidt
DEN TREDJE OG AFGØRENDE PRÆSIDENTDEBAT mellem Obama og Romney finder sted den 22. oktober 2012 i Florida. Præsident Obama kigger på sin udfordrer og siger: ”Jeg er glad for, du anerkender at Al Qaeda er en trussel. For få måneder siden hævdede du, at Rusland er den største geopolitiske trussel mod Amerika. 1980erne har lige ringet – de vil havde udenrigspolitik tilbage, og øvrigt har den Kolde Krig været overstået i 20 år”. På trods af det hårde angreb og præsidentens hån holder Romney fast og svarer: ”Rusland er vores største geopolitiske fjende og udfordrer os kontinuerligt i FN. Jeg vil ikke love Rusland mere fleksibilitet efter valget, for det vil kun give Putin mere rygrad”.
NOGLE VIL HÆVDE, at Romney blot var heldig i sine forudsigelser. Jeg er uenig. Der er en dyb ideologisk og geovisuel forskel mellem Obamas og Romneys tilgang til udenrigspolitik. Romneys bog ”No Apology” fra 2010 beskriver tydeligt den tidligere guvernørs opfattelse af de udenrigspolitiske udfordringer og USAs rolle på verdensscenen. Kort fortalt konkurrerer USA og dets allierede – før som nu – med rivaliserende politiske systemer. De mest potente konkurrenter findes i hhv. Rusland, Kina og radikaliserede dele af islamismen. Overfor statsstyret kapitalisme og religiøse fanatikere, står den demokratiske kapitalisme i Vesten. Konkurrenterne anerkender ikke samme spilleregler som Vesten og arbejder kontinuerligt på at ændre magtbalancen i deres favør. Konklusionen er klar: USA og dets allierede skal anerkende, at de befinder sig midt i et magtpolitisk kapløb og arbejde systematisk på at fremme deres verdensopfattelse, på bekostning at de konkurrerende systemers indflydelse og udbredelse.
MODSAT DEN OPFATTELSE står præsident Obamas tilgang til USAs rolle i verden. I begyndelsen af sin præsidentperiode understregede han i en tale til FN, at ”Verdens lande deler en fælles skæbne […] Vi lever i en tæt forbundet verden, hvor historiske skel og modsætninger er udgået”. Konsekvensen heraf er, at USA deler talrige strategiske målsætninger med flere tidligere modstandere og skal handle i fællesskab med disse, i stedet for at gå enegang.
PERSONLIGT OPFATTER JEG Obamas tilgang som sympatisk og idealistisk, mens Romneys opfattelse måske er kynisk, men tilsvarende mere realistisk. Realismen og fremsynet kommer konkret til udtryk i Romneys udenrigspolitiske forudsigelser og markeringer op til, og under, præsidentvalgkampen. Mens præsident Obama insisterede på at hjemtage næsten samtlige tropper fra Irak og imødekomme en krigstræt befolkning, understregede Romney igen og igen, at løsningen kun var kortsigtet og i praksis lagde fundamentet for langt større udfordringer, med en svag regering i Bagdad og risiko for islamistisk terrorisme og uro på sigt.
SOM BEKENDT er Irak i opløsning. Islamisk Stat kontrollerer store dele af landet og vigtig infrastruktur, mens kurderne i landets nordlige del mere og mere opfører sig som selvstændige. I Bagdad er regeringen i opløsning, mens terrorbomberne dagligt spreder død og ødelæggelse.
NÅR DET ER SÅ TYDELIGT, at Romney havde ret i sine forudsigelser, mens præsident Obamas udenrigspolitik har spillet fallit, hvorfor er det så ikke et tema i de danske medier? Personligt tror jeg, det handler om, at Republikanerne i europæiske medier et skitseret som himmelråbende landsbytosser, mens Obama fremstår som den eneste fornuftige mand på broen. Landets dagblade er befolket med dygtige og reflekterende journalister, som dagligt jagter nye vinkler og interessante sammenhænge. Hvorfor ikke fortælle danskerne sandheden – at verdens frie leder igen og igen har fejlet på den internationale scene, mens hans modkandidat præsterede en dyster, men fuldstændig korrekt analyse af fremtiden? ⬛
Artikelforslag til RÆSON KOMMENTAR sendes til: redaktionen@raeson.dk
Jakob Engel-Schmidt er medlem af Folketinget for Venstre. ILLUSTRATION: Romney på kampagne i Holland, Michigan 19. juni 2012 [foto: Maria Dryfhout/Shutterstock]