27.01.2014

“Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke sikker på, at vi var kommet i gang med det ligeså tidligt, hvis ikke at krisen havde kradset. […] Der var rigtig mange venstrefolk, der havde det godt med reformlinjen, inklusiv mig selv, selvom jeg selv var med til at føre den anden form for politik i nogle år og forsvare den som beskæftigelsesminister og som politisk ordfører”.

I RÆSON16 diskuterede vi i to artikler “Fremtiden for Socialdemokraterne” og ”Fremtiden for Venstre” – og i denne serie nye interviews følger vi temaerne op.

INTERVIEW af Emma Elise Albæk Høj

RÆSON: Hvad ser du som de vigtigste opgaver for Venstre frem mod næste valg?
Støjberg [fhv. beskæftigelsesminister]: En af vores største opgaver er at være et ærligt parti, der tør at fortælle de sværere sandheder, og som tør at være med til at træffe nogle af de svære valg. Og der tænker jeg selvfølgelig på reformer. Vi skal turde at træffe nogle upopulære valg og stå på mål for dem. Jeg tror generelt, at danskerne belønner ærlige politikere og ærlige partier. Og selvom vi tabte regeringsmagten ved sidste valg, synes jeg egentlig, at sidste valg peger meget i den retning. Vi gennemførte en række upopulære reformer, som vi vidste var nødvendige, og selvom vi tabte regeringsansvaret, gik partiet rent faktisk frem. Jeg tror aldrig nogensinde, at det bliver umoderne at holde det man lover. Jeg synes, at vores vigtigste opgaver er at turde sige sandheden i forhold til den nuværende regering.

RÆSON: Og hvad er sandhederne, som regeringen ikke kan sige?
Støjberg:: For det første har vi en regering, der gik til valg på en uærlig politik, og det har jo vist sig i, at de ikke har kunnet gennemføre deres valgløfter. Hvis man så kigger på udlændingepolitikken, er der nok ingen tvivl om, at der kommer mange flere udlændinge til Danmark nu, og det gør der på grund af en slap udlændingepolitik. Regeringen prøver på at forgive noget andet, men tallene viser jo, at der er kommet langt flere flygtninge og familiesammenførte hertil – og det er vel at mærke ikke familiesammenførte, som nødvendigvis kommer til at bidrage til samfundet, fordi man har fjernet fokus fra, at det er kompetencerne, der skal tælle, til at det er alt muligt andet, der tæller.

RÆSON: Hvad skyldes det stigende antal asylansøgere?
Støjberg: At regeringen har lempet reglerne på en række områder. Når man er det land, der tilbyder de bedste forhold, så er det selvfølgelig også der, man vil søge hen som asylansøger. Man kan ikke fortænke den enkelte asylansøger i det her, fordi hvis jeg var asylansøger, så ville jeg da bestemt også søge hen til det land, hvor jeg troede, at sandsynligheden for at få asyl var størst og opholdsgrundlaget og det økonomiske grundlag var bedst. Og når regeringen så har lempet på så mange områder, så er det jo klart, at vi bliver en magnet i forhold til mange andre lande.

RÆSON: Kan du sige, hvad det er for konkrete lempelser, regeringen har gennemført, som gør det nemmere at få asyl?
Støjberg: De har gennemført godt 30 lempelser på udlændingeområdet.

RÆSON: Men hvilke af dem gør det nemmere for asylansøgere at komme til Danmark?
Støjberg: Det er jo blandt andet det, at man kan få lov til at bo og arbejde udenfor centrene. Og man skal se det i et lidt større billede, fordi som asylansøger ser man jo ikke kun på asylfasen, man ser også på de forhold, der er bagefter.

RÆSON: Men det gør det vel ikke nemmere for asylansøgere at komme ind i Danmark?
Støjberg: Når du bliver bedre økonomisk stillet af at være her, så vil de jo søge her hen. Både i asylfasen, det er det ene af det. Det andet er, at du kan se, at Danmark er et rigtig godt land at komme til på alle måder, hvis du opnår asyl. Derfor bliver vi en magnet.

RÆSON: Men du må lige forklare mig, hvordan du mener, at det er blevet nemmere at komme til Danmark som asylansøger under denne regering?
Støjberg: Regeringen siger hele tiden, at den ikke har ændret på selve reglerne for tildelingen af asyl, og så har den jo formodentlig ret i, at der ikke er blevet lempet dér. Men når forholdene omkring asylfasen og efter du har fået asyl er så meget bedre end i andre lande, så er det jo klart, at det er her, man søger hen. Og så er det bare, at jeg siger, at det kan man ikke fortænke den enkelte asylansøger i, men det synes jeg, man kan kritisere regeringen for.

RÆSON: Så du mener egentlig, at forholdene for asylansøgere er blevet lidt for gode under den her regering, og at det øger antallet af asylansøgere?
Støjberg: Man skal jo altid holde det op imod hvordan det ser ud i andre lande, og hvis vi er dem, der tilbyder de bedste forhold, så er det her, man søger til. Man skal lægge sig i forhold til, hvordan andre lande ligger.

RÆSON: Og der mener du, at vi er for gode ved asylansøgere i Danmark i forhold til andre lande?
Støjberg: Det synes jeg er et dårligt udtryk at bruge, for det er på ingen måde en lykke at være på flugt. Asylansøgerne befinder sig en rædselsfuld situation. Men der ligger det i det, at hvis vi tilbyder væsentligt bedre forhold end andre lande, så er det jo klart, at det er her, man vil komme til.

RÆSON: Men uanset udtrykket, så betyder det, at du mener, at man bliver nødt til at gøre forholdene, skal vi sige, ’mindre gode’, end de er nu?
Støjberg: Jeg mener, at man skal lægge sig på niveau med andre lande, så det ikke er det, der afgør, om man kommer til Danmark eller ej.

RÆSON: Der er tal, der viser, at selvom antallet af asylansøgere er steget under denne regering, så følger tallet den generelle stigning i antallet af asylansøgere i hele EU. Skyldes stigningen ikke mere en øget flygtningestrøm end regeringens politik?
Støjberg: Det mener jeg ikke. Man må se det på en anden måde. Der var en overgang, hvor der kom rigtig mange romaer hertil, og da man ændrede proceduren for dem, så man kunne lynbehandle deres sager, fordi man kunne se, at de aldrig nogensinde ville opnå retten til asyl, så faldt antallet af ansøgere fra dag ét. Det er selvfølgelig fordi, de så blev udmærket klar over, at der ikke er noget at hente ved at søge til Danmark. Og hvorfor skulle det virke på en gruppe og ikke på alle mulige andre grupper? Så derfor spiller det en rolle, hvad man tilbyder de asylansøgere, der kommer hertil. Vi kan også se, at der for eksempel i Somalia er blevet mere ro, men antallet af asylansøgere der fra er alligevel steget gennem årerne. Jeg ved godt, at regeringen forklarer det stigende antal asylansøgere i Danmark meget med, at mange syrere er på flugt, og ja, det er rigtigt, der er jo en del af dem, og det skal man forholde sig til. Når der er krig og ufred, så vil der komme flere til. Men lige nøjagtigt romaerne og så somalierne viser jo, at der også er en anden side af det her, og at det ikke bare kan forklares med krig og ufred men også med de forhold man tilbyder.

”Folk stiller sig mere skeptiske an overfor politikere, end de gjorde for nogle år siden.”
RÆSON: Hvad ser du så som de største udfordringer for Venstre frem mod næste valg?
Støjberg: Danskerne har mistet tilliden til politikerne. Det er sådan, at tillid bygges op i millimeter, men den rives ned i meter. Siden sidste valg er tilliden til politikere blevet mindre, og det kan jeg egentlig godt forstå. Så det er jo også det, der ligger i opgaven i at være et ærligt parti, der både siger tingene mere ærligt, men også træffer de svære valg.

RÆSON: Hvordan kan politikerne konkret vinde tilliden tilbage?
Støjberg: Det skal man ved at vise, at når man fremlægger noget, så er det også det, der bliver til noget efterfølgende.

RÆSON: Så den her krise er skabt af løftebrud?
Støjberg: Ja, det mener jeg helt klart. Og jeg synes, at det er noget, man kan mærke mange steder, når man kommer rundt, at folk stiller sig mere skeptisk an overfor politikere, end de gjorde for nogle år siden.

”Man kunne høre et lettelsens suk, da vi gik i gang med at føre reformpolitik.”
RÆSON: I sidste nummer af RÆSON sagde politisk redaktør på TV2, Henrik Qvortrup, at de ti liberale teser, som Søren Pind og andre formulerede for nogle år siden, og som skabte meget debat i partiet, langt hen ad vejen er blevet partiets politik i dag. Mener du, at de liberale værdier er mere fremtrædende i Venstre i dag, end de har været tidligere?
Støjberg: Venstre er og skal være et bredt folkeparti. Jeg mener ikke, at vi nogensinde har været et liberalistisk fløjparti, men at vi derimod repræsenterer en bred kulturel forankring. Nu – men også når man tænker på hele vores historie. Vi har altid har været bredt forankret – vores vælgere er både fra højskolen, landbruget, erhvervslivet, og nu er vi også lige blevet Danmarks største lønmodtagerparti. Vi skal være et parti, som flest mennesker kan se sig selv og deres værdier i. Det er klart, at hvis man taler om det frie valg, og om at man skal have størst mulig indflydelse på at skabe sin egen hverdag, så mener jeg jo, at det er bredt forankret hos. Det behøver man ikke være et liberalistisk fløjparti for at synes. Hele fritvalgstanken mener jeg sagtens kunne udbygges, men når jeg bare kigger 15-20 år tilbage, hvor man kunne stille sig op i en kø til sygehuset og blive stående, indtil det blev ens tur, i stedet for at kunne tage pengene med sig og blive behandlet et andet sted, som man kan i dag, er det sket fremskridt. Så har man jo en ægte frihed.

RÆSON: Men mener du, at Venstres liberale profil har været konstant, eller kan man tale om, at de liberale værdier ikke var så fremtrædende i partiet under Fogh, som de er i dag?
Støjberg: Der er ingen tvivl om, at man kunne høre et lettelsens suk, da vi gik i gang med at føre reformpolitik. I forhold til både efterløns- og dagpengereform er der ingen tvivl om – for at sige det som det er – at økonomien pressede os til på mange måder at føre en mere borgerlig, liberal politik. Og hvis jeg skal sige det meget firkantet, så var det efterfølgende valgnederlag vel det bedste valgnederlag, Venstre nogensinde har fået, fordi vi fik det på baggrund af, at vi gjorde det rigtige økonomisk. Og det kan man jo også se på, at dem, der stod og hylede og skreg i den daværende opposition, nu viderefører den politik. Det var fordi politikken var nødvendig. Det var trist, at vi tabte valget på baggrund af det, men Venstre blev jo rent faktisk belønnet, for vi fik en lille fremgang. Så jeg mener godt, at man kan gøre begge dele, og det tror jeg, at der var mange der savnede i de år, hvor vi ikke førte en så borgerlig politik på det økonomiske område, som vi gjorde til sidst. Så svaret er, at vi ikke førte en helt konstant borgerlig politik igennem alle år. Men det kom vi til, til sidst, og det, synes jeg, er rigtig godt.

RÆSON: Og det er hovedsageligt krisens skyld, at I kom til at føre en mere liberal politik?
Støjberg: Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ikke sikker på, at vi var kommet i gang med det ligeså tidligt, hvis ikke at krisen havde kradset. Men det var selvfølgelig også fordi, man i generationer havde bygget en offentlig økonomi op, som bare ikke kunne bære længere. Der var jo ikke nok til at finansiere velfærdssamfundet i fremtiden. Så på et eller andet tidspunkt skulle det jo gøres. Og jeg tror bare, at der var rigtig mange venstrefolk, der havde det godt med reformlinjen, inklusiv mig selv, selvom jeg selv var med til at føre den anden form for politik i nogle år og forsvare den som beskæftigelsesminister og som politisk ordfører.

”Jeg kan love, at det, det kommer til at handle om igen, er kvalifikationer og rette og rimelige krav.”
RÆSON: Hvis man ser bort fra budskabet om nulvækst, hvad vil Venstre så?
Støjberg: Hvis man tager udlændingeområdet synes jeg jo, at det skal handle om kvalifikationer. Hvad er det for nogle kvalifikationer, som man kan bidrage med i Danmark, hvis man kommer hertil? Det synes jeg er helt fair at sige, når vi taler om dem, der kommer hertil helt frivilligt. Og på den måde synes jeg, at det skal være sund fornuft, der skal styre Venstres politik, for eksempel på udlændingeområdet. Vi skal ikke have flere udlændinge, end vi kan integrere. Hvis man ser på det økonomiske område nytter det ikke noget at have et skattetryk, der er så højt, at det straffer de flittige, og gør os fattigere som nation. Det er på en eller anden måde gamle sandheder, men det er også sådan en fornuftig måde at føre politik på og det synes jeg det skal og det skal vi hele vejen rundt.

RÆSON: Kan du love, at de krav vil blive genindført, hvis I skulle vinde valget?
Støjberg: Jeg kan ikke love, at alting vil blive rullet tilbage, så det ser fuldstændig ud, som det gjorde, da vi forlod regeringskontorerne. Men jeg kan love, at det, det kommer til at handle om igen, er kvalifikationer og rette og rimelige krav. Man bliver nødt til at føre politik ud fra den tid, man er i, så der nogle ting, dem vil man kunne rulle tilbage, men det er jo altså også sådan, at i og med verden ændrer sig og udlændinge pludselig kommer fra helt andre lande, end de gjorde i sin tid, jamen så vil det jo også være nogle lidt ændrede regler, man kommer til at se. Men ingen skal være i tvivl om, at med en borgerlig regering, så vil man få den faste og fair udlændingepolitik tilbage, der både stiller krav til folk, men som også sætter fokus på kvalifikationer. Som det var før: et meget åbent land overfor dem, der kan og vil, men et lukket land for dem, som ikke vil vores land, ikke vil vores værdier og ikke vil deltage på arbejdsmarkedet.

RÆSON: Hvis vi bliver lidt konkrete. Genindførsel af starthjælp og en tilbagerulning af asylansøgeres mulighed for at bo og arbejde udenfor asylcentrene, er det noget, der vil ske under en borgerlig regering?
Støjberg: Det har gjort stor skade, at man fjernede starthjælpen. Vi har kunnet se i undersøgelser af starthjælpen, at det var noget, der har hjulpet, fordi det har skubbet folk ud på arbejdsmarkedet. Med hensyn til asylansøgere: Vi åbnede selv for muligheden for, at børnefamilier kunne bo udenfor centrene, men den nuværende regering har åbnet for, at asylansøgere også kan arbejde udenfor centrene. Problemet i det er, at når man siger, at de kan det, så begynder man selvfølgelig langsomt men sikkert at integrere dem, og hvis de derefter skal sendes ud af Danmark igen, så synes jeg, man har gjort dem en bjørnetjeneste. Hvis det er folk, der ikke får ret til ophold i Danmark, synes jeg jo heller ikke, at det giver nogen mening at begynde at integrere de her mennesker. Så skulle man i stedet bruge kræfterne på at klargøre dem til at rejse hjem og få nogle kvalifikationer med sig hjem som gør, at de kan genopbygge det land, de kommer fra.

RÆSON: Kan de konkrete ting på udlændingeområdet ikke blive svære at genindføre for en eventuel kommende borgerlig regering? Liberal Alliance har afvist nogle af dem på forhånd, og de konservative har stillet sig kritisk overfor en stram udlændingepolitik, som den man kendte under VKO.
Støjberg: Jeg har ikke hørt hverken Liberal Alliance eller de Konservative sige, at det ikke er kvalifikationerne, der skal styre, når man kommer hertil. Det tror jeg faktisk er meget grundlæggende for de borgerlige partier. Liberal Alliance er gået videre og har sagt, at man helt skal åbne grænserne og lukke kasserne, men det mener jeg, at hele diskussionen om velfærdsturisme viser, at man ikke kan. Man må sætte nogle andre værn op, og der er det jo, at jeg synes, at et af de værn er, at kommer man her frivilligt, så kan og vil man også bidrage.

RÆSON: Ligeså fast, som man så det under VKO?
Støjberg: Fast og fair i den samtid, som den skal findes i, ja. Det er jeg meget overbevist om.

Ny politisk ordfører
RÆSON: Ellen Trane Nørby stopper som politisk ordfører. Hvad bliver den største opgave for partiets nye politiske ordfører?
Støjberg: Det er at sige tingene ærligt, som de er, og så at sikre, at Venstre stadig er et optimistisk parti, som tror på, at de bedste dage ligger forude. Det er den varer, der skal sælges, og det mener jeg bestemt også, at vi kan. Den, der nu vil blive politisk ordfører for partiet, vil komme til at skulle føre Venstre til valg, og det skulle jo meget, meget gerne være et helt samlet parti, der går til valg. Det er klart, at det er en stor opgave især for store partier. Så der ligger en rigtig stor opgave for den politiske ordfører i at sikre, at der er samling på tropperne.

RÆSON: Er det en opgave, du vil varetage, hvis du får den tilbudt?
Støjberg: Jeg har det sådan, at man skal vælge den type politisk ordfører, som der er mest brug for lige nu.

RÆSON: Hvilken type synes du, der er mest brug for?
Støjberg: Det må være helt op til Lars Løkke Rasmussen, hvad han vil have, og hvilken profil, han mener, der er brug for.

Læs “Fremtiden for Venstre” her.