10.08.2014

De asiatiske lande er meget tilbageholdende med at straffe Putin for Ukrainekrisen. Tværtimod øger man i disse år samarbejdet på en række fronter, der vil styrke den gensidige økonomiske afhængighed.

Af Asger Røjle, Tokyo

NÅR DE ASIATISKE LANDE trods amerikansk pres ikke har været særligt villige til at indføre økonomiske sanktioner mod Rusland, skyldes det ikke kun, at Ukraine og Krim er langt væk, og at disse områder ikke har den samme strategiske betydning for asiaterne, som de har for europæerne og amerikanerne. Det skyldes også, at flere asiatiske lande i forvejen havde gang i en diplomatisk og kommerciel offensiv over for Rusland, og at de vestlige sanktioner på mange måder i Asien opfattes som en mulighed for at gå ind og udfylde det hul i den russiske økonomi, de måtte efterlade.

HVIS MAN SER på et land som Sydkorea, som ellers må formodes at være solidt placeret i sin alliance med USA, har landet under præsident Park Geun-hye ført et meget aktivt diplomati over for Vladimir Putins Rusland – og der er ingen tegn på, at der er ændret spor på denne politik. Tværtimod. ”Sydkorea prøver at drage fordel af Ruslands stigende isolation i forhold til vesten”, som Asien-eksperten Zachary Keck, der skriver analyser og klummer på websiden The Diplomat, skrev i forrige uge. Det spiller en afgørende rolle i dette billede, at Rusland har gigantiske energi-ressourcer, som det energihungrende Sydkorea godt kunne bruge en lettere adgang til. Zachary Keck påpeger, at handelen mellem Sydkorea og Rusland er oppe på knap 100 milliarder kroner om året, og at de to lande har en aftale om et tredoble de direkte investeringer begge veje rundt i løbet af kun to år.

I SLUTNINGEN AF JULI mødtes investorer fra Sydkorea med repræsentanter for Ruslands tredjestørste bank med henblik på at investere i banken. Så da den amerikanske topdiplomat Peter Harrell på omtrent samme tidspunkt landede i Seoul for at opfordre den sydkoreanske regering til at samarbejde omkring sanktioner mod Rusland, lyttede man høfligt til, hvad han havde at sige. Men han fik pænt at vide, at Sydkorea ikke har indført sanktioner mod Rusland i øjeblikket og heller ikke havde tænkt sig at gøre det lige med det samme.

PETER HARRELL havde på samme rejse lidt bedre held med sig i Japan og Australien, som er de eneste to lande på kontinentet, som har reageret på Ukraine-krisen ved at indføre sanktioner mod det russiske regime. Der er i begge tilfælde mest tale om målrettede sanktioner rettet mod enkeltpersoner og grupper, som direkte har været indblandet i annekteringen af Krim eller voldshandlingerne i det østlige Ukraine – men ikke om generelle handelssanktioner mod et helt land. Men også her skete det modstræbende og halvhjertet – og kun på grund af et ganske barsk amerikansk pres. Hvilket russerne udmærket godt ved.

DA RUSLAND i sidste uge hævnede sig ved at indføre sanktioner på fødevarer fra sanktionslandene i Vesten, var japanske varer omhyggeligt undtaget, selv om Japan også har indført sanktioner mod Rusland. En udstrakt hånd over for Japan, som også blev modtaget i den ånd af diplomater og medier i Tokyo. ”Vi kan se Kina og Sydkorea udvikle et nyt energi-samarbejde med Rusland”, udtaler professor Nobuo Shimotomai fra Hosei-universitetet i Tokyo, der er ekspert i det japansk-russiske forhold, til New York Times. ”Japan ønsker ikke at komme bagud i det kapløb”, fortsætter han.

JAPANS PREMIERMINISTER SHINZO ABE har i sine halvandet år ved magten ført en meget aktiv forsoningslinje over for Rusland, og uanset hvad der sker i Ukraine, har japanske talsmænd gennem mange måneder fastholdt, at planen om et besøg i Tokyo i efteråret af Vladimir Putin aldeles ikke er aflyst. Et besøg, hvor der stadig i Tokyo er forhåbninger om en historisk aftale om suveræniteten over de omstridte øer nord for Japan, som de to lande har været i strid om siden Anden Verdenskrig. ”Premierminister Abe ønsker ikke at miste den russiske retning (i sin udenrigspolitik, red.) og alle de opsamlede fordele, som vinder point for ham”, forklarede den russiske Japan-ekspert Valery Kistanov fra Center for Japanske Studier ved Ruslands Institut for Fjernøsten i sidste uge i russisk radio. ”Han er splittet, og det samme er Japan. Hans intention er at slippe gennem det problem uden at fornærme Rusland og samtidig give amerikanerne, hvad de forlanger, fortsætter Valery Kistanov.

HELLER IKKE I AUSTRALIEN er der megen ørenlyd for skærpede sanktioner over for Rusland. ”Jeg ved, at der sker ting og sager i Europa og andre steder […] Vi har allerede nogle sanktioner over for Rusland […] Men i øjeblikket er vores fokus ikke på sanktioner”, som landets konservative premierminister Tony Abbott har sagt. Ganske uanset at der var mindst 36 australske ofre ved nedskydningen af det malaysiske fly over det østlige Ukraine i sidste måned.

Bedre forbindelser med Rusland er et af de højst prioriterede mål i præsident Xi Jinpings udenrigspolitik
____________________

 


KINA HAR HELLER IKKE just til sinds at indføre sanktioner – og det havde amerikanerne næppe heller forestillet sig. Bedre forbindelser med Rusland er et af de højst prioriterede mål i præsident Xi Jinpings udenrigspolitik. Indien er en af Ruslands tætteste allierede på kontinentet og har været det i mange årtier. Og også i Sydøstasien er der en generel modstand mod at bruge sanktionsvåbnet over for nogen som helst. Singapore har for eksempel et princip om kun at bakke op om sanktioner, der er indført af FN’s sikkerhedsråd, hvor Rusland jo har vetoret. Samtidig står Singapore-børsen ligesom Hong Kong-børsen klar til at overtage nogle af de internationale transaktioner for rige russere, som Vestens sanktioner i den kommende tid vil gøre umulige at gennemføre på Londons finansmarkeder.

SELV MALAYSIA har valgt at afvente situationen, før man indfører sanktioner mod Rusland. Det ulyksalige MH17-fly kom jo fra Malaysia Airways, og mindst 43 af ofrene var malaysiske borgere. På gaden har ofrenes familier og almindelige borgere krævet en meget hård linje over for Rusland og boykot af russiske varer. Men Malaysia er en af Ruslands vigtigste handelspartnere i regionen, og det malaysiske militær er en meget god kunde i den russiske militærindustri. De to parter har brug for hinanden – også efter den aktuelle krise. ”Så den malaysiske regering har taget den position, at den ikke kan forsvare at antagonisere russerne nu, hvor de står med nøglen til efterforskningen af ulykken”, forklarer James Chin, der er professor i statskundskab ved Monash-universitetet i Malaysia, over for nyhedsbureauet AP.

DEN RUSSISKE REGERING er udmærket klar over situationen i Asien. Den synes næppe, det er sjovt at blive offer for de vestlige sanktioner, men den har samtidig fokus på de nye muligheder, som opstår i den anden ende af det store rige. ”En fremrykning over hele linjen på det asiatiske marked er en garanti for, at vi kan diversificere den hjemlige økonomi og en nøglefaktor i at hæve produktionen i Sibirien og Russisk Fjernøsten”, som viceudenrigsminister Vassily Nebenzya har udtalt til det russiske nyhedsbureau Itar-Tass.

ALLEREDE INDEN Ukraine-krisen var Putin-regeringen i gang med at gøde jorden for at udvide det østasiatiske marked for russisk naturgas og olie med det udtrykkelige formål at mindste landets afhængighed af det vesteuropæiske marked. Mange i regionen byder denne politik fra russiske side velkommen – uanset hvad der sker i Ukraine. Nogle udtrykker det mere direkte end andre. Leverancer af russisk energi til Asien ”vil være mere pålidelig og sikker, fordi der ikke er nogen strategisk interessekonflikt og gensidig fjendtlighed mellem landene i regionen og Rusland”, som den kinesiske Moskva-ambassadør, Zhang Di, i marts måned sagde til nyhedsbureauet Interfax. ■

Asger Røjle Christensen (f. 1956) er journalist og analytiker, bosat i Tokyo. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i 30 år. ILLUSTRATION: Kina og Rusland underskriver en omfattende samarbejdsaftale, 20. maj 2014 [foto: Xinhua/Polaris]