23.10.2014

Indien har fået en ny premierminister. Han hedder Narendra Modi og ved valget i maj vandt han en jordskredssejr med et absolut flertal i det indiske underhus. Både manden og hans parti, BJP, er vokset ud af den hindunationalistiske bevægelse – en bevægelse, som tror på at hindukulturen skal være altdominerende i Indien. Velkommen til det nye Hindustan.

REPORTAGE af Lisa Christensen og Alexander Andersson

Da Narendra Modi var 10 år gammel begyndte han at gå i til morgentræning hos den nationalistiske organisation RSS. Her kunne han lege med de andre børn, træne, synge og høre historier. Da han blev 63 vandt han ved en jordskredssejr titlen som premierminister for verdens største demokrati, Indien.

Modi har gjort en strålende politisk karriere – først som succesfuld ”Chief Minister” for delstaten Gujarat og nu som Indiens premierminister med det største flertal i ryggen gennem de sidste 30 år. Men før politik viede han i 14 år hele sit liv og virke til organisationen Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS – ”Det nationale frivillig-korps”), som allerede da han var dreng lærte ham nationalistiske sange og uddannede ham i indisk kultur og historie. Her voksede han op og fik sin ideologiske uddannelse. Men hvad er det for en organisation, der har opdraget den mand, som mere end en milliard menneskers fremtid afhænger af? Og hvordan sætter den sit aftryk på det moderne Indien?

Tidligt op for at hylde moderlandet
De står på – næsten – lige rækker i morgensolen, som allerede har varmet byen op til over 30 grader. Klokken er 7.30 og de har allerede været i gang en halv time. De er vel 10-12 stykker og de vender alle ansigtet mod et orange flag, som står plantet i parkens fasttrampede jord foran dem. De yngste er omkring 7-8 år og de ældste ser ud til at være i starten af 40’erne. Det er kun mænd og drenge. Piger må ikke være med. Gruppen ledes af en dreng på femten år og en voksen mand i kakifarvede shorts.

”Vi hilser dig, moderland,” messer drengen på hinduernes hellige sprog, sanskrit. Gruppen svarer med et ekko af drengens messen. ”Hinduernes land,” forsætter drengen igen fulgt af et ekko fra gruppen.

Det er torsdag morgen og den lille gruppe befinder sig i en park i en forstad til New Delhi. De mødes ligesom alle andre morgener for at lave fysiske øvelser og recitere patriotiske remser. Det er alt sammen helt almindelig rutine for medlemmerne af den hindunationalistiske organisation, RSS.

’Shakha’ kaldes den militærlignende træning, som gruppen, der primært består af børn, gennemgår. Manden i kakishortsene råber en kommando og gruppen står ret, marcherer, eller samler hænderne på ryggen og skyder brystet frem i takt. Eller det vil sige ikke helt i takt. Den militære præcision lader noget tilbage at ønske. Måske ikke så mærkeligt, da der er en stor del af gruppen, der endnu ikke har nået teenageårene. Ganske som Narendra Modi heller endnu ikke var teenager, da han hver dag stod tidligt op for at hylde moderlandet.

Den kulturelle renhed
”For at opretholde racens og kulturens renhed har Tyskland chokeret verden ved at udrense den semitiske race – jøderne. Dette er en manifestation på den højeste racestolthed. Tyskland har demonstreret umuligheden af, at fundamentalt forskellige racer og kulturer kan blive assimileret til et samlet hele. Dette skal Hindustan tage ved lære af.”

Sådan hyldede RSS’ længst siddende leder, Golwakar, i 1938 Hitlers racepolitik. Nazismen var på det tidspunkt et oplagt forbillede for RSS, som blev stiftet i 1925 ud fra ideen om hindutva – en indisk national identitet knyttet sammen af én fælles kultur og ét fælles sprog. Golwakar, som Narendra Modi har kaldt en af sine største inspirationskilder, flirtede også med ideen om, at minoriteter skulle fratages deres borgerrettigheder, hvis de ikke assimilerede sig ved at leve efter hinduernes kultur og tale hinduernes sprog.

RSS’ nuværende leder, Mohan Bhagwat, taler hverken om fratagelse af rettigheder eller om Hitler, men det er tydeligt, at han mener, at Indien tilhører hinduerne. “Hele verden anerkender inderne som hinduer, og derfor er Indien en hindu-stat. Det er simpelt. Ligesom borgerne i England er englændere, borgerne i Tyskland er tyskere og borgerne i USA er amerikanere, så er alle dem, som bor i Hindustan, hinduer,” sagde han til et RSS-arrangement i Mumbai i august 2014.

Indien er et land, som udover at have over 20 forskellige officielle sprog også har en lang række religiøse mindretal heriblandt verdens største muslimske minoritet. Ikke desto mindre har RSS udvidet sit netværk af shakha-grupper over hele Indien. I dag er der ifølge organisationens egne tal 49.000 grupper. Men dette er ikke nok for RSS. For at kunne sprede sin indflydelse til flere og flere sfærer i samfundet har RSS-folk startet et væld af organisationer med forskelligt fokus. Denne strategi har resulteret i, at RSS i dag står bag Indiens største studenterorganisation, Indiens største fagforening og en uddannelsesorganisation, som i 2013 drev 13.500 skoler med over 3 millioner elever. I 1980 satte RSS kursen mod mainstream politik med stiftelsen af BJP, som ved valget i maj i år blev det absolut største parti i Indien.

Thomas Blom Hansen, som er professor i antropologi ved Stanford University og gennem mange år har beskæftiget sig indgående med den hindunationalistiske bevægelse, mener, at BJP’s valgsejr blandt andet kan forklares med, at den offentlige mening I Indien har flyttet sig gradvist mod højre – og mod et meget islamkritisk verdensbillede – de seneste 25 år.

”Når jeg tænker på, hvad det var muligt at sige i det offentlige rum i slut-80’erne og hvad det er muligt at sige i 2014, er der en kæmpe forskel. Der er en ny generation, som er vokset op med BJP som en del af det nationale billede og en anti-muslimsk retorik, som især efter 11. september og terrorangrebet i Mumbai 2008 er blevet en del af en ’common sense’. Man tænker ’Sådan er det bare. De er alle sammen terrorister’,” siger Thomas Blom Hansen. RSS folk betragter dette som en sejr, mener han.
”Mange af dem siger, at Modis valg, er et tegn på, at de over de sidste 25 år har vundet den ideologiske kamp om, hvad Indien skal være for et samfund. Det tror jeg, de har ret i,” siger han.

Men Modis succes havde ikke været mulig, hvis han ikke var i stand til at appellere til i hvert fald nogle af Indiens muslimer, mener Samir Saran, der er seniorforsker og vicedirektør i den politiske tænketank, Observer Research Foundation i New Delhi.

”I nogle stater ville det være umuligt for Modi at få de gode resultater, han fik, hvis polariseringen mellem muslimerne og resten af den indiske befolkning var så dyb, som nogle påstår. For eksempel ville han ikke have fået det mandat i Uttar Pradesh, som han fik, hvis man skulle tro på, at alle muslimer er bange for ham,” siger han.

Et liv uden løn, sex, kød, alkohol og cigaretter
Narendra Modi er langt fra den eneste, for hvem den tidlige morgentræning i drengeårene har ført til lang og trofast tjeneste i RSS.

”Jeg begyndte at gå i shakha, da jeg var 7-8 år gammel. Alle mine venner gik i shakhaen, så jeg kom der også. Der kunne man lege, synge sange og høre historier. Og vi lærte om patriotisme og at elske vores moderland,” forklarer Anil Vartak, der er 49 år. Han har brugt de sidste 22 år af sit liv i organisationens tjeneste.

I 1992 blev Anil ’pracharak’, hvilket betyder, at man vier sit liv til RSS på fuld tid. Når man er pracharak, må man ikke være gift, ikke spise kød og ikke ryge eller drikke alkohol. Sådan en tilværelse levede Narendra Modi fra 1972 og frem til 1987, hvor han meldte sig ind i det nuværende regeringsparti BJP.

Anil Vatak mener ikke, at der er noget ekstremt i at opgive kød, alkohol og cigaretter – det er helt almindeligt i Indien at leve uden de ting. Ægteskabet er et sværere fravalg. Men han virker afklaret.

”Når man er pracharak, er ideen, at man skal være til rådighed hele tiden. Hvis man er gift, skal man bruge en del af sin tid på at forsørge og passe sin familie. Man kan sagtens gøre et stykke arbejde, når man har familie. Men man kan gøre mere og er mere fleksibel, når man ikke har. Det er vigtigt for samfundet, at der er nogen, der stifter familie. Men for mig var det vigtigere at dedikere mig til arbejdet i RSS. Det er et individuelt valg,” forklarer han.

Han sidder i sit kontor i en brun plastikstol solidt plantet på stengulvet ved et skrivebord, som står langs hele den ene væg. Over bordet hænger billeder fra forskellige konferencer. Luften i rummet cirkuleres af en vifte i loftet, og en computer, der ser ud til at stamme fra starten af årtusindet, står og brummer.

Hvis man går ud af døren til kontoret og 20 skridt ned ad svalegangen, kommer man til Anil Vartaks værelse. Det er beskedent. Der står en smal briks i hver side af rummet, der er omkring 15 kvadratmeter og også rummer et stort skab. På briksen til venstre ligger der noget sammenfoldet tøj og papirer i sirlige bunker. Lidt tøj er hængt op på en knagerække over briksen. Dette har været Anil Vartaks hjem de sidste seks år. Bygningen med værelset og kontoret er en del af et større kompleks, som udgør RSS’ hovedkvarter i Delhi. Her bor og arbejder ca. 20-30 pracharaks, og stedet er indrettet med storkøkken, spisesal, bibliotek, kontorer og forsamlingshal. Der er også en lille have med en stor græsplæne, hvor de daglige shakhaer for børn og voksne foregår.

Anil Vartak får ingen løn for de mange timer, han hver uge lægger i organisationens arbejde. Til gengæld bor han gratis i det lille værelse og får mad og andre udgifter betalt. Når han rejser, betaler RSS og han kan bo gratis hos organisationens medlemmer over hele Indien. Når man spørger ham, om han aldrig savner at have noget, der er hans helt eget, svarer han: ”Ikke rigtigt. Det her er jo frivilligt arbejde og derfor får vi ikke løn. Der er nogen, som opdager, at de savner at have deres eget, og de har muligheden for at træde ud af rollen som pracharak og i stedet være almindelige medlemmer af organisationen.”

Hvad bestemmer RSS egentlig?
Hvis man spørger repræsentanter fra RSS vil de til hver en tid nægte, at BJP kan ses som den politiske gren af organisationen.

”RSS arbejder ikke i det politiske felt. Vi arbejder for skabe opmærksomhed omkring problemstillinger af national interesse,” siger Anil Vartak. Han forklarer, at mange RSS-medlemmer også er medlem af BJP. For BJP deler store dele af RSS’s vision om en nationalistisk og hinduistisk samfundsmodel. Men når man er pracharak, må man ikke være medlem af noget politisk parti.

Den forklaring har Thomas Blom Hansen hørt før. ”De siger altid, at de er fuldstændig uafhængige organisationer. Men løgn og latin og har det alle dage været,” siger han.

Han mener, at den hindunationalistiske bevægelse har haft fordelen af at kunne fremstå både moderate og yderligtgående på samme tid. ”Der har været en arbejdsdeling og det er en del af det der bedrag – eller den strategi – de har kørt. De vil få folk til at tro at BJP er en moderat kraft og at man så har rene purister i RSS. Men sagen er jo, at Modi og mange af de ledende folk er RSS-folk – hele vejen igennem,” siger han.

Op gennem 90’erne og 00’erne er den hindunationalistiske bevægelses forskellige organisationer blevet sat i forbindelse med antimuslimske optøjer, blandt andet i Ayodhya i 1992, hvor omkring 2000 blev slået ihjel og moskeen Babri Masjid blev ødelagt. I 2002 stod delstaten Gujarat (under ledelse af en vis Narendra Modi) for tur. Her mistede over 1000 mennesker livet, langt de fleste muslimer. Thomas Blom Hansen mener, at RSS’s og BJP’s benægtelse af nogen officiel sammenhæng mellem de to organisationer – og med den hindunationalistiske bevægelses andre organisationer – kan forklares med, at man på den måde kan løbe fra ansvaret, når hindufundamentalister bliver voldelige.

”De siger altid, at de er fuldstændig uafhængige organisationer. Ligesom RSS også vaskede deres hænder efter Babri Masjid og sagde, at ’det havde vi ikke noget med at gøre’, så siger Modi, at BJP som parti ikke var involveret i optøjerne i Gujarat. Men så viser det sig, at alle de, der blev dømt – eller, de få der blev dømt – alle sammen var folk med forbindelse til BJP,” siger han.

I lang tid var der tvivl om, hvorvidt Modi selv bar en del af skylden for den hindinationalistiske vold mod muslimer i Gujarat i 2002. Efter massakren afbrød både USA og EU-landene alle diplomatiske forbindelser med Modi af samme grund. Danmark var et af de første lande, der genoptog samarbejdet med ham, da man sammen med Sverige brød den diplomatiske blokade i 2008. Selvom Modi siden er blevet frikendt for skyld, sår menneskerettighedsorganisationer fortsat tvivl om efterforskningens upartiskhed.

I 2010 var en delegation af tyske parlamentsmedlemmer i Gujarat. De kom frem til, at EU’s visumforbud var velbegrundet. ”Gujarats ’chief minister’ har en radikal tone i sin politik og beskrives som diktatorisk. Han har en forkert opfattelse af religiøs frihed,” skrev de efterfølgende i deres rapport. Desuden var delegationen chokerede over at finde skolebøger, der behandlede Tyskland under anden verdenskrig uden at nævne jødeforfølgelsen med et ord.

Nerandra Modis politiske projekt er af mange blevet set som moderat og samlende, fordi det har fokuseret på økonomiske reformer fremfor den identitetspolitik, som tidligere har præget BJP. Men Thomas Blom Hansen mener ikke, at der er tale om en ny og mere moderat linje. Snarere er det et udtryk for, at der er flere vælgere i den økonomiske dagsorden lige nu. ”Der er jo ikke nogen modsætning mellem at være yderligtgående i forhold til kulturelle spørgsmål og være økonomisk liberal,” pointerer han.

Samir Saran mener ikke, at man kan kalde BJP for yderligtgående. Partiet har nogle medlemmer, som samtidig er medlemmer af religiøse fundamentalistiske grupper. Men det gør ikke, at partiet i sig selv er ekstremt i den retning. Han mener, at problemet ligger et andet sted.

”Den nye politiske situation efter valget kan give nogle yderligtgående kræfter en falsk tro på, at de nu har et større handlerum end tidligere. Og nogle fundamentalister vil muligvis gøre noget dumt af den grund. Men det er ikke fordi partiet BJP lægger op til det,” siger han.

Hvad fremtiden vil bringe
Her fire måneder efter Modi blev valgt, er det stadig svært at spå om, hvordan de kommende år bliver for Indiens minoriteter.

Ifølge Thomas Blom Hansen vil der formentlig fortsat være ulmende konflikter imellem religiøse grupper de kommende år. Selvom Modi i sin tale på Indiens uafhængighedsdag 15. august, bad om 10 år uden konflikter mellem religiøse grupper, så ser Thomas Blom Hansen ham ikke som minoriteternes beskytter. Tværtimod. ”Med det mener han jo i virkeligheden, at minoriteterne skal holde op med at brokke sig i ti år,” siger han.

Derudover er de hindunationalistiske organisationer ifølge Thomas Blom Hansen med til at holde gang i konflikterne mellem hinduerne og de religiøse mindretal. Der er tale om konflikter på lokalt plan, hvor RSS og andre organisationer kører kampagner mod, hvad man betragter som trusler fra minoriteterne som fx slagtning af køer og såkaldt love-jihad – muslimers påståede mission om at konvertere hindupiger ved at gifte sig med dem.

”De lokale netværk af RSS-aktivister er uden tvivl involverede i de ulmende spændinger, der er i dele af Indien,” forklarer han. Han tror dog ikke, at det vil ende med store voldelige optøjer, som man tidligere har set.

For Modis blakkede rygte gør, at det internationale samfunds – og i særdeleshed Vestens – øjne hviler tungt på ham, især hvad angår behandlingen af minoriteter.

”En mulig modererende faktor – i hvert fald det første år eller to – er, at han er meget opsat på, at genoprette Indiens internationale position. Han skal reparere forholdet til USA. Han har været i Kina flere gange. Han kan godt lide at spille på den store scene. Derfor er mit gæt, at Modi vil sørge for, at de konflikter ikke kommer til at udvikle sig til åben gadevold, som vi har set,” siger Thomas Blom Hansen.

Lisa Christensen (f. 1985) er B.Sc. i Internationale Udviklingsstudier og Journalistik fra RUC og har arbejdet som praktikant for den danske ambassade i Indien, UNDPs nordiske kontor i København og dagbladet Politiken.■

Alexander Andersson (f. 1987) er B.Sc. i Internationale Udviklingsstudier og Socialvidenskab og specialestuderende i Forvaltning på RUC. Han er formand for Think Rights – Danish Forum for Human Rights og har tidligere arbejdet som praktikant på den danske ambassade i Indien.
[Foto: IANS/scrolleditorial]