Hvilket emne vil politikere og medier give for lidt opmærksomhed i 2014?
LISBETH BECH POULSEN: Det kapitalistiske system
15.01.2014
.1. Klima. Ja eller nej: Vil menneskeheden indenfor de næste 10 år få bremset den globale opvarmning?
LISBETH BECH POULSEN (POLITISK ORDFØRER, SF): Jeg er alvorligt bekymret. Den klimakrisebevidsthed der udviklede sig op til COP15 er stort set væk igen, blandt pga. den økonomiske krise. For mange politikere tænker kortsigtet og ser de nødvendige tiltag som en bremse for økonomisk vækst og udvikling. Men vi har ikke noget valg – der er ikke tale om et luksusproblem eller en nichedagsorden. Det er klodens overlevelse.
2. Im. Er Im-sagen et eksempel på at i) pressen udfylder sin funktion ved at afdække samfundsproblemer som politikerne samvittighedsfuldt adresserer eller at ii) politikerne idag laver lovgivning efter enkeltsager, for at kunne se handlekraftige ud i medierne?
LISBETH BECH POULSEN: Vi skal som politikere passe rigtig meget på med at lave politik ud fra enkeltsager. Men det kan netop også være pga. enkeltsager, som Im-sagen at vi opdager et hul i lovgivningen fordi pressen gør os opmærksomme på det. Så det er ikke noget problem at pressen bringer enkeltsager op, men vi skal kunne skelne imellem hvornår det så er sagsbehandling og hvornår der er tale om et generelt problem.
3. Skandalekabale. Har de sidste måneders skandaler efter din mening styrket et eller flere af følgende argumenter:
– embedsmændene er blevet for optagede af hvordan deres ministerium ser ud i medierne
– besparelserne på centraladministration fører til flere fejl i embedsværket (jf. Mogens Lykketoft)
– ministrene har for ringe kvalifikationer (jf. Søren Pind)
– flere topembedsmænd bør udnævnes politisk (jf. diverse)
LISBETH BECH POULSEN: Vi har set eksempler på sager, hvor det nu undersøges om embedsfolk, i et misforstået hensyn til deres minister, måske har handlet uhensigtsmæssigt. Nogle af sagerne har også illustreret hvordan misforståelser og forglemmelser pga. den massive arbejdsbyrde kan udvikle sig til rigtig store problemer for ministeren og skabe mistillid i befolkningen. Det virker åbenlyst, at der er brug for visse ændringer af ledelsen af ministerierne, men der er ikke umiddelbart nogen ideelle løsninger. Vi kan se til Norge og Sverige, men vi skal være opmærksomme på de forskelle der er i den politiske struktur ift. Danmark. Hvis man diskuterer viceministre, så rejser det nogle spørgsmål såsom: Skal ministeren gå hvis viceministeren dummer sig? Har viceministeren ansvar for dele af personalet? Kan man få nok velkvalificerede viceministre med parlamentarisk erfaring? Og hvordan sikrer man en ordentlig indplacering af evt. flere særlige rådgivere i det ministerielle system?
4. Aviskrisen. Læsene flygter, viser helt nye tal. I RÆSON konstaterede David Trads i december: Det er slut med papiravisen om 10 år. Får han ret?
LISBETH BECH POULSEN: Det tror jeg han gør. Jeg kan selv godt lide at sidde med en papiravis, men jeg gør det mindre og mindre. Nyheder får jeg på farten via smartphone og tablet, længere artikler og analyser læser jeg lige så meget på computeren som i papiravisen. Men det er ikke nødvendigvis en dårlig udvikling, danskerne skal bare vendes til at betale for netavisen. Når der er hundrede tusindvis af danskere der gerne vil betale for Spotify, Netflix med mere, så kan vi også lære at betale for nyheder og analyser. Men det bliver ikke nemt og kvalitet koster (mange) penge.
5. 2014. Hvilket emne vil de danske politikere og medier helt sikkert give for lidt opmærksomhed i 2014?
LISBETH BECH POULSEN: Det kapitalistiske system. Finanskrisen er blevet diskuteret i medierne, der er lavet dokumentarfilm, reportager og stribevis af artikler, men de underlæggende strukturer i vores finanskapitalistiske system bliver ikke berørt nok. At vi har et system med indbyggede fejl, som vi lapper på, så går der noget tid, og så kommer der en ny krise. Jeg synes det er en skandale hvordan visse medier har købt fortællingen om at krisen er en forbrugs- og gældskrise, der skyldes inkompetente politikere og grådige boligere. For enhver krise er der et window of opportunity hvor man kan skabe den vindende fortælling – og her har venstrefløjen ikke været dygtige nok.