21.07.2014

På sit seneste landsmøde vedtog de Radikale en skarp resolution om Israel, der opfordrer EU til at ”benytte sig af såvel diplomatiet som handelspolitikken til at lægge pres på landet, når det ikke lever op til sine internationale forpligtelser” herunder specifikt ifbm. blokaden mod Gaza. Har Udenrigsministeren glemt sin egen politik?

OPINION af Asmaa Abdol-Hamid

ISRAELS KOLLEKTIVE AFSTRAFFELSE af den palæstinensiske befolkning i Gaza har startet en hurtigt voksende bevægelse i Danmark, der fordømmer Israels angreb. De sociale medier er fyldt med billeder, hashtags og selfies med citater som ”Børn i Gaza har ret til liv”, ”Stop besættelsen. Fjern blokaden. Nedriv muren,” og ”Alle liv tæller – fra floden til havet”. Danske forfattere, kunstnere, skuespillere og andre kendte har valgt at sige fra overfor drabet på den palæstinensiske civilbefolkning, og sætte fokus på palæstinensernes ret til liv og frihed. Vi er vidne til en opblomstring af en folkelig bevægelse, der har indtaget de danske gader, de sociale medier og er tilstede overalt i aviserne med læserbreve og kronikker. Det er et spørgsmål om fundamentale rettigheder – retten til frihed og retten til liv.

DEN FOLKELIGE STØTTE til palæstinensernes ret til liv og frihed giver håb. Jeg er sikker på, at vi er vidner til en ny dansk epoke, hvor selv nyhedsmedierne har svært ved at følge med. Til trods for store demonstrationer i hele landet, og særligt i hovedstaden, hvor flere tusind demonstranter mødte op, var vores hverken TV2 Nyhederne eller DR’s TV-Avisen til stede. Det var nok så chokerede, at de gik i dvale fremfor at rapportere fra demonstrationen på Rådhuspladsen i København.

MED EN RADIKAL udenrigsminister, var ingen danskere i tvivl om hvilken udenrigspolitisk linje, man kunne forvente i forhold til Israel/Palæstina-konflikten. De Radikales vedtagne politik på området er klar – jf. den resolution, som partiet vedtog på sit seneste landsmøde: “Israel skal fortsat presses til at overholde FN-resolutioner. Radikale Venstre går ind for, at alle lande skal overholde FN-resolutioner, også Israel. Derfor skal EU benytte sig af såvel diplomatiet som handelspolitikken til at lægge pres på landet, når det ikke lever op til sine internationale forpligtelser, særligt i forbindelse med de ulovlige bosættelser på Vestbredden og i Østjerusalem og blokaden af 1,5 millioner beboere i Gaza. Lever Israel ikke op til forpligtelserne, bør landets status som særligt privilegeret handelspartner ikke fortsætte uændret. EU bør således fortsætte og udbygge sin nuværende linje og sikre obligatoriske mærkningsordninger af varer fra de ulovlige bosættelser, og at israelsk deltagelse i EU-finansierede programmer kun gælder for de områder, der ligger inden for de internationalt anerkendte grænser” [se link].

DET VAR DERFOR IKKE OVERRASKENDE, at udenrigsminister Martin Lidegaard fik langt over 1000 vrede kommentarer på sin Facebook-opdatering, da han på vegne af regeringen erklærede sig for ven af Israel, og ytrede sig om Israels ret til at forsvare sig. Jeg kan forestille mig, at man som minister kan have travlt med en masse vigtige ting. Men at man kan glemme sin egen politik, kommer alligevel bag på mig.

Lad os få nogle helt grundlæggende fakta på plads.

IFØLGE DEN ISRAELSKE REGERING er årsagen til angrebet på Gaza, borførelsen af og drabet på tre israelske bosættere. Israel valgte med det samme at give Hamas skylden, men har til dato ikke formået at fremlægge nogle overbevisende beviser for dette. Over et tusind private hjem er blevet ransager og omtrent 500 palæstinensere er blevet arresterede. Gennem Jerusalems gader gik hævngerrige israelere og angreb palæstinensere, når de så dem, og flere steder meldes der om historier om kidnapninger og kidnapningsforsøg. Mest brutalt var det, da 16-årige Muhammad Abu Khedir blev kidnappet, tvunget til at drikke benzin og brændt levende. Alt imens bombede Israel Gaza, som en del af den kollektive afstraffelse mod den palæstinensiske civilbefolkning.

DEN MILITÆRE OFFENSIV mod Gaza har nu stået på i 12 dage. Israel har bombet huse, skoler, hospitaler og i skrivende stund er dødstallet 410, herunder 80 børn. Når man skriver om angrebet på Gaza bliver man nødt til at skrive ’i skrivende stund’ for Israels angreb kræver konstant nye menneskeliv.

I DEN SMALLE GAZA-STRIBE er 1,8 mio. palæstinensere spærret inde på et område på størrelse med Langeland, hvor de er afskåret fra omverdenen. Gazas befolkning har siden 2006 været underlagt en blokade, som betyder at palæstinenserne har stærkt begrænset adgang til selv helt basale livsfornødenheder såsom mad, rent vand, medicin og elektricitet. Blokaden er dømt ulovlig under international lov og alle humanitære organisationer ønsker den opløst. 46 % af Gazas befolkning er børn under 14 år og inden for de sidste blot seks år har befolkningen oplevet fire angreb fra Israel. FN påpeger, at over halvdelen af mændene, 70% af kvinderne og 90% af børnene lider af posttraumatisk stress.

SPØRGSMÅLET TIL MARTIN LIDEGAARD er derfor: Vil ministeren bruge sine beføjelser som minister til at udføre De Radikales politik og lægge pres på at Israel ikke længere skal være en privilegeret handelspartner for EU?

ISRAEL HAR BRUDT minimum 65 FN-konventioner, uden at blive sanktioneret! Og lige nu er Israel i gang med endnu et angreb på en forsvarsløs civilbefolkning. Med en tilskuerskare af israelere, som spiser popcorn og klapper, når bomberne rammer. Folkekirkens Nødhjælp beretter på deres hjemmeside, om palæstinensiske børn der godt ved, de skal dø. Den norske læge Erik Fosse, som er i Gaza, siger at der er ”groteske skader. Vi får tilskadekomne ind med halve hoveder, som er sprængt i stykker, kropsdele. Det er helt ubeskriveligt. Det er dramatiske scener her hver dag. Folk siger, at denne militæroperation er den værste, de har oplevet. I forhold til krigen i 2008 til 2009 er der færre brag. Men den gang bombede de offentlige bygninger. Nu bomber de private hjem, mens folk sover”. Tilflugtssteder er der ikke mange af. Direkte adspurgt hvor de civile kunne tage hen, for ikke at blive ramt af Israels raketter og bomber, svarede Elana Stein, talsperson for Israels udenrigsministerium: “der er andre nabolag, der ikke bliver angrebet, der er stranden, der burde have været beskyttelsesrum, hvis Hamas rent faktisk kærrede sig om mennesker og ikke ville bruge dem som menneskelige skjolde”.

TO DAGE EFTER udtalelsen angreb Israel fire palæstinensiske drenge, der spillede fodbold på stranden i Gaza, med 2 raketter der blev affyret fra et krigsskib et par kilometer uden for kysten. Det kostede dem livet. Børnene var i alderen 9-11 år. Talsperson for Amnesty International i Danmark, Ole Hoff-Lund, undrer sig sammen med alle os andre over, at den israelske regering først foreslår palæstinensere at søge tilflugt på stranden for derefter at bombe netop en strand: ”Det er jo helt vildt. Men det illustrerer bare, at ikke engang de israelske myndigheder har styr på, hvor der er sikkert at være. Desværre tyder meget på, at der trods den israelske regerings forsikringer ikke findes sikre opholdssteder for civile i Gaza. Vi har set flere angreb på civile mål, eksempelvis hospitaler, og nu altså senest på de fire børn”.

DEN NUVÆRENDE AGGRESSION er hverken en konflikt eller krig. For det kræver netop to ligeværdige parter og dét beskriver på ingen måde det israelske overgreb. Det er et folkemord, et angreb på en civilbefolkning, som ikke kan forsvare sig selv. Intet mindre. Ifølge FN er 410 palæstinensere, heraf omkring 80 børn og 20 israelere (18 soldater og to civile) dræbt på 12 dage. Gazas civilbefolkning er under angreb – for 70% af ofrene er civile. Over 2.500 palæstinensere er blevet såret. I Gaza ligger 400 huse i ruiner, flere skoler og tre hospitaler er bombet sønder og sammen. Infrastrukturen er endnu engang smadret.

NÅR PALÆSTINENSERNE BLIVER angrebet af israelske soldater, der er udstyret med højteknologiske våben, har palæstinenserne så ret til at forsvare sig? Eller skal de lade sig dræbe uden forsvar, hvor primitivt modstanden end måtte være?

DER ER FLERE fløje i Israel. Benyamin Natanyahu står i spidsen for en rabiat regering bestående af ekstremistiske nationalister. Han bakkes af politikere som Moshe Faiglin, medlem af det israelske parlament for regeringspartiet Likud, der har foreslået en fuld nedkæmpelse af Gazas befolkning uden humanitære hensyn og fordrivelse af samtlige palæstinensere til Sinai. Ayelet Shaked sidder i parlamentet for det regeringsbærende parti Det Jødiske Hjem, et ultra-nationalistisk bosætterparti. 7. juli stemplede hun fra sin Facebookprofil alle palæstinensere som terrorister. ”De er nødt til at dø, og deres huse skal rives ned, så de ikke kan bære flere terrorister,” skriver hun og tilføjer “De er alle vore fjender og deres blod skal være på vores hænder. Dette gælder også for mødrene til de døde terrorister”. 5. juli fastslog partiet i den israelske avis Yediot Ahrenot: ”det lader til at en gruppe palæstinensere i terrorreden Gaza ønsker døden mere end livet […] og jeg vil gerne meddele dem i dag; døden kommer snart til jer”.

DER ER DOG OGSÅ stemmer i Israel, der er begyndt at protestere mod den kollektive afstraffelse af Gazas befolkning. Flere og flere tager afstand til Netanyahus blodige politik og bakker op om palæstinensernes rettigheder. På hjemmesiden for Jews Voice for Peace, skriver den jødiske veteran fra de israelske forsvarsstyrker Eran Efrati, 11. juli: ”Hvad jeg har set i Israel i de sidste par uger, er ud over noget jeg har været vidne til i mit liv. Jeg har set skrækslagne palæstinensiske børn i Hebron og Halhul sidde på ruinerne af deres hjem. Jeg har set israelske folkemasser på gaden råbe “død over araberne” og trække palæstinensiske mænd ud fra deres butikker for at slå dem, mens andre israelere stod med hænderne i lommen”. Han appellerer til alle borgere i Israel hvor han skriver: “Vi har brug for dig til at fortælle israelske politikere, de israelske medier, israelske samfund, at man ikke kan støtte dette angreb. At du ikke kan støtte overtrædelser af menneskerettighederne. At du ikke kan støtte racisme”.

ET AF FLERE jødiske initiativer er Jews Against Genocide (JAG), som har afholdt mindehøjtideligheder for de dræbte palæstinensiske børn, flere steder i verden. Det startede med en højtidelighed foran Yad Vashem, Holocaustmuseet i Jerusalem, og mindehøjtideligheder har senere været afholdt foran det israelske parlament og forsvarsministerium. Der har også været afholdt lignende begivenheder i foran ambassader i Madrid, San Francisco, i Stockholm og på Rådhuspladsen i København. JAGs holdning er klar. Den danske talsperson, Yonatan Ungermann Goldshtein, udtaler med tydelig adresse til Martin Lidegaard: ”Det, der foregår i Gaza kan med rette betegnes som folkemord, men stilheden fra den danske regering har været slående. Den danske regering må sige fra overfor israelsk apartheid og mordet på befolkningen i Gaza, og må presse Israel med både diplomatiske og økonomiske midler. Tavshed er accept”.

MIKO PELED, en israelsk forfatter (bl.a. til bogen ”The General’s Son Journey of an Israeli in Palestine”) udtaler: ”Over 60 børn er døde og tallet er konstant stigende. Dette er et opråb til folk omkring i verden til at støtte den palæstinensiske kamp og til at forenes i at forlange en ende på apartheidregimet i Palæstina”. Ilan Pape, en af de mest kendte israelske historikere, der bl.a. er forfatter til ”Den etniske udrensning af Palæstina” siger: ”Ophøret af det igangsatte folkemord i Gaza og en implementeringen af basale menneskerettigheder og civile rettigheder for palæstinensere, hvor end de er, inklusivt palæstinensernes ret til tilbagevenden, er den eneste måde hvorpå, man kan åbne op for udsigten til en produktiv international intervention i Mellemøsten i sin helhed”. Nurit Peled-Elhanan, lektor ved Hebrew University i Jerusalem, og modtager af Europaparlamentets Sakharovpris for menneskerettigheder, udtaler: ”Det internationale samfund har ikke gjort nok for at stoppe det israelske besættelsesregime […] som resultat deraf, betaler Israel ikke nogen pris for deres seriøse brud på international lov og på menneskelige værdier. Vi, de Israelske borgere og den statsløse palæstinensiske befolkning, kan hverken bringe besættelsen til ophør eller ende blodbadet selv. Vi har brug for at I retsforfølger den israelske regering og hær, vi har brug for at I boykotter den israelske økonomi og kultur, og vi har brug for at I på det kraftigste opfordrer jeres regeringer til at stoppe med at profitere på besættelsen”.

HVEM ER DINE VENNER, Martin Lidegaard? Er det Aylet Shaked, Moshe Feiglin, og Benyamin Natanyahu eller er det Ilan Pappe, Miko Peled, Yonatan Ungermann Goldshtein og Erfan Efrati?

Et arabisk ordsprog siger: Vis mig din ven, og jeg skal fortælle dig hvem du er. ■

Asmaa Abdol-Hamid (f.1981) er socialrådgiver. Hun er kendt fra samfundsdebatten, bl.a. som vært på “Adam og Asmaa” (med Adam Holm) i 2006. Som palæstinensisk flygtning kom hun til Danmark i 1986 sammen med sin familie. ILLUSTRATION: Gaza efter bombardement, søndag 20. juli [foto: Joe Catron]

KORREKTION: En tidligere version af artiklen nævnte (i lighed med flere andre medier, herunder det norske Dagbladet), at Erik Fosse er udsendt af “Læger uden Grænser” – det er ikke korrekt og derfor korrigeret.