03.08.2014

Amerikanske udmeldinger om militærhjælp til Ukraine og nationale kræfter i Rusland presser den russiske præsident Vladimir Putin til handling.

KOMMENTAR af Ota Tiefenböck, RÆSONS Østeuroparedaktør

USA HAR I DENNE UGE meddelt, at landet vil træne og levere militærudstyr til den ukrainske Nationalgarde. Den amerikanske Kongres skal godkende forslaget, inden det træder i kraft, men alt tyder umiddelbart på, at forslaget bliver en realitet. USA begrunder beslutningen, hvis budget er beregnet til 19 millioner dollars, med det russiske engagement i Østukraine. Det er nødvendigt at styrke det ukrainske forsvar, mener amerikanerne.

HVORVIDT DET AMERIKANSKE INITIATIV styrker noget er ganske tvivlsomt, til gengæld er det ret sikkert, at initiativet accelererer konflikten i Ukraine betydeligt. Det kræver nemlig ikke de helt store analytiske evner at forestille sig, hvordan Rusland betragter amerikanernes initiativ.

DEN RUSSISKE PRÆSIDENT Vladimir Putins manøvremuligheder er efterhånden blevet voldsomt begrænset. Det kommende amerikanske initiativ på den ene side og et stigende pres fra de nationalistiske rækker i Rusland på den anden, presser Putin i én retning: At indsætte ”fredsbevarende russiske styrker” i Østukraine og på den måde sikre russisk indflydelse i området. Putin vil nemlig ikke tabe ansigt, hverken over for verdenssamfundet eller over for sin egen befolkning.

DE SENESTE MELDINGER kan tyde på, at en russisk invasion kan være under forberedelse. De ukrainske myndigheder meddeler søndag, at omkring 1000 russiske soldater med tunge våben er blevet flyttet til den ukrainske grænse. Samtidig meddeles det, at landmænd i Kursk og Belgorod-regionen, grænsende til Ukraine, er af de russiske myndigheder blevet beordret til at afslutte alt høstarbejde inden de to kommende dage.

DET KAN UNDRE, at amerikanerne, som beskylder Putin for at støtte og udstyre de prorussiske separatister med våben, ikke kan finde et bedre initiativ, end at bruge de samme midler, som de kritiserer modparten for. Det kan efterhånden også være svært at se, hvorfor det amerikanske træk bliver betegnet som en beskyttelse af demokratiske værdier, mens det samme initiativ hos russerne er en aggression. Det kan ydermere undre, at EU, hvor flere medlemsstater grænser til Ukraine, ikke aktivt opponerer imod de amerikanske planer, da en direkte militærhjælp, til forskel for økonomiske sanktioner, flytter hele konflikten mod en anden dimension. Det mest uhyggelige er dog, at verden, som i disse uger mindes hundredeårsdagen for begyndelsen af Første Verdenskrig, åbenbart ikke er blevet klogere. ■

Ota Tiefenböck (f. 1957 i Prag, Tjekkiet) er RÆSONs Østeuroparedaktør. Tidligere redaktør ved Sjællandske Medier og nu freelancejournalist med speciale i Balkan, Kaukasus og Øst- og Centraleuropa. Skriver blandt andre for Information, Kristeligt Dagblad samt flere norske aviser. Uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. ILLUSTRATION: Putin, 19/12 2013 [foto: Shutterstock]