18.06.2014

1. Ja eller nej: Vil næsten enhver form for vestlig militær indgriben i Irak og/eller Syrien forværre situationen?
LENE ESPERSEN (K): Nej – vesten er altid bedre end islamister.

2. Har Obamas forsøg på en lavere amerikansk profil i Mellemøsten (fx Syrien) reduceret eller forøget risikoen for at konflikterne på sigt rammer vesten?
LENE ESPERSEN: Forøget risiko – [USA optræder] alt for vægelsindet og tøvende. Det udnyttes af Rusland, Bashir Assad og ekstremisterne.

3. Den åbenlyse frygt i Washington har siden 2001 været, at der opstår områder i fx Syrien, Irak og Afghanistan hvor terrorister (eller deres sympatisører) kan operere uhindret – og derfra true også vestlige lande. Er det en reel risiko? Kan vi leve med den?
LENE ESPERSEN (K): En reel trussel, som vi naturligvis ikke kan leve med.

4. “This is not solely, or even primarily, a military challenge. […] This should be a wake-up call. Iraq’s leaders have to demonstrate a willingness to make hard decisions and compromises on behalf of the Iraqi people in order to bring the country together” – Præsident Obama 13. juni. Kunne Maliki – ved langt tidligere at have samarbejdet med sunnimuslimerne og kurderne – faktisk have sikret Irak mod en udvikling som den, der finder sted i disse dage?
LENE ESPERSEN (K): Ja – Maliki har alene fokuseret på at styrke sin egen base fremfor at række hånden ud – han har ikke gjort noget for at skabe reel magtdeling og ejerskab for de øvrige grupper i samfundet.

5. “Jeg tror, at amerikanerne i dag er begyndt at indse, at af alle dårlige løsninger i Syrien, så er et samarbejde med alawitterne (shiamuslimsk sekt, der bakker op om Bashar al-Assad, red.) det mindste onde, og så må man altså sluge Assad og skylle godt efter. Han er nødvendig for at bekæmpe de radikale muslimer” sagde Herbert Pundik i RÆSON i februar. Bør vesten tage til efterretning, at Assad-regimet bliver siddende – og gå efter en forhandlet løsning mellem regeringen og oprørerne?
LENE ESPERSEN (K): Assad-regimet er illegitimt – et regime, der dræber sin egen befolkning med kemiske våben skal man ikke forhandle en “løsning” med. Han skal for en krigsforbryderdomstol. Men man bør sikre at Syrien ikke ender i en Irak-løsning, ved netop at samle alle aktører – alavitter, sunnier, kristne , drusere osv., der vil den moderate vej. Det kan alle se en fordel i – ikke mindst alawitterne, der jo frygter at blive rendt over ende af sunnierne.

6. Er det – også i lyset af udviklingen i fx Egypten – overordnet nødvendigt at indse, at demokratiet ikke kommer til Mellemøsten nu og at Vesten derfor kommer til at alliere sig også med ikke-demokrater?
LENE ESPERSEN (K): Nej. Vi bør fortsat arbejde for demokratisering, men også for at sikre at alle parter, der vil freden, bliver en del af løsningen.

7. Hvilke lektier har du og dit parti draget af krigene i Irak og Afghanistan?
LENE ESPERSEN (K): At man bør fokusere på at etablere en reel retsstat, hvor der er sikkerhed i hele landet og hvor alle kræfter, der vil freden, kommer til forhandlingsbordet og gøres ansvarlige.

8. I november skrev Lars Erslev Andersen i RÆSON: “Borgerkrigen i Syrien, konflikterne i Irak og den ganske ustabile situation i Libanon og til dels Jordan truer med at åbne hele denne region for sekteriske konflikter på kryds og tværs, der endegyldigt kan omkalfatre grundlaget for regionens nuværende statssystem”. Er det det, vi ser nu?
LENE ESPERSEN (K): Ja – stedfortræderkrigen i Syrien mellem Sunni og Shia er udtryk for at Iran og Saudi-Arabien går efter et få bedre fodfæste i regionen, uden hensyn til den destabilisering, det medfører. Og udviklingen i Syrien viser at man åbenlyst er villig til at bruge de mest ekstremistiske kræfter for at nå sit mål. Det kræver langt større international engagement. ★


FOTO: Det Hvide Hus