13.09.2014

Fordi Færøerne ikke er med i EU, køber de sanktionsramte russere pludselig stort ind af laks, sild og makrel. På Færøerne er debatten intens: Svigter øerne hermed de vestlige værdier?


Af Uni Holm Johannesen

Telefonerne hos de færøske fiskeeksportører gløder. E-mailerne suser ind. Købmændene fra Rusland står i kø. “De vil have alt det, de kan få. Vi satser på en tredobling af vores eksport til Rusland det næste års tid”, siger Regin Jakobsen, topchef for familievirksomheden Bakkafrost, der er rigsfællesskabets største producent af laks. Han er en af de færøske eksportører, der bliver kimet ned i øjeblikket. Hans Jákup Mikkelsen fra Marine Harvest er en anden. “Jeg har lige haft besøg af en russisk købmand her i Thorshavn. Han ville købe alt det, han kunne få,” konstaterer han. Regin Jakobsen, Hans Jákup Mikkelsen og de andre færøske eksportører har nærmest monopol på at levere fersk laks til Rusland i øjeblikket. Potentialet er stort.

Grunden er helt enkelt, at Færøerne kan eksportere til Rusland som hidtil. Sanktionerne, som Rusland har indført over for de lande, der har indført sanktioner mod landet i kølvandet på krisen mellem Rusland og Ukraine, gælder ikke for Færøerne, fordi færingene ikke er en del af EU. Det har skabt et kæmpe hul i markedet, at russerne har stoppet al fødevareimport fra USA, EU, Australien og Canada. Og det kommer man til at udnytte på øerne. I Rusland vil de nu have al den makrel, sild og laks, de kan få fat i. På Færøerne er der ligefrem lagt op til et eksporteventyr, nu konkurenterne er sanktionerede. “Efterspørgslen er større, end at vi kan dække den. Så laksen bliver dyrere”, siger Regin Jakobsen.

Mens NATO har konstateret, at Rusland truer freden og sikkerheden i Europa, og Merkel, Hollande og Cameron sanktionerer Putin i den højspændte situation, har russerne inviteret lagmand Johannesen til forhandlingsbordet i Moskva for at øge samarbejdet med Rusland. Han tøvede ikke. For, som han siger, russerne er sultne. Og mens optimismen blomstrer i erhvervslivet, kører den politiske debat på Færøerne. Skal færingene tjene penge på konflikten, eller skal Færøerne som et civiliseret demokratisk samfund støtte Vesten?

Der er i hvert fald ingen tvivl hos Kaj Leo Holm Johannesen. Det var et konstruktivt møde i Rusland. Han mener, at diskussionen er en storm i et glas vand. Han støtter ikke vestens sanktioner: “Vi er ikke en del af denne konflikt. Sanktioner bliver heller aldrig en holdbar måde at løse konflikter på. Konflikter optrappes ved sanktioner. Konflikter skal løses ved forhandlinger,” siger lagmanden. Ikke alle er enige med hans standpunkt. “Dette er at dolke Vesten i ryggen,” siger Sjúrður Skaale, folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin.

Fiskeristriden
For den færøske økonomi er situationen åbenlyst interessant. “Det har stor betydning for det færøske erhvervsliv, at det russiske importsforbud ikke gælder for Færøerne, det er klart,” siger Poul Huus Sólstein, formand for det færøske Eksportsråd. For 14 måneder siden trak sorte skyer ellers ind over den færøske økonomi. Efter en omfattende fiskeristrid, vedtog EU den 28. august sidste år at straffe Færøernes overfiskeri af sild i nordatlanten. Konsekvensen var, at de færøske eksportører ikke kunne sælge makrel og sild til de 500 mio. forbrugere i EU, men måtte finde andre eksportmarkeder i Asien og Afrika til lavere priser og dyrere transport. Sanktionerne var reelt i en størrelsesorden, hvor en tredjedel af den færøske eksport var boykottet. En foreløbig opgørelse mener, at boykottet på få måneder kostede det færøske erhvervsliv mere end 100 millioner kroner. Det har været smertefuldt for den lille færøske økonomi, som er totalt afhængig af fiskeindustrien.

Idag er stridøksen begravet, og EU og Færøerne har indgået en aftale. Nu skal man indhente det forsømte. Færingene prøver nu aktivt at få forbindelse til de gamle markeder i Europa. Det sker samtidig med, at konkurenterene på det russiske markedet er udvist, og russiske kødmænd i massevis rejser til Færøerne at købe fisk. På Regin Jakobsens børsnoterede Bakkafrost er aktiekursen steget med knapt 20 procent siden sanktionerne mod Rusland. “Vi kan udnytte situationen i form af øget volumen og omsætning,” siger han.

Pengene og ryet
Der er ingen tvivl om, at det russiske importsforbud bliver en succes for færøsk økonomi. Det mener Ragnar Johannesen, som er juridisk rådgiver hos Latham and Watkins i Moskva. Men han advarer de færøske politikere om at de skal beskytte deres ry på den internationale scene. “At sælge fisk til Putin, er ikke det samme som at sælge våben til Assad. Færøerne har dog et moralsk ansvar som en del af Vesten”, siger han. I det lys er lagmand Kaj Leo Holm Johannesens besøg i Moskva en kolossal og unødvendig provokation. Det siger Sjúrður Skaale, folketingsmedlem for Javnaðarflokkurin. Holm Johannesen fremstår arrogant over for NATO, EU og USA, siger han. “Lagmanden kan godt være imod sanktioner. Men derfra og til at rejse til Rusland i disse dage med en plan om samarbejde i kufferten er ikke smart. Med dette besøg gør han klart, at vi ikke adskiller handel og diplomati. Vi sælger ikke kun til russere, vi samarbejder med dem. Det gør vi samtidig med, at NATO og EU forbereder nye uindgreb”, siger han.

Island er heller ikke omfavnet af det russiske importsboykot. Men i Island har regeringen klart taget afstand fra Putin, og der er heller ikke lagt op til større samarbejde, end der hidtil har været. Det er den vej, Færøerne skal gå, mener Skaale. Den konklusion deler oppositionspolitikeren Annita á Fríðriksmørk. Hun synes, at det er signalforvirrende, at selve lagmanden har været i Moskva til forhandlinger, mens andre europæiske statsledere boykotter Rusland. “Jeg mener ikke, at Færøerne ubetinget skal følge i EU’s fodspor. Men vi skal heller ikke gøre Rusland en tjeneste. Selvfølgelig vil russere købe vores fisk. Det er både taktisk og strategisk for dem. Men det er ikke strategisk for Færøerne, at vi distancerer os fra Vesten, hvis vi vil være en del af Vesten,” fastslår hun. Annita á Fríðriksmørk mener, at det er et uheldigt politisk signal at sende til Europa, at lagmanden besøger Moskva: “Vi skulle hellere have været neutrale, set tiden an, og bevaret den samme eksport som hidtil,” mener hun.

Selvom Færøerne er en lilleput på den internationale scene, og at det kan være en fordel at være så lille, så kan det være skadeligt at tro, at ingen ser os. Nationen skal opføre sig med omhu, fordi det kan komme færingene en dyrt at stå. Det siger Eirikur Lindenskov, redaktør på den færøske avis Sosialurin. “Alle nationer beskæftiger sig med sine egne interesser. Det gør det svært at agere på den internationale scene. Og man kommer i dilemma hele tiden,” siger han.

På Færøerne er der enighed om, at det var en grotesk da EU sidste år ikke alene indførte sanktioner mod færøsk eksport men tilmed førte an i det, færingerne ser som en grim nedtromlig af deres økonomi. Det har Jenis av Rana, formand for det kristne parti, Miðflokkurin, inmente, nu hvor Europa sanktionerer Rusland. Europæere var ikke et sekund i tvivl, da 500 millioner mennesker skulle boykotte 48.000 færinger. Sanktioner er en primitiv måde at føre politik, og han vil ikke høre tale om, at europæere nu skal fortælle færøske politikere, hvordan de skal agere: “Færøerne skal altid føre solidarisk politik – til fordel for de svage. Det er ikke rigmænderne, der kommer til at mærke et færøsk boykot. Det gør de svage og fattige russere. Det er de svage, der kommer til at miste deres arbejde. Med en solidarisk politik kommer vi at bevare vores gode rygte”, siger Jenis av Rana.

Boykot er bare ikke vejen frem, fastslår lagmand Kaj Leo Holm Johannesen selv: “Vi er en del af Vesten og NATO, ja. Dette drejer sig om praktisk handel. Det betyder ikke, at vi ikke er bekymrede over situationen i Ukraine”. &#9632

Uni Holm Johannesen (f. 1990) studerer statskundskab ved Sydansk Universitet. Han har arbejdet som journalist og tv-vært på Færøerne i mange år.

ILLUSTRATION: Thorshavn [foto: Shutterstock]