20.05.2014

Den politiske højredrejning i Europa lægger nyt pres på ligestillingsspørgsmål – særligt på abortområdet i de lande, hvor den katolske kirke dominerer.

Af Louise Bonnevie og Edith Lauglo Endsjø

Der er en ny tendens til øget modstand mod fri abort i Europa. Senest har anti-abort initiativet ”One of Us” indsamlet over 1,7 mio. underskrifter imod, at EU giver finansiel støtte til aktiviteter vedrørende abort. RÆSON har interviewet Britta Thomsen, europarlamentsmedlem og kandidat til EP-valget, Chris Holmsted Larsen, forsker i politisk ekstremisme fra Roskilde Universitet og forkvinde for Kvinderådet i Danmark, Trine Porret Randahl Larsen, om denne nye tendens.

Tilbageskridt for ligestillingen i Europa
Britta Thomsen (S) har siddet i Europa-Parlamentets ligestillingsudvalg de sidste 10 år. Hun mener, at der er sket et tilbageskridt i forhold til ligestilling i Europa, særligt i forhold til kvinders ret til abort. Dette tilskriver Britta Thomsen især den katolske kirkes magt:

”Den katolske kirke er den største lobby i Bruxelles. Den har været med til at stå for indsamlingen af underskrifter til initiativet ’One of Us’. Det er et initiativ, der blandt andet er imod, at EU giver udviklingsbistand til NGO’er i u-lande, som arbejder med abort.”

Britta Thomsen karakteriserer udviklingen som en ny tendens i Europa, hvor vi ser et tilbageslag for kvinders ligestilling generelt:

”Den her trend, den er alle vegne. Det er jo ikke kun i Spanien, den katolske kirke har indsamlet underskrifter.”

Ifølge reglerne om det såkaldte borgerinitiativ, som blev indført med Lissabon-traktaten i 2009, kan man med en million underskrifter fordelt på minimum syv EU-medlemslande kræve at blive hørt i Kommissionen og i Europa-Parlamentet. Det lykkedes initiativet ’One of Us’ at indsamle over 1,7 mio. underskrifter. Den 10. april 2014 var initiativet til offentlig høring i Europa-Parlamentet. Den 28. maj skal Kommissionen tage stilling til, hvorledes de vil behandle dets ønsker.

Modstandere af fri abort er kommet til magten i Spanien
Spanien er et af de lande, hvor der er ved at ske stramninger af abortlovgivningen. Ligesom så mange andre europæiske lande har Spanien fået en konservativ regering. Den spanske abortlovgivning er i dag lige så liberal som den danske, men i december sidste år fremsatte den spanske regering et nyt lovforslag om adgangen til abort. Lovforslaget indebærer en indskrænkning i retten til abort, der betyder, at abort fremover kun vil være muligt, hvis graviditeten skyldes voldtægt, eller der er alvorlig risiko for moderens eller fostrets helbred.

Lovforslaget er blevet mødt med stor modstand både i Spanien og internationalt. Ifølge den spanske avis El País mener 86 pct. af spanierne, at en kvinde selv frit bør kunne vælge, om hun vil afbryde en graviditet eller ej. Der har endnu ikke været en endelig afstemning om lovforslaget i det spanske parlament.

Ifølge Britta Thomsen handler det om den politiske situation i Spanien:

”Der er mange mænd, der er imod fri abort i Spanien, og det er dem, der styrer det. Situationen er den, at modstanderne af fri abort er kommet til magten. Jeg mener, det er en grundlæggende kvinderet. EU’s grundlæggende værdier bygger på ligeværd, og jeg går derfor ind for, at fri abort skal indskrives i traktaten. Kvinder bør have ret til at bestemme over deres egen krop, og jeg mener ikke, at kvinder er ligestillede, hvis mændene kan bestemme over det ufødte foster.”

Ifølge Britta Thomsen er det problematisk, at der skabes et socialt A og B-hold. Således vil kun velstillede kvinder i lande med streng abortlovgivning have råd til at rejse ud af landet for at få foretaget en abort. De kvinder, der ikke har økonomiske midler til at få foretaget indgrebet i et naboland, risikerer ifølge Britta Thomsen i værste konsekvens at dø som følge af en illegal og usikker abort.

Modstand mod abort en generel tendens i Europa
I Malta er abort forbudt ved lov, og der gives ingen undtagelser. I Irland, Polen og Luxembourg er abortlovgivningen så restriktiv, at legale aborter sjældent eller overhovedet ikke finder sted.

I de resterende EU-lande har kvinder på nuværende tidspunkt adgang til abort, men holdningerne ser ud til at ændre sig, og i praksis bliver adgangen til abort sværere mange steder.

I Ungarn blev der i 2012 vedtaget en ny grundlov, der beskytter fosteret fra undfangelsesøjeblikket. Derudover skal regeringen i Litauen i juni i år stemme om et lovforslag, der kriminaliserer abort med samme undtagelser som ved det spanske lovforslag.

Desuden er der en stigende tendens til, at abort bliver forhindret af sundhedspersonalet af samvittighedsgrunde. Ifølge ligestillingsudvalget i Europa-Parlamentet er der blevet rapporteret om tilfælde i Slovakiet, Ungarn, Rumænien, Polen, Irland og Italien, hvor hen imod 70 pct. af alle gynækologer og 40 pct. af alle narkoselæger nægter at udføre abort af samvittighedsgrunde.

Sidste år tog ligestillingsudvalget i Europa-Parlamentet initiativ til den såkaldte Estrela-betænkning, der skulle gøre Kommissionen og medlemsstaterne opmærksomme på kvinders adgang til sundhedsrettigheder på det seksuelle og reproduktive område. Betænkningen omhandlede blandt andet forslag til at forbedre seksualundervisning og information om prævention. Det blev mødt med stor modstand fra konservative og religiøse kræfter, da den også talte for retten til fri og sikker abort. Betænkningen blev forkastet med et snævert flertal efter højrøstede og følelsesladede diskussioner i Parlamentet. Som reaktion på forkastelsen udtalte Britta Thomsen dengang, at:

”Det er ubegribeligt, at noget så harmløst kan skabe så massiv en modstand. Vi taler om øget seksualundervisning og kvinders ret til abort. En rettighed vi i Danmark har haft i 40 år. Det er et meget nedslående tilbageslag for kvinders rettigheder.”

Britta Thomsen mente, at de konservative parlamentarikere og den katolske kirke havde haft en afgørende indflydelse på forkastelsen:

”Aldrig før har den katolske lobby formået at samle så massiv en modstand mod abort.”

Højredrejning og traditionelle familieværdier går hånd i hånd
Chris Holmsted Larsen, forsker i politisk ekstremisme fra Roskilde Universitet, forklarer sammenhængen mellem den konservative drejning i Europa og holdningerne til abort:

”Generelt kan man sige, at medvind til højrepartier har betydning for abortlovgivningen, da abortmodstand typisk er et højrefløjsfænomen. Der er en modstand imod moderniteten i det hele taget. I Sydeuropa vil abortmodstanden starte tidligere på den politiske midte, hvilket skyldes den katolske kirkes store politisk indflydelse på abortspørgsmålet.”

Chris Holmsted Larsen forklarer, hvordan den økonomiske krise har givet et råderum til konservative kræfter og til en søgen mod det, man opfatter som ’oprindeligt’, og hvor kvindens ret til abort opfattes som et symbol på de moderne værdier, der foragtes af abortmodstanderne:

”I økonomiske kriser bliver de konservative tanker styrket, også i forhold til ligestilling generelt og abortrettigheder.”

I Sydeuropa og for eksempel Spanien, som har været meget hårdt ramt af krisen, handler det om et tilbagevendende fokus på traditionelle familieværdier. Og det er ikke ligegyldigt for resten af Europa, hvad der foregår i Spanien. Chris Holmsted Larsen forklarer:

”Sydeuropa er en stor del af EU, så man skal helt klart være opmærksom på denne udvikling.”

Meningsmålinger for Europa-Parlamentsvalget i maj viser en fremgang til konservative og højreorienterede partier. Britta Thomsen sætter sin lid til, at de højreorienterede partier får svært ved at arbejde sammen:

”Det er ikke sikkert, at højrefløjen kan finde ud af at samarbejde. Men hvis de får medvind, kan det helt klart få en negativ betydning for ligestilling.”

Ligestilling – et nordisk fænomen?
Ifølge en undersøgelse fra Kristelig Dagblad fra 2013 går 90 pct. af befolkningen i Danmark ind for fri abort, på trods af anerkendelsen af etiske problematikker.

Forkvinde for Kvinderådet i Danmark, Trine Porret Randahl Larsen, mener, at seksuelle og reproduktive rettigheder er godt sikret i Danmark og Norden generelt. Hun bemærker dog, at det ikke kun er i Øst- og Sydeuropa, at man ser tendenser til indskrænkninger i retten til fri abort. Rettighederne er også blevet udfordret i Norge:

”I Norge har ’reservationsretten’ (praktiserende lægers ret til at kunne modsætte sig at henvise kvinder til at få foretaget en abort, red.) indtil for nylig været på den politiske dagsorden. Det er en del af det tilbageskridt på ligestillingsområdet, som har foregået i mange år ude gennem Europa og faktisk også på globalt plan. Denne tendens er meget overraskende med skandinaviske øjne.”

I Norge havde den nye mindretalsregering fra efteråret 2013, bestående af Højre og Fremskridtspartiet, brug for støtte til regeringsgrundlaget fra Kristelig Folkeparti. Der blev lavet en studehandel, hvor Kristelig Folkeparti krævede reservationsretten indført. Ifølge den norske avis VG, var to ud af tre nordmænd imod reservationsretten, og efter massiv modstand fra borgere, oppositionen i Stortinget og kvindebevægelsen i Norge opgav sundhedsminister Bent Høie lovforslaget i april 2014.

Hvis Danmark og resten af de nordiske lande fortsat vil være i top indenfor ligestillingsområdet, er det vigtigt også at støtte op om rettighederne udenfor Norden, mener Trine Porret Randahl Larsen. Derfor bør danskerne have blik for, hvad der sker ude i Europa.

Britta Thomsen er enig og pointerer, at tendenserne i EU er vigtige for Danmark og appellerer til en øget bevidsthed om ligestilling og abort i et stadig mere højredrejet Europa:

”Nu til dags er der ikke så mange, der interesserer sig for ligestilling i Danmark. De fleste ligestillingslove herhjemme kommer faktisk fra EU, men det er der rigtig mange, der ikke er klar over.”

Edith Lauglo Endsjø studerer Statskundskab på Københavns Universitet. Hun har desuden en BA i Spansk fra samme universitet og har tidligere skrevet artikler for IPmonopolet.

Louise Bonnevie studerer Statskundskab på Københavns Universitet.

FOTO: Contando Estralas, Watch for Life in Vigo, Spain, via Flickr.