12.03.2014

Den tyske regering har under den optimistiske titel Energiewende sat et ambitiøst mål om at øge andelen af vedvarende energi til 80 pct. i 2050 og skabe et grønnere og mere bæredygtigt Tyskland. Visionen om et land så stort som Tyskland, der er uafhængig af fossile brændstoffer er enestående i verdenshistorien. Planen for Energiewende efterlader dog også mange spørgsmål. At Tyskland samtidig har besluttet at droppe atomenergien sætter spørgsmålstegn ved, om projektet overhovedet kan gennemføres. RÆSON talt med den tyske energi-ekspert, Karen Pittel.

Et uddrag af dette interview er bragt i RÆSON17

INTERVIEW af Lukas A. Lausen

RÆSON: Angela Merkels regering har med Sigmar Gabriel i spidsen sat sig det ambitiøse mål, at 80 pct. af strømmen i Tyskland skal komme fra vedvarende energikilder som vind og sol i 2050. Hvor realistisk er det?
Pittel: Teknisk set er det fuldt ud muligt. Men det siger så heller ingenting om de omkostninger, som vil være forbundet med at nå målet. I dag fokuseres der næsten udelukkende på vind og solenergi, det er ikke nok i fremtiden. For at kunne sikre at disse mål bliver overholdt, skal der i fremtiden fokuseres mere på udvidelsen af lagerfaciliteter, netværk, reservekapaciteter, gaskraftværker og en del andet. Kun hvis man husker at medtænke alt dette, kan pakken lykkedes.

Energiewende kræver stor omstilling

RÆSON: I Tyskland hersker der en diskussion om på hvilket niveau de her udfordringer skal løses. Det, der virker som et anliggende for hele landet, er i virkeligheden kommunernes og delstaternes ansvar på papiret. Hvordan håndteres det problem?
Pittel: Store dele af projektet Energiewende handler om en ombygning af hele det infrastrukturelle system, og derfor burde det være et anliggende for forbundsstaten. Vi ser allerede i dag, at der kan opstå problemer med udbygningen af strømnetværket, hvis det overlades til kommunerne selv. Not in my Back Yard – NIMBY-effekten er nemlig udpræget på energiområdet.

RÆSON: I nogle regioner bliver der protesteret højlydt over de mange vindmøller, der nu står rundt omkring, eller at der plantes enorme mængder majs for på den måde at kunne producere biogas. Det kan næsten virke som om befolkningen ikke altid står bag dette projekt.
Pittel: Det er helt rigtigt, at landskabet i mange regioner forandres: Vindmøller stilles op og solarpaneler monteres på folks tage. Det ser anderledes ud end før. De protesterne som vi oplever er efter min mening ikke synderligt konstruktive. Jeg mener, at vi bliver nødt til at træffe en beslutning; Hvis vi ønsker at omstille landet til at blive mindre afhængig af fossile brændstoffer, så må vi også acceptere visse æstetiske konsekvenser. Accepterer vi ikke disse, kan vi lige så godt droppe det her foretagende.

Udfasningen er atomkraft gælder ikke importeret energi

RÆSON: En af hjørnestenene i Energiewende er, at atomenergien ikke længere spiller nogen rolle. Hele projektet med at opnå en reducering i CO2-udslippet, ville vel umiddelbart være nemmere, hvis man ikke havde besluttet fuldstændig at droppe alt atomenergi. Hvordan hænger det sammen?
Pittel: Afskaffelsen af atomenergi gør hele processen endnu dyrere. Det vil i fremtiden ikke være muligt at skifte over til atomenergi for at kompensere for den energi, der bortfalder igennem reduceret brug af kulkraft. Teknisk set er det på lang sigt selvfølgelig stadig muligt at opnå målene – det siger de fleste prognoser. Men på mellemlang sigt kommer vi nok til at producere mere CO2 igen for at kompensere for den bortfaldne energi. Dertil kommer, at vi bliver nødt til at importere mere energi fra udlandet. Paradoksalt er der en god sandsynlighed for at dette også vil vær atomenergi, hvilket gør hele målsætningen fuldstændig absurd.

De tyske forbrugere betaler for den grønne omstilling

RÆSON: Hvad kommer Energiewende til at koste?
Pittel: Det bliver en dyr omgang for den tyske økonomi, men man kan ikke fastsætte det helt præcist. I sidste ende kommer det til at være husholdningerne, og dermed de enkelte borgere, der betaler for det. Man kan forestille sig to modeller: På den ene side kan regeringen vælge at finansiere planen igennem skatter, hvor alle borgere betaler deres andel. En anden model er, at gøre som vi gør i dag, hvor finansieringen sker igennem en afgift, hvilket betyder, at det er forbrugerne, der rammes i forhold til mængden af deres strømforbrug.

RÆSON: I løbet af de sidste ti år er ekstra afgiften på strømprisen, der bruges til at finansiere Energiewende, steget med godt 60 pct. Vil priserne også fremover stige med denne hastighed, eller er der planer om at finde en anden finansieringsmodel?
Pittel: Det er politikernes beslutning, om man i det lange løb holder fast i, at det skal finansieres igennem en afgift, eller om man går over til at betale det igennem skatten. Jeg går ud fra, at man holder fast i den nuværende model, og at det betyder, at priserne også fortsat vil stige, om end ikke i samme tempo som hidtil. Dette skyldes, at vedvarende energi også er blevet betydeligt billigere i løbet af de sidste år, hvilket på et tidspunkt kommer til at kunne ses i den gennemsnitlige strømpris.

Energiewendes effekt på den tyske industri afhænger af nabolande

RÆSON: Hvilken effekt kan vi forvente, at dette har på Tysklands virksomheder og landet som økonomisk motor?
Pittel: Det afhænger i høj grad af om, og hvordan man er i stand til at aflaste industrien fra de omkostninger, der opstår i forbindelse med hele den her omlægningsproces. Lige nu kører der i EU en retssag mod Tyskland, hvor regeringen anklages for ulovligt at støtte virksomhederne ved at fritage disse for betaling af en højere energiafgift. Hvorvidt nogle brancher vil vælge at vende sig bort fra Tyskland afhænger også af resultatet af denne sag, og af hvordan man fremover vælger at støtte industrien. Udviklingen i vores nabolande betyder mindst lige så meget. Skulle andre lande fortsat kunne holde et lavt energiomkostningsniveau, vil det være svært for Tyskland at konkurrere i fremtiden.

RÆSON: Ser man på Energiewende som infrastrukturprojekt, vil det så have en positiv effekt på landets industri?
Pittel: Det er en udbredt myte, at Energiewende er et effektivt politisk værktøj til at skabe flere job. Det mener jeg, absolut ikke er sandt. På den korte bane er det helt rigtigt, at hele infrastrukturen skal udbygges, og derfor vil der blive investeret meget. Det vil medføre en stigning i beskæftigelse og produktion i nogle brancher, men det bliver ikke uden omkostninger. Der vil opstå en massiv omfordeling af ressourcer, hvilket betyder at investeringer og arbejdspladser på andre områder vil gå tabt.
At der overhovedet skulle være en positiv nettoeffekt er absolut ikke sikkert.

Et kvotesystem kunne være alternativet til Energiewende

RÆSON: Hvilke usikkerheder hersker der omkring Energiewende?
Pittel: Tænker man frem til år 2050 er der utrolig mange ubekendte faktorer man må tage hensyn til. Politiske og tekniske udviklinger er meget svære at forudse. Det samme er den europæiske integrationsproces. Dertil kommer selvfølgelig, at man skal tage hensyn til udviklingerne på det fossile energimarked.

RÆSON: Vil der være andre løsninger, der kunne forestilles at være mere holdbare end den proces, som vi ser i dag, hvor regeringen lægger nøje planer.
Pittel: Et kvotesystem som vi kender det fra andre områder ville være ganske interessant. Det ville helt naturligt skabe en vis kapitaltilstrømning til de mest effektive energiformer. Samtidig mindsker det selvfølgelig muligheden for at planlægge helt præcist.

RÆSON: Regeringen har foreløbig lagt op til, at man vil begrænse tilskuddene til sol- og vindenergi i nogle områder. I nogle forbundslande betegnes dette som planøkonomi, og tiltaget kritiseres for i sidste ende at bremse omstillingen til grøn energi i Tyskland.
Pittel: Selvfølgelig er der delstater, som blandt andre Schleswig-Holstein, der kritiserer dette forslag. Man har her håbet på at kunne leve godt af at eksportere vindenergi i det lange løb, og at netop dette nu begrænses er de selvfølgelig ikke glade for. Grundlæggende mener jeg, det er et fornuftigt tiltag, da vi bliver nødt til at strømline udviklingen over tid. De mål, der er sat fra regeringens side, kan også opnås, selvom man på nogle områder udvikler de vedvarende energikilder langsommere end vi har gjort i de seneste år.

Energiewende usandsynlig som internationalt energi-forbillede

RÆSON: I udlandet ser man med spænding på, hvordan det her projekt vil fungere i et så stort land som Tyskland. Vil det have en effekt på Tysklands internationale rolle, hvis projektet Energiewende lykkedes?
Pittel: Jeg mener, at det vil være absolut overdrevet at forvente en forandring af Tysklands rolle på den internationale scene på baggrund af projektet Energiewende.

RÆSON: Lykkes det for et større land som Tyskland at gennemføre denne store omstilling af hele landets energiinfrastruktur, vil andre lande prøve at efterligne den tyske succes?
Pittel: Det kan jeg heller ikke forestille mig. Generelt vil vedvarende energier fylde mere og mere i alle lande, men jeg kan ikke forestille mig at man følger tyskernes eksempel og fremdriver udvidelsen af de vedvarende energier på samme måde. Når vi for eksempel ser på USA, så virker de næsten til at gå en modsat vej, hvor man igennem fracking (den teknik man bruger til at udvinde skiffergas, red.) nu oplever en form for revival for de fosille energier. I Kina kører man en blandingsstrategi, og også her kan jeg ikke se, at det skulle ændre sig pga. erfaringerne fra Tyskland.

Karen Pittel er afdelingsleder for energi, økologi og ressourcer ved IFO institut for økonomisk forskning i München, og professor i nationaløkonomi ved Ludwig Maximiliams Universität München.