11.04.2014

Mediernes interesse for EU-emner forud for Europa-Parlamentsvalget i maj er markant højere denne gang end i 2009. Samtidig lægger hele centrum-venstres vælgere nu vægt på EU som jobskaber.

Af Ole Aabenhus, RÆSONs Europa-redaktør

De danske mediers interesse for Europa-Parlamentsvalget er steget markant i forhold til 2009. Det fortæller kilder i Europa-Kommissionens danske kontor.

Kommissionens folk tæller ganske enkelt artikler i danske dagblade, og antallet af EU-relevante artikler er denne gang to en halv gange større end på samme tidspunkt ved sidste parlamentsvalg.

Men dertil kommer, hedder det, at mens det har været læserbreve fra kandidaterne, der har domineret tidligere, er det nu redaktionelle artikler, der vejer tungest.

Fra 3 til 112
Et hurtigt tjek på Infomedia, databasen over danske nyhedsmedier, bekræfter tendensen: Tager vi landsdækkende dagblade, har der været 323 artikler om EU inden for de sidste 30 dage, mod 133 i den tilsvarende periode før 2009-valget.

Tendensen er endnu kraftigere i radio/TV: 112 indslag i 30-dages perioden i år mod tre i den tilsvarende periode i 2009.

Det sidste tal er langt det mest sigende, for radio og TV har et meget begrænset antal indslag; de så at sige støvsuger avisernes forsider for interessante historier og bringer dem i ny indpakning.

Dermed angiver tallet også, at EU har været langt mere på forsiderne end tidligere. Det forklares ikke mindst af Ukraine/Krim-krisen og den sejlivede debat om ikke-herboende indvandreres ret til børnecheck og dagpenge.

Dertil kommer, at debatten om EU er sat mere fri nu, da Det Konservative Folkeparti er blevet EU-kritiske – med deres britiske partifælle David Cameron som forbillede. Og da Dansk Folkeparti med Morten Messerschmidt i spidsen har fået en rolle som haj i en ellers ofte stillestående EU-debat.

Nyt fokus: Beskæftigelse
Danskernes interesse er ikke bare steget, den har også ændret karakter. Det viser en undersøgelse fra Analyse Danmark, der blev offentliggjort i Ugebladet A4 for nogle få dage siden, som gentager en tilsvarende undersøgelse i 2009.

Den mest markante ændring gælder beskæftigelsen: Det er dobbelt så mange, der nu mener, at EU skal sætte beskæftigelsen og arbejdsmarkedet højt på dagsordenen. Tallet er 39 procent i dag mod tidligere 20.

Den grønne dagsorden – klima, energi og miljø – er fortsat det emne, der står højst på borgernes liste over EU-opgaver, men tendensen er faldende: Det var over halvdelen (56 procent), der satte klima og energi øverst på EU’s to-do-liste i 2009. I dag er det 42 procent. Og miljø er tilsvarende faldet fra 43 til 27 procent

Børnecheck og finanser
Undersøgelsen er lavet 11.-17. marts – netop som diskussionen om børnechecken drønede af sted i medierne. Men det afspejler sig kun svagt. Blandt de 1.012 danskere, der er med i undersøgelsen, var det kun 15 procent, der lagde vægt på, at socialpolitik var noget, EU burde beskæftige sig med – mod 9 procent i 2009.

Mere forunderligt er det måske, at eurokrisen får faldende opbakning som EU-opgave. I 2009 – da krisen var på sit højeste – mente 18 procent, at ”Fælles finanspolitik, herunder euro-krisen” var et emne, EU burde tage sig af. I år – da kontrol med bankerne gennem en bankunion er på dagsordenen – er det 14 procent.

Det tværgående billede
Undersøgelsen viser et markant fællestræk for det danske centrum-venstre til og med Det Radikale Venstre: Enhedslisten, SF og de to regeringspartier har alle beskæftigelsen og den grønne dagsorden i top.

Rykker man til højre, er det karakteristisk, at vælgerne fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti sætter øget politisamarbejde og terrorbekæmpelse på europæisk plan på første/andenpladsen blandt EU’s opgaver.

Mest overraskende er det måske, at Liberal Alliances vælgere ifølge undersøgelsen ønsker, at beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik skal stå øverst blandt EU’s prioriteter – med fælles EU-regler for asyl og indvandring placeret som nr. 2.

Derimod er EU’s vigtigste opgave ifølge Dansk Folkeparti-vælgere, der indgår i undersøgelsen, et øget politisamarbejde, herunder terrorbekæmpelse. For dem kommer beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik som nummer to og først derefter energi- og klimapolitik.

FOTO: Af MPD01605 via Flickr