26.05.2014

IDEERNE TILBAGE I POLITIK. Søndag 1. juni inviterer RÆSON og VEGA til 240 minutters debat: Johanne Schmidt-Nielsen vs. Jakob Engel-Schmidt + Peter Hummelgaard vs. Morten Messerschmidt + De politiske ungdomsformænd i paneldebat. Ordstyrer er RÆSONs udgiver Clement Kjersgaard. Arrangementet finder sted i Store Vega 13-17 og er åbent for alle. Der er rabat for studerende og aktive. Brød og suppe er med i prisen:
100 kr. / 80 kr. for studerende / 60 kr. for medlemmer af partier+ungdomspartier

Som optakt til arrangementet har vi bedt de 8 ungdomsformænd svare på 10 spørgsmål under temaet: DANMARK OM 10 ÅR.

af Alexander Grandt Petersen, forbundsformand, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

10. Vil der være flere eller færre studerende på universitetet end i dag?
I 2024 vil der forhåbentlig være færre studerende på universiteterne end i dag. Der er brug for et opgør med uddannelsessnobberiet, så Danmark i fremtiden har en kvalificeret arbejdsstyrke med et bredere uddannelsessnit. Vi ved, at der er et stigende behov for faglært arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, og alligevel har tendensen været, at færre og færre tager en erhvervsuddannelse. Den udvikling skal vendes.

09. Vil DR fortsat modtage 3.5 mia. i licens?
Ja. Der er brug for en stærk public service-kanal, der ikke drives af kommercielle forpligtigelser. Uden Danmarks Radio vil danskerne gå glip af et hav af god og intelligent radio og tv, som de kommercielle udbydere aldrig vil kunne efterleve, fordi de styres af smalle interesser og efterspørgsel.

08. Vil DSB stadig være alene om at køre tog mellem de største danske byer?
Ja, som udgangspunkt. Lad os styrke DSB, men med det formål, at transporten først og fremmest skal være bedre men også gerne billigere. Hele den skinnebårne infrastruktur kræver statslig planlægning. Togplan DK ville aldrig være blevet til noget, hvis det bare var markedskræfterne, der fik lov til at herske alene.

07. Vil nybyggede moskéer være en del af gadebilledet i de større danske byer?
Ja. Det er en udvikling vi allerede ser nu. Vi må dog i spørge os selv, hvordan vi i fremtiden sikrer, at moderate religiøse miljøer får mere plads på bekostning af de ekstreme. Vi skal sikre den rette balance mellem at give plads til religiøs udfoldelse og samtidig bevare et kritisk blik på religionens rolle i samfundet. Eksempelvis bør finansieringen af kommende moskeer i København bekymre os.

06. Vil Danmark – via Rigsfællesskabet – være markant mere engageret i Arktis, militært, økonomisk og politisk?
Ja, Danmark bør engagere sig yderligere i Arktis. Og gerne gennem statslig indblanding forsøge at få økonomisk gavn af de store investeringer på bl.a. Grønland, i stedet for at overlade dette til kineserne. Der er brug for dansk tilstedeværelse, både af hensyn til vores egne økonomiske interesser, men også af hensyn til den grønlandske befolkning. De vil ende som tabere, hvis stormagterne alene dominerer Arktis.

05. Er danske soldater i krig? Hvor? Hvorfor?
Ja, Danmark skal stadig blande sig i internationale konflikter og sende soldater, hvis det er nødvendigt. Vi skal altid overveje deltagelse, når vores bidrag kan være med til at sikre den internationale retsorden. Vi må arbejde hen imod et mål om at begrænse det internationale anarki, og sikre en stærkere demokratisk kontrol i den internationale politik og staters ageren overfor hinanden. Særligt har vi en forpligtigelse til at reagere, når vi oplever brud på menneskerettighederne, og i yderste tilfælde oplever folkedrab og borgerkrige, som det vi ser i Syrien netop nu. Her mener jeg, at det internationale samfund, inklusiv Danmark, bør være klar til at gribe ind.

04. Vil man i 2024 kunne kalde Danmark førende inden for vedvarende energi?
Ja. Danmark har både knowhow og viljen til at investerer i bæredygtige energikilder. Den store udfordring for os i fremtiden bliver et opgør med de fossile brændsler i transportsektoren. Det kræver vores opmærksomhed og allokering af forsknings- og udviklingsmidler på netop det område. At støtte udviklingen inden for sektoren skal være et erklæret politisk mål.

03. Vil der være flere børn på privatskoler end i dag?
Nej. Det er en grundlæggende målsætning, at vi holder fast i en stærk fælles folkeskole, hvor alle elever uanset social baggrund og fagligt udgangspunkt, får plads til udfoldelse og udvikling. Det er den kommende helhedsskole et rigtig godt skridt henimod. Derfor skal vi ikke blot styrke folkeskolen, men også sikre, at privatskolerne tager et socialt ansvar for resursesvage elever. Dette er et rimeligt krav taget i betragtning, at privatskolerne først og fremmest lever af offentlige tilskud.

02. Er Dansk Folkeparti et af Danmarks tre største partier?
Nej. Dansk Folkepartis succes i dag beror på, at en del af befolkningen er frustrerede over det politiske system. De føler, at deres bekymringer ikke tages alvorligt. Det vil en ny generation af socialdemokrater tage et opgør med. Det handler ikke om at give køb på socialdemokratiske kerneværdier i vores syn på udlændinge, men at stå fast på værdierne, lytte, indgyde håb og handle. Det er det, der gør forskellen frem for frygt og stigmatisering.

01. Vil uligheden (målt ved: gini-koefficienten) være blevet større?
Nej. Lykkedes det socialdemokratiske projekt, så vil flere få en uddannelse, flere vil komme i arbejde og flere vil have muligheden for at forsørge sig selv og deres familier. Men det vil også lykkes at styrke det sociale sikkerhedsnet og ændre i vores skattesystem, så det i fremtiden ikke er lukrativt at skabe fortjenester gennem spekulation i døde værdier. I dag oplever vi en negativ spiral, hvor kapital akkumulerer kapital. Ændrer vi ikke på det faktum, så vil det vise sig at være en falsk påstand, at du gennem slid, hårdt arbejde og uddannelse kan skabe dig en succesrig tilværelse. Så vil succes være forbeholdt dem, der er født med rigdom. Men lykkes det ungsocialdemokratiske projekt, så formår vi både i fremtiden at øge menneskers muligheder og fordele velstanden mere retfærdigt. En større grad af økonomisk lighed er derfor et mål.

ILLUSTRATION: Aarhus Universitet [Arkivfoto]