28.05.2014

IDEERNE TILBAGE I POLITIK. Søndag 1. juni inviterer RÆSON og VEGA til 240 minutters debat: Johanne Schmidt-Nielsen vs. Jakob Engel-Schmidt + Peter Hummelgaard vs. Morten Messerschmidt + De politiske ungdomsformænd i paneldebat. Ordstyrer er RÆSONs udgiver Clement Kjersgaard. Arrangementet finder sted i Store Vega 13-17 og er åbent for alle. Der er rabat for studerende og aktive. Brød og suppe er med i prisen:
100 kr. / 80 kr. for studerende / 60 kr. for medlemmer af partier+ungdomspartier

Som optakt til arrangementet har vi bedt de 8 ungdomsformænd svare på 10 spørgsmål under temaet: DANMARK OM 10 ÅR.

af Anders Vistisen, formand for DFU og nyvalgt MEP (af 25. maj)

10. Vil der være flere eller færre studerende på universitetet end i dag?
Der vil være cirka samme antal, men forhåbentlig har vi fået ryddet ud i de irrelevante og ligegyldige fritidsstudier, der har uddannet store dele af landets unge akademikere til arbejdsløshed. Hvad der dog er langt mere vigtigt er, at vi får genrejst de tekniske og faglærte uddannelser. Vi skal have respekten tilbage om håndens arbejde og vi skal sikre, at de med en teknisk baggrund, der ønsker at læse videre indenfor deres felt, får langt nemmere adgang til det! Det er en langt vigtigere prioritet end om der kommer få procent flere eller færre ind på landets universiteter!

09. Vil DR fortsat modtage 3.5 mia. i licens?
Det kommer så sandelig an på, hvilken udvikling DR tager. DR skal ikke lave journalistik ud fra kommercielle målsætninger, men derimod public service til danskerne. Derfor skal man i DR kraftigt til at overveje den Thomas Blachman inspirerede X-factor-kultur, som ledelsen åbenbart har stirret sig blind på. Jeg medvirker ikke til at tvangsopkræve licensmidler til det formål. DR har en berettigelse som debatskabende, samfundsorienterende, nyhedsformidlende licenskanal, der har særligt fokus på områder som forbrugerbeskyttelse, aktualitet, kirke, etik og kultur m.m.. Men hvis de ikke kan finde ud af at prioritere det, bør public service-midlerne gå i fonde, som alle medier kan søge til ovennævnte formål.

08. Vil DSB stadig være alene om at køre tog mellem de største danske byer?
For mig er det ikke afgørende, hvem der kører togene i Danmark, det skal være dem, der kan gøre det bedst og billigst til prisen. Her er faktorer som driftssikkerhed, punktlighed, passagerkomfort og pris afgørende parametre. Det jeg dog vil vende mig imod, er salg af den infrastruktur, der er bundet op på, hvem der ejer skinnenettet. Her mener jeg, at det er afgørende vigtigt, at den danske stat beholder kontrollen over den danske infrastruktur – herunder også vores skinnenet!

07. Vil nybyggede moskéer være en del af gadebilledet i de større danske byer?
Jeg håber det ikke, men udviklingen på dette område har fået mig til at leve efter det gamle ord om, at håbe på det bedste – men frygte det værste. Jeg bakker helt op om, at der skal være moskeer og religionsfrihed i Danmark. Men stormoskeer, der ofte er finansieret af religiøse galninge fra mellemøsten, har vist sig i andre lande at udvikle sig til centre for religiøs sindelagskontrol, øge radikaliseringen blandt lokale muslimer og være rekrutteringssteder for jihadister og terrorister. Derfor håber jeg, at danske politikere stopper deres blåøjede tilgang til området og at de mange fredselskende og velintegrerede muslimer i Danmark siger fra overfor dette fænomen, men om det sker før skaden er sket.

06. Vil Danmark – via Rigsfællesskabet – være markant mere engageret i Arktis, militært, økonomisk og politisk?
Hvis Grønland forbliver medlem af Rigsfællesskabet vil vi sammen skulle spille en langt større rolle ved Arktis. Der er store mineral- og naturforekomster, som vi sammen med grønlænderne skal tage stilling til, hvad der skal ske med. En isfri nordpol vil også gøre det til et af de mest besejlede områder i verden, der alene vil kræve et langt større beredskab end i dag. Derfor vil vores territoriale krav i Arktis have enorm indflydelse på dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Det kan vi lige så godt berede os på nu.

05. Er danske soldater i krig? Hvor? Hvorfor?
Det er umuligt at svare på. Jeg mener, at vi skal fortsætte et tæt parløb med vores NATO-allierede – særligt Storbritannien og USA, når det kommer til sikkerhedspolitikken. Derfor er det meget muligt, at der også om 10 år fra tid til anden vil være danske soldater på mission ude i verden.

04. Vil man i 2024 kunne kalde Danmark førende inden for vedvarende energi?
Måske, det afgørende er, at vi får resten af verden med på den grønne omstilling. Vi kan være hele verdens klimaduks, men en ren dansk indsats er for verdens samlede klima ligegyldig.

03. Vil der være flere børn på privatskoler end i dag?
Hvis ikke vi får rettet op på fagligheden samt omdømmet og respekten omkring lærerne og folkeskolen. Jeg tror altid, forældre vil vælge den uddannelse, de tror på er bedst for deres børn. Derfor handler det om at udvikle en folkeskole som forældrene tilvælger.

02. Er Dansk Folkeparti et af Danmarks tre største partier?
Det må vælgerne afgøre, jeg vil kæmpe for, at vi fastholder og udbygger den position vi har i dag, men det er svært at spå – særligt om fremtiden.

01. Vil uligheden (målt ved: gini-koefficienten) være blevet større?
Det håber jeg ikke. Men det er op til den politik, vi fører i folketinget.

ILLUSTRATION: Aarhus Universitet [Arkivfoto]