08.05.2014

Formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, valgte 5. maj at træde ud af LO’s daglige ledelse, selvom FOA forbliver en del af LO. “I mine øjne er hovedproblemet, at Harald Børsting i virkeligheden også gør vold på ’Det nye LO’, når han accepterer at fortsætte det, der tidligere var helt åbent, nemlig den meget tætte forbindelse mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen – men nu bare holder den hemmelig”.

NYHEDSINTERVIEW af Emma Elise Høj

RÆSON: Du har begrundet din udmeldelse af LOs daglige ledelse med, at LO har ført parallelle forhandlingsforløb – senest omkring regeringens beskæftigelsesudspil. I pressemeddelelsen skriver du: ”(…) dels et forløb hvor der forhandles i en inderkreds bestående af faglige ledere, der er medlem af det største regeringsparti, og så samtidig også forhandling i en mere formel kreds, hvor alle udpegede og valgte deltager.” Hvad er det problematiske i de her parallelle forhandlingsforløb?
Dennis Kristensen: Det fundamentale problem er, at når vi i LO vælger vores ledelse på en kongres, så er det det mandat, ledelsen har. Forhandlingerne omkring det, der i 2012 skulle være blevet til en trepartsaftale, skulle føres af en forhandlergruppe, hvor jeg også var udpeget. Efterfølgende kunne pressen så afsløre, at der faktisk havde været et ret langt mødeforløb mellem ledende ministre og dele af den forhandlingsgruppe, som vi havde udpeget i fællesskab. Og ’dele’ betyder minus FOA. LO har oven i købet bekræftet, at det er rigtigt. Da jeg tog en samtale med Harald Børsting om det undervejs, efter han og nogle andre var blevet set på Finansministeriets trappe, så indrømmede han, at de havde været til møde. Han gav en meget ærlig begrundelse, nemlig at ledende socialdemokratiske ministre ikke vil mødes med medlemmer af fagbevægelsen, der ikke har socialdemokratisk medlemskab. Det er der sådan set ikke noget problem i, hvis det er et socialdemokratisk møde, hvor partifæller mødes. Men hvis det er LO, så er det LO, der skal bestemme, hvem der deltager. Der, hvor jeg mister tilliden til Harald Børsting, er, når han siger, at han som LO-formand accepterer, at vores modparter kan vælge, hvem de ikke vil have med af den ene eller den anden årsag. Grunden til, at min udmeldelse sker nu, er, at det har gentaget sig omkring beskæftigelsesudspillet, selvom vi faktisk gav et ret kraftigt gult kort til LO efter forløbet i 2012 omkring trepartsforhandlingerne.

RÆSON: Hvad er dit indtryk af det møde, der har fundet sted omkring beskæftigelsesreformen mellem regeringen og det, du kalder inderkredsen af de faglige ledere?
Dennis Kristensen: Det var jo meningen, at det skulle være hemmeligt, så jeg har sådan set ikke noget indtryk af, hvad der foregår. Det, jeg bare kan konstatere, er, at dem, der er blevet udvalgt af LO til at skulle deltage, bliver fravalgt. Det mener jeg ikke, at en LO-formand kan medvirke til.

RÆSON: Så din kritik er rettet meget direkte mod Harald Børsting?
Dennis Kristensen: Ja. Man kan jo ikke kritisere partier for at snakke sammen med deres medlemmer. Det mener jeg, de har fuldstændig lov til. Det gælder alle partier. Men man kan bebrejde Harald Børsting, hvis han ikke møder op som socialdemokrat for at snakke med en socialdemokratisk minister, men møder op og repræsenterer LO med en udvalgt skare, hvor han har fravalgt nogen, som baglandet ellers har udpeget til at deltage i forhandlingerne. Så er der noget helt galt med demokratiopfattelsen i LO. Så er vi derhenne, hvor nogen mener, at de partimæssigt ejer fagbevægelsen, og sådan spiller klaveret ikke i FOA. Der er det FOAs medlemmer, der ejer FOA.

RÆSON: Mener du ikke, at LOs ledelse ville kunne repræsentere FOAs interesser ved sådan nogle møder?
Dennis Kristensen: Jo, kan meget vel være, men det kan jeg ikke vide, for det er ikke møder, vi får referat af, og det er heller ikke meningen, at vi skal vide, de bliver afholdt. Jeg kan ikke vide, hvordan de har repræsenteret fagbevægelsen. Jeg kan bare konstatere, at når vi sidder i LOs daglige ledelse og beslutter, hvem der er i forhandlergruppen, så er det kun et udsnit af dem, der bliver inviteret med, når LO deltager i drøftelser. Den er gal. Sådan kan man ikke praktisere demokrati. En LO-formand er jo ikke en diktator, der har eneret over organisationen. Der skal han selvfølgelig efterleve de beslutninger, der træffes på en kongres – ligesom jeg skal.

RÆSON: Det lyder som om, du antyder, at LOs politiske hensyn vejer tungere end medlemmernes interesse. Er det rigtig forstået?
Dennis Kristensen: Ja, igen: jeg kan jo ikke vide, hvad de har drøftet, jeg kan bare konstatere, at Haralds forklaring er, at de ledende socialdemokrater ikke vil mødes med folk, der ikke har et partimedlemskab. Så om der bliver taget særlige hensyn, ved jeg jo simpelthen ikke, fordi jeg ikke har været der. Vi ved det kun, fordi pressen har stået vagt ved havelågen og har konstateret, at der foregik et eller andet.

RÆSON: Vil FOA være repræsenteret i LOs daglige ledelse af en anden end dig, eller vil FOA slet ikke være repræsenteret frem til næste kongres?
Dennis Kristensen: Vi vil ikke være repræsenteret. Vi vil stadig være repræsenteret i nogle udvalg og i LOs hovedbestyrelse. Der bliver jeg. Men der kommer ikke til at sidde nogle FOA-repræsentanter i LOs daglige ledelse frem til kongressen, hvor der skal foretages nyvalg af formand. Så må vi prøve at få de, der vil melde sig som kandidater, til at spille ud med, hvordan de vil praktisere medlemsdemokratiet. Om de vil give efter for de demokratiske spilleregler eller ej. Og så vil vi selvfølgelig overveje vores stemme efter det. Hvis det bliver en ny formand, der har et andet forhold til demokrati, end Harald Børsting har, så vil vi stille op til LOs daglige ledelse igen.

RÆSON: Er det ikke problematisk, at formanden for Danmarks 3. største fagforbund med næsten 200.000 medlemmer ikke deltager i LO’s daglige ledelse, som er den øverste myndighed mellem møderne i Hovedbestyrelsen og LOs besluttende organ?
Dennis Kristensen: Jo for søren, det er dybt problematisk for FOA. Men det gavner jo ikke FOA at sidde i en ledelse, når tingene foregår et helt andet sted. Altså hvor der er to parallelle ledelser – en hemmelig, mindre ledelse og så den officielle kongresvalgte ledelse. Vi får ikke indflydelse af at blive fravalgt der, hvor tingene foregår. Jeg kan jo ikke vide, hvor udbredt det her er og om det gælder alle mulige andre sager også. Jeg ved ikke, om de holder tilsvarende ledelsesmøder for folk, som har partimedlemskabet i orden, ved andre lejligheder. I min karriere er jeg blevet spurgt en del gange, om jeg havde indtryk af, at det gjorde nogen forskel, at jeg ikke havde noget partimedlemskab. Til det har jeg hver gang svaret ’nej, det gør ikke nogen forskel’. Jeg har ikke haft nogen som helst grund til at tro, at vi ikke tager beslutningerne der, hvor jeg er valgt til at sidde. Det er først i 2012 da Jyllands Posten afslørede parallelle forhandlingsforløb, at jeg blev klar over, at jeg havde været meget godtroende i min besvarelse til pressen.

RÆSON: Er din kritik udelukkende rettet mod LO, eller er den også rettet mod regeringen?
Dennis Kristensen: Jeg synes, det er tosset af en mindretalsregering, at den sorterer i, hvem den vil snakke med. Men man kan jo ikke bebrejde dem, hvis de vil holde partimøder. Men hvis det ikke er socialdemokraten Harald Børsting men LO-formanden Harald Børsting, der deltager, så er det problematisk. Vi er valgt på den samme kongres, og derfor er det samme bagland og samme mandat, vi har, i den daglige ledelse. I virkeligheden er vi fuldstændig ligestillede, hvad vores valggrundlag angår. Det prøver jeg at efterleve dybt seriøst. Da jeg ringede og orienterede Harald Børsting om min tilbagetræden fra den daglige ledelse, så var han ærlig nok til at sige ‘jeg kan ikke garantere dig, at det ikke vil ske igen.’ Det er ikke sådan, at fordi pressen opdager det, så får LO-systemet til at sige ‘hov, der var vi vist kommet ud i uføre uden at tænke os rigtig grundigt om.’ Det er sådan set en grundholdning, at hvis andre siger, de kun vil mødes med nogle bestemte, så er LO parat til at acceptere det.

RÆSON: Kan du under ingen omstændigheder indtræde i samarbejdet igen før kongressen næste år?
Dennis Kristensen: Bevæggrunden for at skulle stille op på kongressen ville være, at en LO-formand åbent og ærligt sagde: Den er gal denne her. Selvfølgelig vil jeg efterleve de demokratiske spilleregler, der er. Hvis Harald Børsting kom med den samme melding, så ville jeg da overveje det nøje, men han er sådan set kommet med den modsatte melding, nemlig: ’Dennis, det her vil nok ske igen.’

RÆSON: Man har i lang tid talt om svære tider for fagbevægelsen. Puster det her ikke til fagbevægelsens svækkelse?
Dennis Kristensen: Helt afgjort. Men bliver fagbevægelsen svækket af, at nogen prøver at tage partimæssigt monopol på LO? Eller er det fordi, det bliver opdaget? Jeg tænker, at det ikke er fordi det bliver opdaget, men at det foregår. Og at man gør det i en tid, hvor vi ellers fra LOs side i 2003 vedtog det, vi kalder ’Det nye LO’, hvor vi dels brød med de økonomiske forbindelser til Socialdemokratiet og også lavede et selvstændigt værdigrundlag for LO, og besluttede at samarbejde med dem, der i konkrete sager var enige med os. I mine øjne er hovedproblemet her, at Harald Børsting jo i virkeligheden også gør vold på ’Det nye LO’, når han accepterer at fortsætte det, der tidligere var helt åbent, nemlig den meget tætte forbindelse mellem Socialdemokratiet og fagbevægelsen – men nu bare holder den hemmelig.

RÆSON: Hvad mener du generelt om LOs samarbejde med regeringen under det nuværende LO lederskab?
Dennis Kristensen: FOA har nok på nogle punkter været mere kritiske end LO. Det, tror jeg, hænger sammen med, at vores medlemmer arbejder indenfor de områder, som er blevet mest berørt af reformerne. Men det har samtidig været min oplevelse, at vi i LOs drøftelser om, hvad LO skulle mene, sådan set har haft pæn indflydelse fra FOAs side. Det, synes jeg, sådan set har fungeret godt. Og vi har faktisk været ret tilfredse med Haralds ledelse lige frem til at vi opdagede, at han spillede dobbeltspil.

FOTO: Pressefoto af Dennis Kristensen. Interview revideret 9/5