22.05.2014

IDEERNE TILBAGE I POLITIK. Søndag 1. juni inviterer RÆSON og VEGA til 240 minutters debat: Johanne Schmidt-Nielsen vs. Jakob Engel-Schmidt + Peter Hummelgaard vs. Morten Messerschmidt + De politiske ungdomsformænd i paneldebat. Ordstyrer er RÆSONs udgiver Clement Kjersgaard. Arrangementet finder sted i Store Vega 13-17 og er åbent for alle. Der er rabat for studerende og aktive. Brød og suppe er med i prisen:
100 kr. / 80 kr. for studerende / 60 kr. for medlemmer af partier+ungdomspartier

Som optakt til arrangementet har vi bedt de 8 ungdomsformænd svare på 10 spørgsmål under temaet: DANMARK OM 10 ÅR.

Af Jens Husted, formand for VU

10. Vil der være flere eller færre studerende på universitetet end i dag?
Det er afgørende, at vi får et fundamentalt opgør med det uddannelsessnobberi, der hersker i Danmark. Jeg kan ikke spå om, hvorvidt der kommer en stigende efterspørgsel efter højtuddannede. Jeg håber dog, at vi kan få ændret den uddannelsesmentalitet, der findes herhjemme, hvor snart sagt Gud og hver mand skal have en kandidatgrad fra universitetet, hvis de vil blive til noget i tilværelsen. Det er altså snobberi af værste klasse.

09. Vil DR fortsat modtage 3.5 mia. i licens?
Det håber jeg ikke. Tiden er simpelthen løbet fra Danmarks Radio. Det bør hurtigst muligt privatiseres, så vi for alvor kan sætte markedet frit. Kan DR ikke klare sig uden massiv statsstøtte, så må de dreje nøglen om. Det er absurd, at vi i Danmark i år 2014 stadig har et statsejet medie, og det skal vi hurtigst muligt have ændret. En undersøgelse viste for nyligt, at knap halvdelen af de unge ville fravælge licensen, hvis det reelt var muligt, så tiden arbejder for en afvikling af licensen.

08. Vil DSB stadig være alene om at køre tog mellem de største danske byer?
Nej. Jeg håber inderligt, at politikerne på Christiansborg vil sætte konkurrencen fri, så DSB ikke længere er ene om at betjene strækningerne mellem de store danske byer. Stigende konkurrence betyder bedre service og billigere priser til glæde for forbrugerne. Erfaringerne med Arriva, der kører på udvalgte ruter i Vestjylland er fine, så jeg kan ærlig talt ikke forstå, hvorfor man ikke allerede har liberaliseret markedet.

07. Vil nybyggede moskéer være en del af gadebilledet i de større danske byer?
Det tror jeg – og det er helt fint. I de næste år vil Dansk Folkeparti og omegn tordne imod moskeer, hvilket ærlig talt er noget pjat. Selvfølgelig skal der være frihed til at dyrke den gud, man tror på. Jeg håber samtidig, at vi kan indføre reel ligestilling mellem religionerne herhjemme, hvilket vil betyde, at vi skal have adskilt kirke og stat.

06. Vil Danmark – via Rigsfællesskabet – være markant mere engageret i Arktis, militært, økonomisk og politisk?
Det ville ikke undre mig. Det vil være fuldstændig oplagt, at Danmark varetager internationale interesser i Arktis. Spørgsmålet er nok, om vi reelt kan gøre en forskel selv, eller om vi skal indgå i alliancer med andre, større lande.

05. Er danske soldater i krig? Hvor? Hvorfor?
Forhåbentlig ikke. Krig er frygteligt. Imidlertid må vi aldrig nogensinde tøve med at komme befolkninger, der bliver trådt under fode af skruppelløse diktatorer, til undsætning. Det kan man gøre på mange måder, så det behøver ikke nødvendigvis være krig. Jeg synes, at det er oplagt, at Danmark fortsat løfter internationale opgaver som eksempelvis i Syrien, hvor vi sammen med FN har været med til at fjerne kemiske våben fra styret. Forhåbentlig vil Danmark også i fremtiden bidrage til sådanne operationer. Helt overordet er det vigtigere for mig, at vi i 2024 arbejder for frihed i verden end, at vi arbejder for verdensfred. Det betyder naturligvis ikke, at vi skal kaste os hovedløst ind i krige, men at vi skal hjælpe fx som vi gør i Syrien.

04. Vil man i 2024 kunne kalde Danmark førende indenfor vedvarende energi?
Det føler jeg mig ganske overbevist om. Jeg håber imidlertid, at vi kan få et mere realistisk blik på vores energipolitik. Energi er et sikkerhedspolitisk anliggende mere end, det er klimapolitik. Det er sund fornuft at arbejde for, at Danmark ikke skal være afhængig af slyngelregimer som Saudi Arabien eller Rusland. Jeg mener dog også, at vi skal kigge på vores energiafgifter. Det er simpelthen hul i hovedet, at danske virksomheder skal betale mange gange mere i afgifter, end deres europæiske konkurrenter. Om 10 år håber jeg derfor, at vi har en fornuftig energipolitik, der har sit udgangspunkt i sikkerhedspolitiske overvejelser mere end det har i klimapolitiske dogmer.

03. Vil der være flere børn på privatskoler end i dag?
Det er jeg overbevist om. Den danske folkeskole er mange steder så ringe, at det er helt naturligt, at forældre fravælger den. Og fred være med det. Problemet er ikke, at folk vælger en privat- eller friskole. Problemet er, at folkeskolen mange steder er så elendig som tilfældet er. Derfor håber jeg, at venstrefløjen vil opgive den ideologiske kamp mod friskolerne og i stedet fokusere på at skabe en folkeskole, som forældre rent faktisk vil sende deres børn i.

02. Er Dansk Folkeparti et af Danmarks tre største partier?
Det tror jeg. Desværre. Dansk Folkeparti er socialdemokrater, der er faret vild og nu befinder sig på højrefløjen. Partiet arbejder målrettet på at gøre den offentlige sektor større, hvilket er helt klassisk socialdemokratisk politik, hvorfor det ikke ville undre mig, hvis Dansk Folkeparti anno 2024 har fundet hjem til venstrefløjen, hvor partiet ideologisk hører hjemme. Partiet har vist sig uhyre effektive til at kapre vælgere fra især Socialdemokratiet, og jeg tror, at de fortsat vil kannibalisere venstrefløjen og være et af landets største partier.

01. Vil uligheden (målt ved: gini-koefficienten) være blevet større?
Dansk økonomi er udfordret de næste mange år og ambitiøse, liberale reformer er vejen til at sikre vækst og velstand. Jeg er ikke særlig optaget af, om uligheden stigere. Det er i min optik ikke særlig interessant, om samfundet blive mere lige eller ulige. Til gengæld er det ekstremt vigtigt, at vi som samfund bliver rigere. Det kommer til at kræve dybdegående liberale reformer. Større ulighed er i mine øjne ikke noget problem, hvis alle danskere bliver rigere.

Jens Husted (f. 1989) er landsformand for Venstres Ungdom. Har en bachelor fra Aarhus Universitet, hvor han er i gang med specialet. Sidder i Venstres Forretningsudvalg, ligesom han er medlem af styrelsen hos Dansk Ungdoms Fællesråd. Oprindeligt fra Randers og student fra Randers Statsskole – Jens Otto Krags gamle gymnasium.