Christian Juhl om frygten for terrorbaser vendt mod vesten: En reel risiko, som vi selvforskyldt bliver tvunget til at leve med
18.06.2014
.1. Ja eller nej: Vil næsten enhver form for vestlig militær indgriben i Irak og/eller Syrien forværre situationen?
Christian Juhl (EL): Ja.
2. Har Obamas forsøg på en lavere amerikansk profil i Mellemøsten (fx Syrien) reduceret eller forøget risikoen for at konflikterne på sigt rammer vesten?
Christian Juhl (EL): Hans forsøg på en bombekampagne og hans manglende opbakning til FN og [FN’s freds-udsending] Brahimi var en skandale.
3. Den åbenlyse frygt i Washington har siden 2001 været, at der opstår områder i fx Syrien, Irak og Afghanistan hvor terrorister (eller deres sympatisører) kan operere uhindret – og derfra true også vestlige lande. Er det en reel risiko? Kan vi leve med den?
Christian Juhl (EL): Det er en reel risiko, som vi selvforskyldt bliver tvunget til at leve med – indtil vi finder mere intelligente måder at bekæmpe problemet på. Vestlandene har i Syrien været som elefanter i en glasbutik ved de to mislykkede forsøg på fredsforhandlinger. Først ville de ikke have Assad med, selvom han var klar. Derefter ville de ikke have Iran med, selvom de er en af nøglerne til forhandlinger. Nu har Brahimi smidt håndklædet i ringen.
4. “This is not solely, or even primarily, a military challenge […] This should be a wake-up call. Iraq’s leaders have to demonstrate a willingness to make hard decisions and compromises on behalf of the Iraqi people in order to bring the country together” Præsident Obama 13. juni. Kunne Maliki – ved langt tidligere at have samarbejdet med sunnimuslimerne og kurderne – faktisk have sikret Irak mod en udvikling som den, der finder sted i disse dage?
Christian Juhl (EL): Sandsynligvis. Men jeg har det skidt over at de borgerlige og Dansk Folkeparti vasker hænder. De gik i krig i Irak udenom FN og destabiliserede både regeringen og militæret.
5. “Jeg tror, at amerikanerne i dag er begyndt at indse, at af alle dårlige løsninger i Syrien, så er et samarbejde med alawitterne (shiamuslimsk sekt, der bakker op om Bashar al-Assad, red.) det mindste onde, og så må man altså sluge Assad og skylle godt efter. Han er nødvendig for at bekæmpe de radikale muslimer” sagde Herbert Pundik i RÆSON i februar. Bør vesten tage til efterretning, at Assad-regimet bliver siddende – og gå efter en forhandlet løsning mellem regeringen og oprørerne?
Christian Juhl (EL): Jeg tror Pundik har mere ret end vores regering vil indrømme. Det er i hvert fald tåbeligt at følge udenrigsministerens ide om at sende flere våben til oprørerne. Der er våben nok – alt for mange – i Syrien. Fred og demokrati sikres ikke med våben men med diplomati og forhandlinger.
6. Er det – også i lyset af udviklingen i fx Egypten – overordnet nødvendigt at indse, at demokratiet ikke kommer til Mellemøsten nu og at Vesten derfor kommer til at alliere sig også med ikke-demokrater?
Christian Juhl (EL): Det er en illusion at tro, at demokrati bygges op over en nat – efter en bombning i Libyen, et oprør eller to i Egypten osv. Demokrati opbygges nedefra og tager ofte lang tid.
7. Hvilke lektier har du og dit parti draget af krigene i Irak og Afghanistan?
Christian Juhl (EL): Militære løsninger baner ikke vejen for demokrati. Vestverdenen har fejlvurderet situationerne og forværret forholdene. Der investeres alt for lidt i freds- og konfliktløsning – og større viden om landenes interne magtforhold, før vi blander os.
Hvis Vestverdenen ville konvertere 25 % af militærudgifterne til freds- og konfliktforskning og udvikling af konfliktløsere ville meget være nået. Desuden bør vi konvertere yderligere 25 % til styrkelse af FN, OSCE, Europarådet og andre ikke-militære organisationer, f.eks. ved at oprette en stående FN-ledet fredsbevarende styrke på f.eks. 50.000 mand, som kan sættes ind i konfliktområder med meget kort varsel.
8. I november skrev Lars Erslev Andersen i RÆSON: “Borgerkrigen i Syrien, konflikterne i Irak og den ganske ustabile situation i Libanon og til dels Jordan truer med at åbne hele denne region for sekteriske konflikter på kryds og tværs, der endegyldigt kan omkalfatre grundlaget for regionens nuværende statssystem”. Er det det, vi ser nu?
Christian Juhl (EL): Det tror jeg ikke, men det kan udvikle sig i den retning, hvis ikke vi hjælper med at stabilisere situationen med ikke-militære midler, bl.a. massiv hjælp til det omfattende flygtningeproblem.